Fynske Bank

Betydelig vækst får Fynske Bank til at styrke sit kapitalgrundlag

6.11.2026 14:03:41 CET | Fynske Bank | Pressemeddelelse

Del

Fynske Bank oplever betydelig fremgang og er allerede foran den oprindelige plan i Strategi 2030. Væksten går på tværs af forretningen og følges af en høj kundetilgang med knap 3.000 nye kunder i årets første 10 måneder. Derfor styrker banken nu sit kapitalgrundlag.

Fynske Bank har med sin Strategi 2030 sat en ambitiøs retning for bankens fremtidige udvikling og arbejder målrettet på at indfri strategiens målsætninger.

Effekten har nu for alvor vist sig. Resultaterne har overgået forventningerne, og banken er foran den oprindelige plan.

Det afspejler sig i betydelig fremgang på tværs af banken, som vokser på alle parametre. Udlånet er vokset med 27,3 procent over de seneste 12 måneder, men også indlån, formidlingen af realkreditlån og formue under forvaltning er steget betydeligt.

Den positive udvikling gælder både de nye og etablerede afdelinger. Samtidig er det meget positivt, at Fynske Bank i årets første 10 måneder har fået knap 3.000 nye kunder netto.

Derfor styrker Fynske Bank nu sit kapitalgrundlag for at understøtte den fortsatte vækst.

Bestyrelsen har besluttet ikke at udbetale udbytte for regnskabsåret 2026. I stedet indgår årets overskud i bankens egenkapital for at fremme bankens fremtidige udviklingsmuligheder og dermed sikre endnu større værditilvækst på længere sigt.

Samtidig har Fonden for Fynske Bank, som p.t. besidder 44,97 procent af aktiekapitalen i Fynske Bank A/S, givet bindende tilsagn om at tilføre Fynske Bank yderligere op til 25 millioner kroner i efterstillet kapital. Tilsagnet er gældende til den 3. december 2030. Fonden for Fynske Banks samlede tilsagn udgør herefter 75 millioner kroner.

-Tilsagnet styrker os i forhold til at indfri de ambitiøse mål i vores Strategi 2030, så vi fortsat kan gribe de muligheder, der skal udvikle Fynske Bank på den lange bane. Det samme gælder bestyrelsens beslutning om at lade bankens samlede overskud i 2026 indgå i egenkapitalen, siger Henning Dam, administrerende direktør i Fynske Bank.

Periodemeddelelsen for tredje kvartal af 2026 aflægges som planlagt mandag den 16. november 2026.

For yderligere info, kontakt venligst:
Henning Dam, administrerende direktør: 2343 7425             

Billeder

Kort om Fynske Bank:

Fynske Bank blev dannet i 2013 ved en fusion mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank. 

Banken har hovedsæde i Odense og er lokalt baseret med 13 afdelinger på Fyn, i Trekantområdet, i Østjylland og København.

Fonden for Fynske Bank ejer 45 procent af banken og støtter aktivt lokalsamfundet med donationer til det frivillige fritids- og foreningsliv. I 2025 uddelte fonden donationer for 16,1 mio. kr. 

Banken havde i gennemsnit 235 fuldtidsansatte medarbejdere i 1. halvår af 2026.

Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank

Fynske Bank Startup Lab rykker til Odense og hæver ambitionerne i nyt samarbejde mellem Fynske Bank og Erhvervshus Fyn4.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Forløbet skal igen i år styrke ambitiøse iværksættere og startups fra hele Danmark i udviklingen af deres virksomheder. Det sker gennem et intensivt forretningsudviklingsforløb faciliteret af Erhvervshus Fyn. Finalen bliver afviklet den 12. november på Ø6 i Odense under Danmarks Iværksætteruge med en samlet præmiesum på 150.000 kroner. Desuden får tre af finalevirksomhederne tilbudt et skræddersyet vækstforløb efter forløbets afslutning.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye