Færre huse til salg – men store regionale forskelle på boligmarkedet
9.11.2026 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort de nyeste tal for boligmarkedet for oktober 2026.
-
På landsplan var der ved udgangen af oktober 26.141 parcel- og rækkehuse til salg. Det er 11,0 pct. færre end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet er dermed faldet det seneste år. Bag udviklingen gemmer der sig dog betydelige regionale forskelle.
-
I Østjylland er udbuddet af parcel- og rækkehuse faldet med 24,0 pct. det seneste år. Også i Vest- og Sydsjælland og på Fyn er der kommet markant færre huse til salg med fald på henholdsvis 14,2 og 13,7 pct. I hovedstadsområdet går udviklingen derimod i den modsatte retning. I København by og Københavns omegn er der henholdsvis 26,2 og 22,5 pct. flere huse til salg end for et år siden.
-
Samtidig med at der generelt er færre huse til salg, er udviklingen i liggetiden forskellig på tværs af landet. På landsplan er den gennemsnitlige liggetid faldet fra 174 til 162 dage det seneste år, mens den i København by er steget fra 93 til 114 dage. Liggetiden er også længere end for et år siden på Bornholm, i Københavns omegn og i Nordjylland.
“Boligmarkedet er ikke ét marked, men mange. I hele Jylland er der kommet færre huse til salg, og i Østjylland er udbuddet faldet markant, samtidig med at liggetiden er blevet kortere. Går man til København og omegn, er billedet det modsatte, for her er der kommet mange flere huse til salg end for et år siden, og i København by er liggetiden blevet længere. Det betyder, at to boligkøbere i hver sin ende af landet i dag møder forskellige markeder,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligejerne holdt igen med omlægninger i oktober13.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for oktober 2026.
Høringssvar: Et nationalt sprøjteforbud skal suppleres af en kompensationsordning, der afspejler det reelle værditab12.11.2026 15:31:24 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar om et nationalt forbud mod anvendelse af pesticider i sårbare grundvandsdannende områder. Finans Danmark støtter ambitionen om en styrket beskyttelse af drikkevandet. Samtidig er det afgørende, at kompensationen afspejler det konkrete tab på den enkelte ejendom, og at der sikres klare rammer, passende overgangsordninger og tidlig og aktiv inddragelse af panthavere.
Boligskattelån bør følge låntageren, ikke ejendommen12.11.2026 13:33:30 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar om ændring af ejendomsskatteloven m.v.
Finans Danmark efter ny skatteaftale: Vigtig dag for dansk vækst og konkurrenceevne12.11.2026 11:37:02 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark roser regeringen og Dansk Folkeparti for en ny skatteaftale, der blandt andet rummer initiativer, der skal reducere byrderne i finanssektoren til gavn for dansk konkurrenceevne og vækst. Det er dog fortsat ærgerligt, at finanssektoren ikke bliver omfattet af den lavere selskabsskat.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum