Ny CEPOS-analyse: Selskabsskattelettelse kræver ikke ny hovedaktionærmodel

Der er ikke noget behov for at indføre en særlig hovedaktionærmodel som følge af regeringens planlagte selskabsskattelettelse. Selv med en selskabsskat på 19 pct. vil gevinsten ved at trække løn ud som udbytte frem for som løn være begrænset.

”Hovedaktionærproblemet er langt mindre, end det ofte bliver fremstillet. Selskabsskattelettelsen øger ganske vist forskellen mellem beskatningen af løn og udbytte, men der er fortsat kun en beskeden skattemæssig tilskyndelse til at omdanne løn til udbytte,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Med en selskabsskat på 19 pct. vil den samlede beskatning af selskabs- og aktieindkomst være 53 pct. Det skal sammenholdes med en marginalskat på løn på 55,9 pct. for topskatteydere. Forskellen vil dermed være 2,9 procentpoint mod de nuværende 1,1 procentpoint. For indkomster under topskattegrænsen vil det ligefrem være mindre fordelagtigt at trække løn ud som udbytte.

Otto Brøns-Petersen advarer derfor mod at hæve aktieindkomstskatten for at neutralisere forskellen. Det vil ikke blot ramme hovedaktionærer, men også almindelige aktieinvestorer, iværksættere og virksomhedernes kapitalafkast.

”Aktieindkomstbeskatningen er i forvejen den mest forvridende skat i Danmark. Det vil være en dårlig løsning at hæve den for at håndtere et begrænset hovedaktionærproblem. Vi risikerer at skade investeringer og iværksætteri langt bredere end nødvendigt,” siger Otto Brøns-Petersen.

Det virker malplaceret, at regeringen samtidig ønsker, at en hovedaktionærmodel skal indbringe 0,5 mia. kroner. Det skaber risiko for, at man ender med at øge skatten af aktieindkomst og at skævvride skattesystemet.

Han anbefaler dog, at regeringen arbejder videre med at udvikle en egentlig hovedaktionærmodel som en fremtidssikring af skattesystemet. En sådan model vil gøre det muligt at adskille hovedaktionærens indkomst fra arbejdsindsats og kapitalafkast skattemæssigt gennem en skematisk opdeling. Det kendes allerede fra blandt andet Sverige og Finland.

”Det giver god mening at udvikle en model, der kan fremtidssikre skattesystemet. Hvis der fremover opstår større forskelle mellem beskatningen af løn og kapitalindkomst, kan en hovedaktionærmodel være et nyttigt redskab. Men modellen skal indrettes efter sunde skattemæssige principper – ikke efter et bestemt provenumål,” siger Otto Brøns-Petersen.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer. 

Læs hele analysen her.