Koldinghus by Night bringer Flora Danica til live
6.11.2026 13:30:05 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Plantelyde, botaniske cocktails, workshops og Flora Danica-tatoveringer er på programmet, når årets sidste Koldinghus by Night torsdag 12. november tager afsæt i udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel.

Torsdag 12. november kl. 19.00-22.00 bliver Koldinghus forvandlet til et botanisk univers. Med udgangspunkt i udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel udfoldes fortællingen om det historiske porcelænsstel gennem musik, lydkunst, smag og kreative aktiviteter.
Publikum kan gå på opdagelse i udstillingen og høre museumsinspektør Jesper Munk Andersen fortælle om Flora Danica-stellets oprindelse, dets tilblivelse og de historiske begivenheder, det har været en del af.
Samtidig rykker Flora Danicas planter ud i resten af slottet. AYO Schønherr skaber en lydperformance baseret på plantelyde, DJ Linnea Borch spiller Flora Danica-inspirerede tracks, og Madkælderen serverer planteinspirerede cocktails og snacks.
Det botaniske univers kan også komme helt ind under huden. I løbet af aftenen er det nemlig muligt at vinde en unik Flora Danica-tatovering eller vælge en midlertidig botanisk tatovering. Derudover kan publikum deltage i blomster- og svampeworkshops og besøge en indendørs have, der midt i november sender tankerne frem mod sommer.
Koldinghus by Night bruger aktuelle udstillinger som afsæt for nye måder at opleve kulturhistorien på. Med Botanisk Extravaganza mødes Flora Danicas historiske univers og samtidens kunst, musik, smag og kreativitet.
Praktisk
Koldinghus by Night: Botanisk Extravaganza
Torsdag 12. november kl. 19-22
Koldinghus
Pris: 180 kr.
KLUB-medlemmer, studerende og unge under 25 år: 80 kr.
Læs om arrangementet her; https://denkongeligesamling.dk/koldinghus/kalender/koldinghus-by-night-botanisk-extravaganza/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Den Kongelige Samling
Billeder




Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie gennem udstillinger, events og de enestående samlinger af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
H.M. Dronningen åbnede Christian 4.s vinterstue på Rosenborg Slot6.11.2026 09:14:22 CET | Pressemeddelelse
I går åbnede H.M. Dronningen den nyrestaurerede vinterstue på Rosenborg Slot. Efter tre års restaurering og forskning kan publikum nu igen træde ind i et af slottets mest autentisk bevarede rum fra Christian 4.s tid.
Koldinghus åbner stor udstilling om H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler22.10.2026 16:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4. juni 2027 kan besøgende på Koldinghus opleve udstillingen TROENS TRÅD – H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler. Udstillingen samler omkring 30 af Dronning Margrethes kirketekstiler og fortæller historien om Dronning Margrethes arbejde med at skabe messehagler, bispekåber og altertekstiler med broderier og patchwork til kirker i Danmark, Grønland og udlandet. Med værker, skitser, syprøver og personlige fortællinger åbner udstillingen døren til et kunstnerisk virke, hvor tro, farver, symbolik og håndværk går hånd i hånd.
Dronningen åbner Christian 4.s nyrestaurerede vinterstue på Rosenborg Slot22.10.2026 13:48:12 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 5. november kl. 16.30 åbner H.M. Dronning Mary officielt Vinterstuen på Rosenborg Slot efter tre års restaurerings- og forskningsarbejde. Restaureringen har omfattet rummets historiske udsmykning, herunder næsten 100 malerier, det rigt udskårne panelværk og kaminen, og giver samtidig ny viden om et af de mest autentisk bevarede rum fra Christian 4.s tid. Åbningsarrangementet er for inviterede og for pressen.
Dronning Mary bærer Dronning Alexandrines safirsmykke for første gang20.10.2026 08:17:28 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har H.M. Dronning Mary båret Dronning Alexandrines historiske safirsmykke som diadem og den tilhørende broche på et armbånd. Dermed er et smykke med mere end 125 års kongelig historie igen taget i brug af en dansk dronning. I et tæt samarbejde mellem H.M. Dronning Mary, Den Kongelige Samling og smykkedesignerne Diana Holstein og Hanan Emquies fra Emquies-Holstein er der udviklet nye, fuldt reversible monteringer, som gør det muligt at bære det historiske safirsmykke på flere forskellige måder. Fra 24. oktober 2026 kan smykket ses på Amalienborgmuseet, når Dronningen ikke bærer det ved officielle lejligheder.
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum