83 procent af foreningerne bruger AI dagligt eller ugentligt, men kun 5 procent udnytter potentialet i høj grad
3.11.2026 11:30:16 CET | EG Danmark A/S | Pressemeddelelse
AI er blevet hverdag i de nordiske medlemsorganisationer, men det fulde udbytte lader stadig vente på sig. GDPR, manglende kompetencer, få samarbejder og begrænset brug blandt frivillige er blandt de udfordringer, der bremser udviklingen, viser Foreningsrapporten 2026 fra EG Membercare.

AI har på få år udviklet sig til et fast arbejdsredskab i de nordiske medlemsorganisationer. 83 procent af organisationerne bruger AI dagligt eller ugentligt, og 62 procent bruger det hver dag. Alligevel vurderer kun 5 procent, at de i høj grad udnytter teknologiens potentiale.
Det viser Foreningsrapporten 2026 fra EG Membercare, der bygger på svar fra 127 organisationer og foreninger i Danmark, Sverige og Norge.
“For to år siden handlede samtalen om, hvorvidt AI var relevant for medlemsorganisationer. I dag handler den i langt højere grad om, hvordan teknologien forankres i organisationen, og hvordan de gevinster, den skaber, omsættes til værdi for medlemmerne,” siger Lisbeth Bekker, Vice President i EG Membercare.
Fire udfordringer holder foreningerne tilbage
Rapporten peger på en række områder, hvor organisationerne endnu ikke er fulgt med den hastige udbredelse af AI.
1. GDPR og datasikkerhed er den største bekymring
49 procent peger på GDPR og datasikkerhed som den største bekymring ved øget brug af AI. Samtidig har kun 14 procent en klar og kommunikeret politik for AI og medlemsdata, mens 42 procent endnu ikke har formaliseret området.
2. Kompetencer er en større barriere end økonomi
Kun 17 procent vurderer, at de har stærke AI-kompetencer, og 25 procent har modtaget formaliseret træning. Til sammenligning frygter 17 procent, at gevinsterne ved AI ikke står mål med investeringerne.
“De organisationer, der lykkes bedst med AI, er sjældent dem med flest værktøjer. Det er ofte dem, hvor ledelsen har sat en tydelig retning for, hvordan teknologien skal understøtte organisationens formål og strategi. AI er først og fremmest en ledelsesopgave, ikke et teknologiprojekt,” siger Lisbeth Bekker.
3. Mange foreninger mangler samarbejder om AI
Mange organisationer har endnu ikke etableret samarbejder, der kan understøtte arbejdet med AI. Det betyder, at en del foreninger fortsat står relativt alene med opgaven og endnu ikke systematisk trækker på eksterne samarbejdspartnere.
4. De frivillige bruger AI markant mindre
AI er langt fra lige udbredt i hele organisationen. Kun 17 procent af de frivillige bruger AI. Det peger på en tydelig forskel i brugen af teknologien og rejser samtidig spørgsmålet om, hvilken betydning AI kan få for samspillet mellem ansatte og frivillige.
Danmark i tal
Udviklingen går hurtigt blandt de danske organisationer:
- 87 procent af de danske organisationer bruger AI, mod 67 procent i 2024.
- Andelen af danske ledere, der bruger AI, er steget fra 54 til 72 procent på to år.
- Blandt danske frivillige er brugen steget fra 7 til 19 procent.
Flere nøgletal fra Norden
Rapporten peger samtidig på, at næste fase af AI-udviklingen allerede er på vej:
- Hver femte forening bruger allerede AI-agenter, og næsten lige så mange forventer at tage dem i brug inden for et år.
- 83 procent forventer, at AI vil frigøre tid fra administrative rutineopgaver.
- 65 procent forventer bedre og hurtigere service.
- 39 procent forventer mere tid til fællesskab og nærvær.
Læs mere om årets findings i rapporten Foreningens fremtid i en AI-drevet virkelighed, som er vedhæftet denne mail.
Vil du have flere danske tal eller tale med en af os? Kontakt Anne Chahboun på anhoc@eg.dk eller telefon 28 93 64 19.
Om rapporten
Siden 2009 har EG fulgt udviklingen i de nordiske medlemsorganisationer. Foreningsrapporten 2026 bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med forsker i foreningsliv Hans-Peter Y. Qvist fra Aalborg Universitet samt interviews med Dansk Psykolog Forening og Diabetesforeningen.
Om EG og EG Membercare
EG leverer nordisk branchesoftware, der bygger på specialiseret viden om kundernes profession og branche. EG Membercare er EGs medlemssystem til professionelle medlemsorganisationer og foreninger.
Kontakter
Pressekontakt og interviewbooking:
Anne Chahboun
anhoc@eg.dk
Telefon 28 93 64 19
Tine RasmussenHead of Corporate Communication, EG
Tlf:+45 29690677tiner@eg.dkBilleder
Links
Om EG Danmark
EG er en nordisk softwarevirksomhed, der udvikler branchespecifikke løsninger til blandt andet byggeri, detailhandel, sundhed, forsyning og den offentlige sektor. Med afsæt i sin europæisk forankrede AI-platform, EG Intelligence, driver koncernen næste generation af software, der optimerer processer for mere end 47.000 kunder og 10 millioner brugere i Norden og Europa.
Følg pressemeddelelser fra EG Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EG Danmark A/S
Bankdata-CEO skifter til EG og får ansvaret for nyoprettet division3.6.2026 14:57:55 CEST | Pressemeddelelse
Esben Kolind Laustrup, tidligere CEO for Bankdata tiltræder pr. 15. juni som EVP for EGs nye division Citizen Welfare & Utility. EG har siden 2019 tredoblet omsætningen og med fem opkøb i 2026 går EG nu fra tre til fire divisioner for at matche den voksende forretning og det momentum, som opkøb og EGs accelererende AI-udrulning skaber.
EG ansætter Henrik Fabrin til at drive næste generation af branchespecifik AI-software1.6.2026 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
EG har ansat Henrik Fabrin som Head of Product for EG Intelligence med tiltrædelse 1. juni. Han skal lede forretningsudviklingen af EG Intelligence som er EG's AI platform.
EG ProBo når 300.000 brugere og introducerer AI for at lette ejendomsadministration1.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Da den første linje kode blev skrevet i oktober 2016, var EG ProBo et helt nyt bud på digital ejendomsadministration. Ti år senere har platformen passeret 300.000 registrerede brugere. Nu ruller softwarevirksomheden EG ny AI-funktionalitet ud, der skal håndtere beboerhenvendelser automatisk.
EG leverer 11,5 % vækst og sætter AI i arbejde for 47.000 kunder26.5.2026 08:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 10 millioner mennesker i Norden bruger EG’s software i deres dagligdag – og i 2025 kom 5.000 nye virksomheder til som EG-kunder. Med 47.000 kunder på tværs af Norden og en omsætning på over 2,8 mia. kr. markerer 2025-regnskabet et vigtigt vendepunkt.
EU's digitale regler skal give bedre velfærd – ikke forsinke den3.3.2026 15:06:00 CET | Pressemeddelelse
EG's CEO Mikkel Bardram deltager i dag i et lukket rundbordsmøde i Europa-Parlamentet om digital regelforenkling. Budskaber er klart: Hvis Europa skal høste gevinsterne ved AI og ny teknologi, skal reguleringen målrettes de reelle risici og ikke ramme bredere end nødvendigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


