Flere tager letbanen: Antallet af passagerer i Ishøj stiger med 40 procent
13.11.2026 10:11:05 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Borgerne i Ishøj har taget godt imod Hovedstadens Letbane. Nye passagertal viser en stor stigning på kommunens to letbanestationer, efter at hele strækningen åbnede i august

Stadig flere benytter letbanen i Ishøj. Fra januar til september 2026 steg antallet af passagerer på kommunens to letbanestationer samlet med over 40 procent.
Det viser passagertal fra Hovedstadens Letbane.
På Ishøj Station er tallet steget med over 30 procent – fra 26.000 til 34.000 passagerer - mens antallet på Ishøj Strand ARKEN er omtrent fordoblet i samme periode – fra 4.400 til 8.750.
”Det er nogle flotte tal, og det er dejligt at se, at stadig flere tager letbanen til sig. Vi har længe glædet os til at få en bedre kollektiv trafik, og nu kan vi se, at den også bliver brugt. Det er en rigtig positiv udvikling for Ishøj,” siger Ishøj-borgmester Merete Amdisen.
Hele hovedstaden er kommet tættere på
Hovedstadens Letbane åbnede sin første strækning mellem Ishøj og Rødovre Nord i oktober 2025. I august i år åbnede resten af letbanen, så passagererne nu kan rejse hele vejen fra Ishøj til Lundtofte nord for Lyngby.
Undervejs stopper letbanen på i alt 29 stationer og forbinder bl.a. seks S-togsstationer og giver direkte adgang til arbejdspladser, uddannelsessteder og hospitaler langs Ring 3.
Også på resten af strækningen er letbanen kommet godt fra start. Ifølge Hovedstadens Letbane benyttede omkring 24.000 passagerer banen på en almindelig hverdag i den første måned efter åbningen af den fulde strækning. Det var dobbelt så mange som forventet.
Flere muligheder for borgerne
For Ishøj betyder letbanen, at borgerne kan rejse mere fleksibelt og har fået nye muligheder for at rejse på tværs af hovedstadsområdet.
”Letbanen gør det lettere at komme til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter på tværs af hovedstadsområdet. Og jo flere der vælger den kollektive trafik, desto bedre er det også for miljøet, for kollektiv trafik reducerer også trængslen på vejene. Derfor håber jeg, at endnu flere får øjnene op for de muligheder, letbanen giver, siger Merete Amdisen.
Læs mere om letbanen på ishoj.dk/letbane
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Nyt forum skal styrke Ishøjs lokale robusthed under en større krise30.10.2026 11:59:01 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har valgt at etablere et beredskabsforum, hvor vigtige lokale aktører mødes for at styrke samarbejdet på tværs, og gøre Ishøj Kommune bedre rustet til større hændelser og kriser
Nu kan du foreslå, hvor Ishøj skal plante nye træer13.10.2026 12:34:38 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Ishøj kan nu pege på steder, hvor kommunen bør plante nye træer. Forslagene kan sendes ind via appen Tip Ishøj eller kommunens hjemmeside
Stort flertal bag budgettet i Ishøj2.10.2026 13:03:40 CEST | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag den 1. oktober godkendte et stort flertal i Ishøj Byråd budgettet for 2027-30
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum