Kan Parkinsons sygdom begynde i huden?
12.11.2026 13:45:30 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Professor Per Borghammer og lektor Nathalie Van Den Berge fra Aarhus Universitet skal undersøge, om miljøgifte kan være med til at udløse Parkinsons sygdom gennem hudens nervesystem. Projektet har modtaget 80 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd.

Parkinsons sygdom forbindes især med hjernen og de bevægelsesproblemer, der opstår, når sygdommen udvikler sig. Men de første forandringer i nervesystemet kan begynde mange år tidligere – og måske et helt andet sted i kroppen.
Med en ny stor EU-bevilling vil professor Per Borghammer og lektor Nathalie Van Den Berge fra Institut for Klinisk Medicin sammen med professor Avraham Ashkenazi fra Tel Aviv University undersøge, om sygdommen i nogle tilfælde kan begynde i huden.
Forskerne vil undersøge, om miljøgifte som pesticider og industrielle opløsningsmidler kan udløse sygdomsforandringer i hudens nerveender og dermed være med til at sætte Parkinsons sygdom i gang.
”Parkinsons sygdom begynder mange år før de første bevægelsessymptomer viser sig. Ved at forstå, hvordan påvirkninger fra miljøet spiller sammen med bestemte nervecellers sårbarhed, håber vi at afdække sygdommens tidligste mekanismer og skabe nye muligheder for tidlig opsporing og forebyggelse,” siger forskerne bag projektet.
For at undersøge hypotesen vil forskerne kombinere dyremodeller, patientundersøgelser og studier af nerveceller udviklet fra menneskelige stamceller. Målet er at blive klogere på, hvordan sygdommen opstår, og hvilken rolle miljøpåvirkninger kan spille.
Projektet hedder DERMIS-PD og har modtaget en ERC Synergy Grant på 80 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd. Heraf går godt 52 mio. kr. til Aarhus Universitet.
Kontakt
Professor Per Borghammer
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - PACE
Mail: borghammer@clin.au.dk
Lektor Nathalie Van Den Berge
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - Center for Molekylær Morfologi og PACE
Mail: nathalie.vandenberge@clin.au.dk
Health Sciences er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health Sciences består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Stor EU-bevilling skal afdække hjernens tidlige udvikling12.11.2026 13:42:08 CET | Pressemeddelelse
Professor Sarang Dalal fra Institut for Aarhus Universitet er med i et internationalt forskningsprojekt, der har modtaget over 101 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd. Forskerne vil undersøge, hvordan hjernen udvikler evnen til at forstå sprog og andre mennesker - fra fosterstadiet til skolealderen.
To ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet får international forskerpris22.10.2026 09:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Martin Sønderbøl Jørgensen Christensen og Stine Katrine Rye Østergaard fra Institut for Retsmedicin modtager hver en international forskerpris for deres forskning i knoglemarvskræft.
Ny professor vil styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet22.10.2026 09:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder den 1. november 2026 som professor i almen medicin på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hun forsker i, hvordan lægers arbejdsvilkår og samarbejde påvirker både læger og patienter.
Ny metode kan reparere fejl i gener13.10.2026 12:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar.
Aarhus Universitet styrker international forskning med 13 topprofessorer12.10.2026 09:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har fejret og officielt indsat 13 nye Honorary Skou-professorer fra blandt andre Harvard, Oxford og King’s College London. Fakultetet har nu 65 Honorary Skou-professorer i alt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum