Lotte tager telefonen døgnet rundt for lærlingene: Nu er hun nomineret til pris
5.11.2026 09:00:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Hun hjælper med lektier, jobsøgning og nogle gange en tur til lægen. Siden 2019 har Lotte Balling fra Frederiksberg brugt en stor del af sin fritid på at hjælpe unge gennem deres uddannelse. Nu er hun nomineret til Årets talentudvikler ved Fagtalent 2026.

Når en lærling ringer til Lotte Balling, kigger hun ikke på klokken, selvom arbejdsdagen som teknisk serviceansvarlig for Better BMS i Ballerup, er slut. Hun hjælper med alt fra lektier og reeksamen til at finde job og bolig. Nu bliver indsatsen anerkendt med en nominering til Årets talentudvikler.
- Jeg har ikke selv nogen børn, men alligevel er jeg en slags mor for rigtig mange. Lærlingene kan ringe 24/7, når problemerne opstår. Jeg har hjulpet unge helt fra Odense, og jeg er sådan set ligeglad med, hvor i landet de kommer fra. For mig betyder det noget, at de får hjælp til at gennemføre deres uddannelse, siger Lotte Balling.
Begyndte med en lektiecafé
Det frivillige arbejde begyndte i 2019, da en kollega spurgte Lotte Balling, om hun ville være med til at starte en lektiecafé på TEC Frederiksberg. Siden er indsatsen vokset til flere ugentlige lektiecaféer og eneundervisning, og i dag hjælper hun også elever på Roskilde Tekniske Skole.
- Først var det én gang om ugen, så blev det til flere. Så begyndte vi også at lave eneundervisning. Jeg har selv nydt godt af, at der var folk, der hjalp mig på vej, da jeg var elev og lærling, så jeg vil gerne gøre det samme for andre, siger Lotte Balling.
Som uddannet elektriker hjælper Lotte Balling især elektrikerelever, men også låsesmede- og køleteknikerelever. Nogle er i fare for ikke at bestå grundforløbet, mens andre har brug for intensiv hjælp frem mod en reeksamen. For Lotte Balling er samarbejdet mellem skoler, virksomheder og mennesker omkring de unge afgørende.
- Jeg er meget stolt af at være nomineret til Årets talentudvikler. Det er en anerkendelse af mit arbejde, men det er ikke min fortjeneste alene. Vi er en hel gruppe, som står sammen om at gøre det her, og de deler den her nominering med mig, siger Lotte Balling.
Fagtalent 2026 afholdes den 26. november, hvor talentpriserne uddeles af blandt andre Dansk Metal, TEKNIQ og Dansk El-Forbund i samarbejde med Jyllands-Posten.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 83.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Skatteaftale afblæser værste moms-frygt12.11.2026 11:38:36 CET | Pressemeddelelse
Det er det eneste rigtige, at skatteaftalen nu skrinlægger de omdiskuterede nye momsfrister for de mindre virksomheder, men der er stadig plads til forbedringer, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Billigere brændstof bremser den grønne omstilling12.11.2026 10:10:16 CET | Pressemeddelelse
Regeringens skatteaftale holder hånden under elbilerne, men gør samtidig benzin og diesel billigere. Det sender et forkert signal, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Daniel fra Grindsted leder 10 medarbejdere: Nu er han i spil til talentpris12.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
33-årige Daniel Skou har ansvar for 10 medarbejdere, men trækker også selv i arbejdstøjet, når opgaverne skal løses. Nu er elektrikeren fra Grindsted nomineret til en pris.
Kommunale solceller venter stadig på gennembrud10.11.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Kun ni kommuner har sat penge af til solceller i de netop vedtagne budgetter for de kommende år. Erhvervsorganisationen TEKNIQ håber, at nye regler kan sætte skub i udviklingen.
27-årige Emil arbejder med fremtidens elnet: Nu er han nomineret til talentpris6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
27-årige Emil Glenn Kruse fra Amager arbejder med højspænding, transformerstationer og solcelleparker. Nu er han nomineret til Fagtalent 2026 i kategorien Grøn Omstilling for sit arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum