Magisk julemarked i kongelige rammer på Kronborg Slot
9.11.2026 12:00:00 CET | Kronborg Slot | Pressemeddelelse
Duften af gran og lune æbleskiver, lyden af julemusik og historiske sale pyntet op til jul. I tre weekender i december forvandles Kronborg Slot til et stemningsfuldt juleunivers, hvor hele familien kan gå på opdagelse blandt juleboder og kreative værksteder.

Det myldrede af liv, når de kongelige opholdte sig på Kronborg slot. Og det er bl.a. den magiske, hyggelige og sprudlende stemning, I kan opleve, når vi traditionen tro holder vores julemarked på Kronborg Slot. Her mødes historiske omgivelser og velkendte juletraditioner, når slottets imponerende sale og slotsgård danner rammen om et julemarked, hvor besøgende kan kombinere julegaveindkøb med en hyggelig dag sammen.
I weekenderne den 5.-6., 12.-13. og 19.-20. december inviterer vi nemlig indenfor på det historiske slot, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan gæsterne gå på opdagelse i årets julemarked, der bugner af boder fyldt med brugskunst og håndværk. I kan købe lækre delikatesser og smage på traditionelle julegodter i alle afskygninger. Der vil også være aktiviteter for store og små. Juleværksteder, julehistoriefortælling og bukkejagt for børn og et hav af forskellige, fortryllende julekoncerter for voksne.
Men julemarkedet på Kronborg Slot er mere end en tur mellem boderne. Gæsterne kan også gå på opdagelse i slottets historiske rum og fornemme, hvordan slottet var i den travle juletid.
”De smukke historiske rammer giver julemarkedet en helt særlig atmosfære, hvor både julens traditioner og slottets fortællinger er med til at skabe en juleoplevelse ud over det sædvanlige. Kronborg har gennem tiden dannet ramme om mange festligheder, og hvordan det har summet, duftet og lydt, får I mulighed for at fornemme på egen krop, når I kommer på besøg i december,” siger Mia Ramsing Jensen, der er museumsinspektør på Kronborg Slot.
Hvad: Julemarked på Kronborg Slot
Hvor: Kronborg Slot, Helsingør
Hvornår: 5.-6., 12.-13. og 19.-20. december
Entré: Voksne 150 kr. (135 kr. online). Børn har gratis adgang.
Billetter: Købes online med valg af ankomstinterval kl. 10.00-13.00 eller kl. 13.00-17.00. Børn skal også have en billet. https://billet.kronborg.dk/event?e=VAnLHVA5SXsHEKZq9JbA
Kontakter
Barbara HiltonPressekoordinator
Tlf:+4541206808bahi@natmus.dkBilleder
Om Kronborg Slot
På det smalleste næs mellem Sveriges og Danmarks kyster tårner Kronborg. Renæssanceslottet lyser op med sine spir, tårne, søjler, sandsten og kobbertage. Kronborg er et slot i særklasse og udnævnt til verdensarv af UNESCO
Følg pressemeddelelser fra Kronborg Slot
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kronborg Slot
Mød spøgelserne på Kronborg Slot7.10.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis der er noget, der er sikkert, er det, at det spøger på gamle slotte. Og Kronborg Slot er ingen undtagelse. Her til efteråret kan I komme med på en spøgelsesvandring på slottet, der ikke er for sarte sjæle. Her kan I måske møde – eller i hvert fald stifte bekendtskab med – nogle af de tragiske skæbner fra Kronborg Slots fortid, som efter sigende stadig hjemsøger slottet.
Mørke gange og dramatiske fortællinger – kom med ned i Kronborg Slots undergrund28.9.2026 11:56:07 CEST | Pressemeddelelse
Du troede måske, du kendte kasematternes mørke gange og mystiske kringelkroge. Men i efterårsferien kan du opleve dem på en ny måde, når vi åbner to ellers aflukkede rum og giver helt særlige omvisninger i det prægtige renæssanceslots sagnomspundne, imponerende og til tider uhyggelige undergrund.
Bliv en del af Hamlets univers på Kronborg9.6.2026 14:02:36 CEST | Pressemeddelelse
På Kronborg kan du hele sommeren opleve nøglescener fra Shakespeares legendariske tragedie Hamlet blive fortolket på nye måder og på et sprog, du rigtig forstår. Kom og oplev det imponerende UNESCO-verdensarvsslot blive vækket til live, og oplev Shakespeares mesterværk lige der, hvor den berømte dramatiker satte scenen.
Kronborg Slot åbner ny fotoudstilling om mødre og døtre fra 1600-tallet til i dag28.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Åbning: 26. september 2025 Gratis adgang under Helsingørs Kulturnat samme aften Den 26. september åbner Kronborg Slot dørene til MØDRE // DØTRE, en ny fotoudstilling, der fortæller om båndet mellem mødre og døtre. Gennem portrætter af 15 nulevende danske kvinder og deres døtre – samt to historiske kvinder fra Kronborgs fortid – undersøges moderskabets og kvindelivets mange facetter: kærlighed, nærvær, tab, sorg, skyld, konflikter og relationer på tværs af generationer.
Et brag af en fest på Kronborg Slot15.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I renæssancen dannede Kronborg rammen om fyrstelige fester, hvor de danske konger viste sig frem for Europas elite. Slottets nye udstilling FEST dykker ned i fortidens udskejelser, hvor magt, pragt og rigeligt med våde varer smelter sammen i et overdådigt og udsvævende univers. Udstillingen åbner på lørdag, d. 17. maj 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum










