Julelysene breder sig i Kolding bymidte
6.11.2026 16:23:33 CET | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Borgmester Jakob Ville tænder lysene i gaderne og på butikkerne i Kolding bymidte onsdag 11. november kl. 17.30. Og der er flere julelys i gaderne i år, end der var sidste år.

Julestemningen kan godt begynde at indfinde sig, for selv om der endnu er lidt tid til jul, så rykker julehyggen ind i de centrale gader i Kolding bymidte onsdag 11. november.
Her vil borgmester Jakob Ville tænde de julelys, der er hængt op over gaderne og på butikkernes facader, sammen med rådhusforvalter Frank Ravn.
Det sker kl. 17.30 på Akseltorv foran rådhuset, hvor tændingen begynder. Derefter går turen videre til Jernbanegade, Østergade, Adelgade og Låsbygade, hvor lysene bliver tændt lidt efter lidt.
Det vil ske til festligt akkompagnement af dygtige elever fra Kolding Musikskole.
- Alle os, der elsker jul, kan godt begynde at glæde sig. For det er et flot og hyggeligt syn, når hele Kolding bliver lyst op af alle julelysene. De senere år er mange af aktørerne i bymidten gået sammen med kommunen om at få pyntet flot op til jul, og i år er endnu flere kommet med. Det er dejligt at mærke det sammenhold, der er omkring at skabe den rigtige julestemning, siger borgmester Jakob Ville.
Som noget nyt i år kommer der lys i træerne ved det gamle posthus på Banegårdspladsen og i træerne i den sydlige del af Søndergade. Der er også flere butikker med julelys i år, end der var sidste år.
Med tændingen af julelysene varmer byen op til, at det store juletræ på Akseltorv skal tændes. Det sker som sædvanlig ved Julemandens Ankomst, der i år finder sted fredag 27. november kl. 17.30.
Kontakter
Jakob VilleBorgmester
Tlf:20 53 57 81jakje@kolding.dkBilleder



Om Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Efterårsrengøring af veje med ekstra fokus på ukrudt5.11.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
De kommende uger gennemfører Kolding Kommune den store efterårsrengøring af kommunens veje og cykelstier. Her vil flere hundrede tons grus, sten, cigaretskod, blade, glas, plastic, osv. blive fejet sammen og fjernet fra veje og cykelstier.
Endnu et millionbeløb skal sikre gode rammer for fællesskaber5.11.2026 14:37:29 CET | Pressemeddelelse
For anden gang i år uddeler Kolding Kommune midler fra Energi- og bygningsrenoveringspuljen. 1,37 millioner går blandt andet til automatisk varmestyring i en hal og en ny styretavle i svømmehal med 50.000 årlige besøgende.
Virksomheder i Kolding Kommune kan nu indstilles til SammenomJOB 20275.11.2026 11:05:49 CET | Pressemeddelelse
Kolding Kommune åbner nu for indstillinger, så vi sammen kan hylde de virksomheder, der står sammen om at skabe et endnu mere bæredygtigt arbejdsmarked. Du kan indstille virksomheden fra 5. november og frem til 14. januar.
Låsbygade i Kolding bliver grønnere30.10.2026 14:14:44 CET | Pressemeddelelse
Der er små, grønne åndehuller på vej, der vil give plads til hyggeligt ophold i Låsbygade, som er Latinerkvarterets hovedstrøg
Vær med til at plante en ny skov ved Ejstrup29.10.2026 14:55:46 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november kan du være med til at plante træer i Klimaskovfondens første skov på egen jord. Den nye skov skal ligge ved landsbyen Ejstrup vest for Kolding.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum