Parasport Danmark

JYSK støtter ungt bordtennistalent

10.11.2026 10:55:26 CET | Parasport Danmark | Pressemeddelelse

Del

2026 blev året, hvor Alexander Persson fik sin debut på det danske landshold i parabordtennis. Nu modtager han JYSK's Bring Dedication-legat på 30.000 kroner, der skal hjælpe ham på vej mod den internationale elite.

15-årige Alexander Persson træner til dagligt i Brøndby Bordtennis og på Parasport Danmarks hold Rising Stars.
15-årige Alexander Persson træner til dagligt i Brøndby Bordtennis og på Parasport Danmarks hold Rising Stars. Foto: JYSK

Det var ikke kun bordtennis, der var på programmet, da 15-årige Alexander Persson mødte op til mandagstræning i Idrættens Hus i Brøndby. Det unge bordtennistalent skulle nemlig modtage JYSK's Bring Dedication-legat på 30.000 kroner.

Tidligere i 2026 fik han debut på det danske landshold ved en turnering i Spanien, og med støtten fra JYSK får han nu bedre muligheder for at udvikle sig og forfølge sine store ambitioner.

”Det er imponerende at se, hvordan Alexander går til sin sport med så stor dedikation. Han lægger mange timer i træningen, både i den lokale klub og på Rising Stars-holdet. Det vidner om en ung fyr, der virkelig vil sin sport og arbejder hårdt for at blive bedre. Det vil vi rigtig gerne bakke op om i JYSK, og vi håber, at legatet kan være med til at give Alexander endnu flere oplevelser og muligheder for at forfølge sine internationale ambitioner,” siger Søren Brunsborg, der er barnebarn af JYSK-grundlægger Lars Larsen.

Siden 2022 har JYSK, foruden virksomhedens årelange støtte, der strækker sig helt tilbage til 1989, uddelt legater til atleter, som har udvist en særlig dedikation til deres sport.

Alexander Persson og Søren Brunsborg. Foto: JYSK

Drømmer om at spille blandt verdens bedste
Da Alexander Persson var ni måneder gammel, fik han en blodprop i hjernen. Han lever derfor i dag med cerebral parese, som påvirker bevægeligheden i hans venstre arm og ben.

Men det stopper ikke det unge bordtennistalent, der nu jagter endnu flere internationale oplevelser.

”Legatet betyder virkelig meget. Jeg er rigtig glad for JYSKs støtte, som giver mig mulighed for at spille flere internationale turneringer, få mere erfaring og forhåbentlig blive bedre. Mit første internationale stævne var en kæmpe oplevelse og gav mig endnu mere lyst til at udvikle mig og komme afsted igen. Jeg drømmer om at spille blandt verdens bedste og en dag komme til de Paralympiske Lege,” siger Alexander Persson.

Til dagligt træner Alexander både i den almene klub Brøndby Bordtennis og på Parasport Danmarks hold Rising Stars, der er et idrætstilbud for børn og unge med fysisk handicap.

Kontakter

Billeder

Foto: JYSK
Download
Foto: JYSK
Download

Om Parasport Danmark

Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov får mulighed for at dyrke idræt – uanset niveau, alder eller type af funktionsnedsættelse. Forbundet støtter og udvikler idrætstilbud i foreninger og kommuner over hele landet og organiserer både breddeaktiviteter og elitesport.

Parasport Danmark er Danmarks nationale paralympiske komité og repræsenterer samtidig Special Olympics i Danmark.

Toppartnere

Følg pressemeddelelser fra Parasport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Parasport Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye