Kom til gratis oplæg om digital svindel
9.11.2026 13:43:29 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune og Østjyllands Politi inviterer til et gratis oplæg om digital svindel. Oplægget foregår onsdag d. 25. november kl. 19-20 i Kulturhuset, Randers C.
Black Friday, Cyber Monday og masser af internethandel er lige rundt om hjørnet. Det betyder også højsæson for cyberkriminalitet, hvor man skal tage sig særligt i agt, når man handler på nettet.
Tusindvis af danskere bliver hvert år udsat for digital svindel. Svindlerne bliver hele tiden dygtigere, og det bliver sværere og sværere at opdage, når nogen prøver at snyde os.
Men hvordan gennemskuer man svindlernes metoder, og hvad skal man være opmærksom på for ikke selv at blive offer?
Det kan man blive klogere på, når Randers Kommune og Østjyllands Politi inviterer til et oplæg om, hvordan man kan forebygge digital svindel.
”Alle kan blive offer for digital svindel. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan svindlerne opererer, så vi kan være forberedte og forhåbentlig opdage de faresignaler, som ellers kan være rigtig svære at få øje på,” siger borgmester Rosa Lykke Yde, der også vil være til stede og byde velkommen til arrangementet.
Oplægget holdes af Lars Karkov fra Østjyllands Politis forebyggelsesafdeling. Han vil blandt andet komme ind på:
- Samhandel med andre på nettet
- Sikkerhed omkring passwords og adgangskoder
- Phishing – falske mails og beskeder
- Falske opkald fra personer, der udgiver sig for at være andre
- Romance scam – når svindlere udnytter følelser og tillid
Det bliver et aktuelt og relevant oplæg med konkrete eksempler, nyttig viden og gode råd, som du kan tage med dig i hverdagen.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via www.randers.dk/digitalsikkerhed
Kontakter
Rosa Lykke YdeBorgmester
Tlf:89 15 10 00rosa.lykke.yde@randers.dkPressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Kommune sætter vedvarende energi til debat4.11.2026 15:13:08 CET | Pressemeddelelse
Hvor i kommunen er det bedst at placere nye energianlæg? Hvilke krav skal der stilles til dem? Og hvordan kan de skabe værdi for lokalområderne? Det er nogle af de spørgsmål, som Randers Kommune i de kommende uger inviterer alle til at komme med input til.
Wickie fik hjælp til at omsætte 17 års erfaring til nye muligheder3.11.2026 12:14:18 CET | Pressemeddelelse
En flytning fra Bornholm til Jylland betød, at Wickie skulle søge nyt job efter 17 år i samme stilling. Hos JobRanders fik hun hjælp til at gøre sine kompetencer tydelige, og den 1. november er hun begyndt i nyt job.
Sundhed skal give unge bedre fodfæste på arbejdsmarkedet2.11.2026 14:33:00 CET | Pressemeddelelse
Smerter, søvnproblemer og andre udfordringer kan plage unge på kontanthjælp. Nu får de nyt tilbud.
Vorup FB overtager driften af skøjtebanen på Jens Otto Krags Plads2.11.2026 13:02:00 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale sikrer, at randrusianerne også i år kan spænde skøjterne på og komme på isen midt i byen.
Et alsidigt program venter under Handicapugen 20262.11.2026 12:08:24 CET | Pressemeddelelse
Glæd dig til en uge fyldt med musik, foredrag, bevægelse og stærke fællesskaber for mennesker med handicap, pårørende og alle andre med interesse for området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum