Kompas Kommunikation

86-årig går mod tendensen: Elcyklen holder Martin i gang

4.11.2026 09:01:46 CET | Kompas Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Ifølge en ny undersøgelse oplever næsten to ud af tre ældre, at de er begrænsede i, hvilke fysiske aktiviteter de kan udføre. Samtidig er seks ud af ti mindre fysisk aktive, end de gerne vil være. For 86-årige Martin gør en elcykel det muligt at holde kroppen i gang.

Foto: Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år på hans elektriske mountainbike
Foto: Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år på hans elektriske mountainbike

Mange ældre danskere har lyst til at bevæge sig, dyrke motion og komme ud i naturen. Men for en stor del sætter kroppen grænser for, hvad de kan være med til.

I en ny undersøgelse blandt danskere over 65 år svarer næsten to ud af tre, at de føler sig begrænsede i, hvilke fysiske aktiviteter de kan udføre. Blandt dem peger 73 procent på, at deres fysik ikke længere kan holde til, at de er lige så aktive som tidligere.

Samtidig er seks ud af ti af alle de adspurgte mindre fysisk aktive, end de gerne ville være.

Det kan 86-årige Martin Ghisler genkende. For siden Martin gik på pension, har han cyklet – både alene og med sine voksne sønner. Men med alderen blev bakkerne og de længere ture stadig mere krævende.

”Jeg havde stadig lyst til at cykle, men jeg kunne mærke, at kroppen ikke længere havde de samme kræfter som tidligere. At cykle betyder meget for mig, fordi jeg får brugt kroppen ordentligt, oplever naturen og kommer hjem med mere energi,” siger Martin.

For seks år siden skiftede Martin sin carbon-cykel ud med en elektrisk mountainbike. Det er ifølge Martin en optimal løsning. Motoren gør ikke arbejdet for ham, men giver den ekstra hjælp, der betyder, at han fortsat kan klare både bakker og bjerge samt komme vidt omkring.

”Jeg skal stadig selv træde i pedalerne, og jeg får både pulsen op og kan mærke, at jeg har været aktiv. Forskellen er, at jeg kan cykle længere og opleve naturen, uden at al energien skal bruges i pedalerne. Jeg er for eksempel netop kommet hjem fra ferie i Schweiz, hvor jeg cyklede 6-7000 højdemeter,” fortæller han.

Cykelturene giver dermed Martin mulighed for både at holde fast i en aktivitet, der er god for hans helbred, og fortsat dele oplevelserne med sønnerne. Det giver øget livskvalitet.

Lysten til motion forsvinder ikke med alderen

Martins historie står ikke alene. Den nye undersøgelse viser, at blandt de ældre danskere, som er fysisk begrænsede, ville de største gevinster ved at kunne udføre de aktiviteter, de ikke kan i dag, være bedre fysisk helbred (71 procent), mere energi (51 procent) og mere motion (42 procent).

Tidligere undersøgelse peger på lignende tendenser: Blandt andet viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, at 73 procent af de ældre angiver, at de dyrker motion for at komme i god form og bevare deres sundhed, mens 30 procent peger på det at have det sjovt som et vigtigt motiv.[1]

Trods lysten til motion viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at stadig mange ældre ikke lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet. [2].

De nye tal peger dermed på et tydeligt paradoks: Mange ældre vil gerne være aktive, men må skære ned, når fysikken ændrer sig.

Teknologien gør aktiviteten mulig

I den nye undersøgelse svarer 38 procent af de ældre, der føler sig fysisk begrænsede, at de kunne overveje at bruge en elcykel.

Den mest udbredte begrundelse er, at en elcykel kan gøre det fysisk nemmere at cykle. Andre peger på muligheden for at cykle længere, komme mere ud og få flere oplevelser i naturen.

[1] Ældres motions- og sportsvaner 2024

[2] Fysisk aktivitet for ældre (65+ år)

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Bosch eBike Systems. 1.016 danskere +65 år har deltaget. 86 procent af dem er ikke længere erhvervsaktive. Respondenterne er rekrutteret via YouGov-panelet, og data er vejet på køn, alder og geografi på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Data fra undersøgelsen

Alle 1.016 respondenter + 65 år:

  • 60 % er mindre fysisk aktive, end de gerne ville være.
  • 64 % føler sig begrænsede af deres alder og/eller fysik i forhold til, hvilke fysiske aktiviteter de kan udføre.
  • 36 % kunne overveje at bruge en elcykel. Hovedsageligt fordi cykelturen bliver fysisk nemmere (15 %), og fordi de kan cykle mere og længere (14 %).

648 respondenter, der er fysisk begrænsede:

  • Hovedårsagerne til fysisk begrænsning er, at de ikke længere kan holde til det samme som før (73 %), og at de får smerter eller har skader (39 %).
  • De største gevinster ved at kunne være mere fysisk aktive er bedre fysisk helbred (71 %), mere energi (51 %), mere motion (42 %) og at føle sig mindre begrænset (44 %).
  • 38 % kunne overveje at bruge en elcykel. Hovedsageligt fordi cykelturen bliver fysisk nemmere (17 %), og fordi de kan cykle mere og længere (15 %).

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år - 1
Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år - 1
Download
Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år - 2
Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år - 2
Download
Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år - 3
Privatfoto af Martin Ghisler på 86 år - 3
Download

Om Bosch

Bosch-koncernen er en førende international leverandør af teknologi og services. Koncernen har ca. 413.000 medarbejdere på verdensplan (pr. 31.12.2025). Virksomheden generede en omsætning på 91 mia. euro i 2025. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Virksomheden sigter med sine forretningsaktiviteter mod at bruge teknologi til at forme universelle tendenser som automatisering, digitalisering, elektrificering og kunstig intelligens.

I den forbindelse styrker Boschs brede diversificering på tværs af regioner og industrier virksomhedens innovationsevne og robusthed. Bosch bruger sin dokumenterede ekspertise inden for hardware, software og services til at tilbyde kunder løsninger på tværs af domæner fra en enkelt kilde. Derudover anvender Bosch sin viden inden for konnektivitet og kunstig intelligens til at udvikle og fremstille intelligente, brugervenlige og bæredygtige produkter. Med teknologi, der er "Invented for life", ønsker Bosch at bidrage til at forbedre livskvaliteten og bevare naturressourcerne. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 500 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere dækker Bosch’s globale produktions-, udviklings- og salgsnetværk næsten alle lande i verden. Boschs innovative styrke er nøglen til virksomhedens videre udvikling. Bosch beskæftiger ca. 82.000 medarbejdere inden for forskning og udvikling.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle ejerstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen iværksætterfrihed, hvilket gør det muligt for virksomheden at planlægge på lang sigt og foretage betydelige forhåndsinvesteringer for at sikre sin fremtid. 94 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige velgørende fond Robert Bosch Stiftung GmbH. De resterende andele ejes af Robert Bosch Gmb og af et selskab, der ejes af familien. Størstedelen af stemmerettighederne ejes af Robert Bosch Industrietreuhand KG. Det har til opgave at sikre virksomhedens langsigtede eksistens og især dens økonomiske uafhængighed – i overensstemmelse med den mission, som virksomhedens grundlægger, Robert Bosch, har overleveret i sit testamente.

Flere informationer på www.bosch.com, www.bosch-press.com.

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Bosch indviede i dag sit nye hovedkontor i Ballerup3.8.2026 13:11:08 CEST | Pressemeddelelse

Virksomheden samler for første gang alle danske divisioner Historisk samling af virksomhedens danske divisioner: For første gang samler Bosch alle sine danske selskaber og forretningsområder under ét tag i Ballerup. Medarbejderne i centrum: Ca. 400 medarbejdere får deres daglige gang i det nye hovedkontor, der er skabt med fokus på trivsel, fællesskab og samarbejde på tværs. Nye rammer for kunder og partnere: Hovedkontoret rummer showrooms, undervisnings- og træningsfaciliteter, der skal styrke videndeling og faglig udvikling på tværs af Bosch-koncernens mange forretningsområder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye