All Things Live ApS

NABIHA inviterer til jul med varme, nærvær og hits i 2027

3.11.2026 10:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

I slutningen af 2027 inviterer NABIHA endnu en gang til stemningsfulde julekoncerter rundt om i Danmark. Med sit akustiske orkester og sin karakteristiske vokal skaber hun en varm og intim koncertoplevelse, hvor julemusikken og nærværet er i centrum.

Med julealbummet Holiday Feels fra 2023 satte NABIHA sit eget musikalske præg på højtiden. Nu får sangene igen nyt liv på scenen, når hun sammen med sit akustiske orkester inviterer publikum ind i hendes musikalsk juleunivers fyldt med varme poptoner. Her er der plads til at glemme juletravlheden for en stund og bare være til stede i musikken.

Siden gennembruddet i 2010 har NABIHA begejstret publikum både herhjemme og internationalt med en række store pophits. Til julekoncerterne får hendes velkendte popunivers et mere afdæmpet og akustisk udtryk, hvor vokalen og historiefortællingen får lov at folde sig helt ud. Det skaber rammerne for en aften med varme og fællesskab i årets hyggeligste tid. 

NABIHA – Holiday Feels 2027

20. november 2027 – Dexter, Odense

26. november 2027 – Tapperiet, Køge

27. november 2027 – Vejle Musikteater, Vejle

5. december 2027 – Gjethuset, Frederiksværk

9. december 2027 – AKKC, Aalborg

10. december 2027 – Hanstholm Madbar, Hanstholm

11. december 2027 – Viruphuset, Hjortshøj

12. december 2027 – Riga, Hvidovre

BILLETSALGET STARTER: 4. november 2026 kl. 10.00

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK 

Kontakter

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og  Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Leonard Cohen hyldes ti år efter sin bortgang med stor jubilæumskoncert3.11.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse

Han udgav sit første album som 33-årig, skrev nogle af musikhistoriens mest elskede sange og fortsatte med at skabe musik helt frem til sin død i 2016. Næste år bliver Leonard Cohens bemærkelsesværdige karriere fejret med Everybody Knows Leonard Cohen – en officiel jubilæumskoncert, hvor sønnen Adam Cohen, vækker den canadiske sanger og sangskrivers musikalske arv til live i Falkonersalen i København 11. februar.

HUN SOLO fejrer 10-års jubilæum med stor Danmarksturné3.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

HUN SOLO er en markant og idealistisk aktør i dansk musikliv. De rejser rundt med et nyskabende og anderledes koncertformat, og har gennem 10 år været med til at sætte spot på diversitet, lige vilkår og bedre arbejdsmiljø i musikbranchen. HUN SOLO har gennem årene skabt mange unikke koncertaftener i hele landet, med flere hæderspriser til følge. I 2025 modtog HUN SOLO eksempelvis en DMA Roots for ‘Årets Koncertoplevelse’, og i 2020 hædersprisen ‘Tak Rock Prisen’, som uddeles til “en aktør som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musikliv”. Efter 10 års aktiviteter ønsker HUN SOLO nu at fejre kvinder og kønsminoriteter i dansk musik med en turné rundt i hele landet. I foråret fejredes jubilæet med den historiske éndagsfestival ‘HUN SOLO Extravaganza’ i DR Koncerthuset, som blev fyldt med kvinder og kønsminoriteter fra dansk/ nordisk musikliv. Nu ønsker HUN SOLO også at give musikglade borgere i resten af landet muligheden for at opleve det særlige koncertformat, hvor fem artiste

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye