Aftale baner vejen for ny indsats til overgrebsramte LGBT+ personer i hele landet
9.11.2026 14:20:21 CET | AIDS-Fondet | Pressemeddelelse
Fra 2027 etablerer AIDS-Fondet et landsdækkende tilbud, som skal hjælpe LGBT+ personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det har et flertal i Folketinget netop afsat penge til. Pengene falder på et tørt sted, for behovet er stort, lyder det fra AIDS-Fondets direktør, Lars Christian Østergreen.

Fra næste år kan AIDS-Fondet yde specialiseret rådgivning til LGBT+ personer, som har været udsat for seksuelle overgreb.
Det er en del af en politisk aftale, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget.
”Ingen skal stå alene efter et seksuelt overgreb. Vi ved, at der er et stort behov for hjælp blandt mange LGBT+ personer, som vi møder i vores klinikker. Derfor er det en stor glæde, at vi nu kan begynde at yde noget af den hjælp. På den måde falder pengene på et tørt sted,” siger Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-Fondet.
En god start
AIDS-Fondet driver Checkpointklinikker i Aalborg, Aarhus, Odense, København, Frederiksberg og Gentofte, hvor unge og LGBT+ personer kan få rådgivning om seksuel sundhed og blive testet for sexsygdomme og hiv. Her oplever organisationen at en stor del af klinikkens brugere har været udsat for seksuelle overgreb eller krænkelser.
En undersøgelse fra ALS Research viser, at 32% af LGBT+ personer har været udsat for seksuelle overgreb. Tal fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet peger desuden på, at seksuelle minoriteter kun i begrænset omfang gør brug af hospitalets tilbud.
”Undersøgelserne og vores erfaring peger på, at LGBT+ personer har brug for et mere specialiseret tilbud,” siger Lars Christian Østergreen. Han understreger, at den nye aftale er en god start, men at den desværre ikke løser hele problemet.
”Nu kan vi komme i gang, og det er vi rigtig glade for. Men vi ved også, at behovet er stort. Derfor fortsætter vi vores arbejde for, at så mange som muligt kan få adgang til specialiseret rådgivning og terapi efter et seksuelt overgreb,” siger han.
Fakta:
- AIDS-Fondet får med den nye aftale 900.000 hvert år i perioden 2027-2030 til et forsøg med en landsdækkende indsats med specialiseret rådgivning fysisk i København og online i hele landet til LGBT+ personer udsat for seksuelle overgreb og krænkelser.
- Initiativet bygger på AIDS-Fondets erfaring med at yde specialiseret rådgivning, blandt andet til personer, der lever med hiv og minoritetsetniske LGBT+ personer. AIDS-Fondets specialiserede rådgivning er akkrediteret af RådgivningsDanmark.
- Forsøget skal samtidig bygge bro til eksisterende overgrebstilbud og skabe et tættere samarbejde om, hvordan LGBT+ personer bedst mødes og hjælpes.
- Aftalen er en del af uddelingen af SSA-reserven.
Kontakter
Christina HoulindPresseansvarlig i AIDS-Fondet
Tlf:88335687christina@aidsfondet.dkAIDS Fondet
I AIDS-Fondet er vi hver dag med til at sikre adgang til viden, test og behandling af sexsygdomme. Vi tilbyder specialiseret rådgivning om overgreb, sex på stoffer og livet med hiv. Vi støtter forskning og holder Danmark engageret i den globale hiv-indsats og kampen for seksuelle rettigheder.
Checkpoint er AIDS-Fondets kliniker, hvor unge og LGBT+ personer kan gratis test for sexsygdomme og rådgivning i forhold til seksuel sundhed. Der er Checkpoint-kliniker i Aalborg, Aarhus, Odense, København, Gentofte og på Frederiksberg.
AIDS-Fondet opstod af en akut sundhedskrise, hvor alt for mange mennesker blev syge og døde med hiv og aids. Vi så hvordan udskamning, ensomhed og sorg ramte et helt miljø. Det samfund, der burde gribe, greb ikke. Så vi greb ind og forlangte seksuel sundhed for alle. Og det gør vi stadig.
Vi bygger på årtiers global aktivisme. Dengang som nu, rejser vi os, når mennesker udsættes for diskrimination, vold, kriminalisering og nægtes adgang til livsnødvendig forebyggelse og behandling. Fordi ulighed underminerer den seksuelle sundhed og årtiers fremskridt i din globale hiv-indsats.
Følg pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
København: AIDS-Fondets klinik indfører screening for livmoderhalskræft2.11.2026 12:17:22 CET | Pressemeddelelse
Checkpoint i København tilbyder nu screening for livmoderhalskræft til de brugere, som ikke i forvejen er en del af det danske screeningsprogram. Tilbuddet er et samarbejde mellem Region Hovedstadens program for livmoderhalskræftscreening, og AIDS-Fondet, og det skal gøre det let og sikkert at blive testet for HPV virus, der kan føre til livmoderhalskræft.
Gonorré fortsat på højt niveau26.8.2026 16:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der ses et fald blandt unge heteroseksuelle, så testede flere mænd, der har sex med mænd positive for gonorré i 2026 end i 2025.
AIDS-Fondet: Nedskæringer og angreb på rettigheder truer årtiers fremgang28.7.2026 06:41:35 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra UNAIDS viser, at der er sket enorme fremskridt i den globale kamp mod hiv, men at nedskæringer i bistanden og angreb på rettigheder risikerer at underminere årtiers arbejde. Det får AIDS-Fondet til at slå alarm.
Ny opgørelse: Antallet af nye hiv-tilfælde fortsætter med at falde1.12.2025 14:21:25 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre får diagnosen hiv i Danmark, men mange testes for sent. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. AIDS-Fondet ønsker styrket fokus på tidlig test, så færre bliver alvorligt syge.
Julekoncert for AIDS-Fondet i Trinitatis Kirke25.11.2025 11:15:35 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 30. november inviterer AIDS-Fondet til den årlige julekoncert i Trinitatis Kirke i anledning af World AIDS Day dagen efter. Julekoncerten er en blanding af traditioner og nye indslag – og den er fyldt med musik, eftertanke og håb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum