Turbine Forlaget A/S

Fra Dykkeren til Havhesten: Teknologien der forandrede krig under vandet

6.11.2026 12:44:41 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Del

Førende ubådsekspert Søren Nørby fortæller historien om den teknologiske udvikling fra Danmarks første primitive ubåd i 1909 til moderne undervandskrigsførelse i sin nye bog Danske ubåde 1909-1943 – En illustreret historie.

Bogforside: "Danske ubåde 1909-1943" med farvefoto af ubåde og besætning i Københavns Havn.
Forsiden til "Danske ubåde 1909-1943" viser ubådene Havmanden, Thetis og Havfruen i Københavns Havn før 1. Verdenskrig.

Da Danmark fik sin første ubåd, Dykkeren, i 1909, var undervandskrig stadig ny og uprøvet teknologi. På blot tre årtier udviklede de danske ubåde sig fra relativt simple fartøjer til avancerede våbensystemer med større rækkevidde, bedre våben og markant større kampkraft. Udviklingen fra Dykkeren til Havhesten, der hejste kommando i 1942, var markant.

Danske Ubåde 1909-1943 – En illustreret historie fortæller historien om denne teknologiske revolution gennem en række af Søværnets ubåde, fra pionertiden før Første Verdenskrig til de moderne ubåde, der udgjorde flådens undervandsstyrke under besættelsen. Bogen viser, hvordan danske ingeniører og søofficerer fulgte den internationale udvikling og løbende forbedrede ubådenes fart, sensorer, torpedoer og overlevelsesevne.

Med mere end 260 fotografier, tegninger og kort, heraf mange aldrig tidligere offentliggjort, giver bogen også et sjældent visuelt indblik i den teknologiske udvikling, som foregik under havoverfladen. Samtidig sættes udviklingen i perspektiv til nutidens fokus på maritime kapaciteter og strategisk kontrol af havområder.

Historien om de danske ubåde er derfor ikke blot en fortælling om fortidens teknologi, men om innovation, forsvar og den rolle, som teknologiske gennembrud spiller i et lille lands sikkerhedspolitik.

Søren Nørby er marinehistoriker og forsker ved Forsvarsakademiet og har siden 2003 udgive et væld af bøger og artikler om den danske flådes historie. Han er ph.d. fra Syddansk Universitet og har siden 2009 undervist Søværnets kommende officerer i søkrigshistorie. Han har siden 2018 varetaget opgaven som Søværnets historiske konsulent.

______________________________________________________________________

 Fakta om bogen:

Titel: Danske ubåde 1909-1943 – En illustreret historie
Forfatter: Søren Nørby
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743618690
Sidetal: 444
Vejl. pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 13. november 2026

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogforside: "Danske ubåde 1909-1943" med farvefoto af ubåde og besætning i Københavns Havn.
Forsiden til "Danske ubåde 1909-1943" viser ubådene Havmanden, Thetis og Havfruen i Københavns Havn før 1. Verdenskrig.
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Fra frustration til madglæde for unge – og deres forældre23.10.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse

Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende, skræmmende og irriterende hele tiden at skulle tage forbehold for og bruge energi på at tænke over, hvad man spiser. I SMASK – Glutenfri favoritter til unge gør Yannis Filolias og Elisabeth Carlsen udfordringerne med cøliaki nemmere at håndtere og overskue.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye