Ny rapport om psykisk vold mod børn: ”Min mor har sagt ting som: "Jeg ville ønske, du aldrig var blevet født”

4.11.2026 05:02:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

Del

Hvert femte barn i 8. klasse har været udsat for psykisk vold, og det kan trække dybe spor i ungdoms- og voksenlivet. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår, hvor børn og unge fortæller om en barndom med psykisk vold.

”Min mor har sagt ting som ’jeg ville ønske du aldrig var blevet født’, ’mit liv ville være meget bedre hvis du ikke var min datter’, ’jeg hader dig’, ’jeg ville ønske du ikke var mit barn’”

Det siger en 14-årig pige i den nye rapport ’En barndom med psykisk vold’, som Børns Vilkår offentliggør i dag.

Rapporten giver ordet til børn og unge, der fortæller om at vokse op med psykisk vold som trusler, indespærringer, nedladende øgenavne og larmende tavshed. Konsekvenserne kan på kort og lang sigt vise sig som fx depression, angst og selvmordstanker.

”Det er trist, hvor voldsomme konsekvenser en barndom med psykisk vold kan have. Hvor ødelæggende og brutalt det kan være at blive svigtet af dem, der burde beskytte og elske en. Fortællingerne understreger, hvor vigtigt det er, at samfundet gør en langt større indsats for, at børn og unge udsat for psykisk vold får hjælp”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Det er ifølge en undersøgelse af Børns Vilkår fra 2025 hvert femte barn i 8. klasse, der har været udsat for psykisk vold fra en forælder eller anden omsorgsperson.

Frygt for konsekvenser og mistillid til myndighederne
Gennem de mange vidnesbyrd i rapporten ’En barndom med psykisk vold’ er det tydeligt, at børnene går længe og gemmer på det, de er udsat for derhjemme. Mange ved ikke, hvad psykisk vold er, at de er udsat for det, eller at det er ulovligt. Flere kæmper med, at de ikke vil ”sladre” om forældrene, de er bange for, at det ubehagelige eskalerer, eller at det, de oplever, bare hører med til at være barn.

”Der er også en del tilfælde, hvor børn går til myndighederne, som ikke griber ordentligt ind, men sender barnet hjem i den psykiske vold igen. Det er under al kritik og viser, at psykisk vold ikke bliver taget alvorligt. Det kan for flere af børnene have store konsekvenser, hvis de voksne derhjemme ved, at de har fortalt om volden, så det er afgørende, at myndighederne tager hånd om det”, siger Rasmus Kjeldahl og understreger behovet for politisk indgriben:

”Psykisk vold bliver ikke opdaget, dokumenteret og retsforfulgt tilstrækkeligt. Regeringen skal sørge for en fuldt finansieret, langsigtet og ambitiøs national strategi mod vold mod børn. Det vigtigste er at forebygge, så børn helt undgår vold, og hvis de er udsatte for vold, så skal de have ret til traumebehandling”, siger Rasmus Kjeldahl.

I rapporten ’En barndom med psykisk vold’ viser data fra BørneTelefonen og HØRT, at samtaler om psykisk vold begået af en omsorgsperson i mange tilfælde også handler om konfliktfyldte relationer til forældre, fysisk vold, kontakt med kommunen, selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Fakta:

  • Rapporten ’En barndom med psykisk vold’ bygger på:
    • Interviews med seks unge på 16-20 år, der har været udsat for psykisk vold fra en forælder eller anden omsorgsperson.1.994 samtaler om psykisk vold på BørneTelefonen og HØRT fra 1. januar 2025 til 15. juni 2026.
    • 235 breve om vold sendt til BørneTelefonen og HØRT i perioden 1. januar 2025 - 30. juni 2026.
    • Forløbsbeskrivelser fra bisidning af 108 børn, der har været udsat for psykisk vold fra en forælder eller anden omsorgsperson.

Kontakter

Om Børns Vilkår

Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet. 

Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.

Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.

Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår

Ny rapport: Alt for mange børn og unge i Danmark udsættes fortsat for alvorlige svigt29.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Alvorlige svigt som vold og overgreb præger hverdagen for mange børn og unge i Danmark, og en stor del får ikke den nødvendige hjælp. Kun 6 ud af 10 danskere vil underrette kommunen, hvis de har kendskab til fysisk vold mod et barn. Det viser Børns Vilkårs statusrapport ’Svigt af børn i Danmark’, der for tiende år i træk sætter fokus på børn og unge, der lever med svigt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye