Europabevægelsen

Klar opbakning til ny dansk milliardstøtte til Ukraine

10.11.2026 11:19:25 CET | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Del

Mødet mellem Zelenskyj og de nordiske stats- og regeringschefer sender et klart signal om, at Ukraine ikke går vinteren i møde alene. Den nye milliarddonation til militærudstyr kommer på et afgørende tidspunkt, hvor Trump i forvejen er tvunget i knæ.

Jens-Kristian Lütken om Zelenskyjs besøg i København
Jens-Kristian Lütken om Zelenskyjs besøg i København

”Mødet i dag er en subtil advarsel til Trump om, at han skal til at vælge side. Alt for længe har han nydt godt af et pseudo-venskab med både Rusland og EU. Når Ukraine går den kolde vinter i møde, bliver det med uforbeholden støtte fra Danmark og resten af Norden. Hvis Trump, der i sidste uge led stort nederlag til midtvejsvalget, vil tilbage i den europæiske varme, så gør han klogt i at trække mod EU”, udtaler Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand.

I disse dage afholdes fredsforhandlinger mellem Rusland, Ukraine og USA i Abu Dhabi. Men hvis historien har lært os noget, så er det, at Trump er klar til at sælge Ukraine til højest bydende.

Seneste stunt i rækken var den famøse diesel-deal med Putin, hvor Trump med fuldt overlæg valgte at støtte den russiske krigsøkonomi til fordel for ingen andre end sig selv.

”Det er altafgørende, at Danmark i dag vælger at øge støtten til Ukraine. Vinteren bliver hård for ukrainerne, og energikrigen kommer til at gå ud over de mest udsatte. Civile lever under umenneskelige forhold og Rusland tøver ikke med at intensivere deres frygtelige og hjerteløse angreb. Når vi står sammen i Norden om hjælpen til Ukraine, og når Danmark vælger at øge deres allerede markante støtte, så giver det håb. Pengene går til kampen for den frie verden, hvor tyranner ikke kan tvinge militære styrker igennem et andet lands grænser uden konsekvenser”, udtaler Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken.

Jens-Kristian Lütken står til rådighed for interview om, hvad mødet mellem de nordiske ledere har af betydning for Ukraine, det nordiske samarbejde og Europas fremtid.

Kontakt ham direkte på +45 30 91 98 00 eller kontakt presse- og kommunikationsansvarlige Theresa Cecilie Møller på +45 31 40 03 80.

Nøgleord

Kontakter

Om Europabevægelsen

Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.

Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Theresa Cecilie Møller (presse), tlf. 31 40 03 80, tcm@europabevaegelsen.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye