Nyt forskningsinitiativ vil bruge kunstig intelligens til at udnytte kapaciteten i elnettet bedre og sikre et robust energisystem i Norden

Novo Nordisk Fonden bevilger op til 100 mio. kr. (13,3 mio. euro) over fire år til at AI4GRIDS, et nordisk forskningsinitiativ, der ledes af universiteter i Danmark, Sverige og Norge. Formålet er at udnytte de eksisterende nordiske elnet bedre og dermed gøre det lettere og mere sikkert at integrere vedvarende og vejrafhængige energikilder som vind og sol.

Når samfundet elektrificeres, og efterspørgslen på el stiger, skal elnettene kunne rumme markant flere energikilder samt et stigende antal batterier, elbiler, varmepumper, datacentre og andre enheder. Det lægger et stigende pres på den eksisterende infrastruktur og gør det mere komplekst at sikre en stabil og effektiv elforsyning. Samtidig kan det også øge risikoen for såkaldte brownouts og blackouts.

“Det stigende energibehov udfordrer det nuværende elnet, som er bygget til helt andre behov. Indtil vi har opskaleret kapaciteten i elnettet, er der et akut behov for at optimere udnyttelsen af det eksisterende net. Hos Novo Nordisk Fonden ser vi kunstig intelligens som et oplagt redskab, fordi det kan hjælpe os med at træffe afgørende beslutninger om, hvordan vi balancerer energiproduktion og efterspørgsel, så vores energisystemer bliver mere robuste og klar til fremtidens behov,” siger Lene Oddershede, Chief Scientific Officer, Novo Nordisk Fonden.

Nye driftsmetoder til en elforsyning i forandring
De fleste principper og metoder, der bruges til at drive elnettet i dag, blev oprindeligt udviklet til et energisystem med relativt få centrale kraftværker. I dag er forsyningen i stigende grad decentral, vejrafhængig og kompleks.

AI4GRIDS samler førende forskere inden for energisystemer, AI, energidata og kontrolteori for at udvikle nye metoder til at optimere driften af fremtidens elforsyning. Ved at kombinere AI med matematiske modeller af elnettet er målet at gøre driften mere effektiv, robust, og pålidelig.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) leder initiativet i samarbejde med Lund Universitet i Sverige og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU).

“Elnettet bliver langt mere komplekst, samtidig med at samfundet bliver mere afhængigt af det. Vi vil nytænke driften af elforsyningen fra bunden. Vores vision er et elnet der i høj grad er selvkørende, og hvor pålidelig AI kan hjælpe med at træffe beslutninger meget hurtigere, end hvad der er muligt i dag,” siger Spyros Chatzivasileiadis, professor ved DTU Wind and Energy Systems.

Målet er at give operatørerne et bedre grundlag for at træffe de rette beslutninger og håndtere risici, når de opstår. Operatørerne har fortsat ansvaret, men får hjælp af AI-værktøjer, der kan regne op til 100 gange hurtigere, gøre netstyring og energimarkeder i stand til at agere selvstændigt og sikkert og få mere fleksibilitet ud af elforbruget.

Nordisk ekspertise og en fælles udfordring
AI4GRIDS samler komplementære kompetencer på tværs af Norden. DTU bidrager med ekspertise inden for energisystemer, pålidelig AI, energidata og beregninger i stor skala. Lund Universitet bidrager med ekspertise inden for matematisk statistik, forecasting og kontrolteori, og NTNU bidrager med ekspertise inden for energimarkeder, optimering og beslutningstagning under usikkerhed. Sammen vil partnerne udvikle teknologier og driftsprincipper, der kan skaleres på tværs af Europa.

Samarbejdet bygger på de tætte forbindelser mellem de nordiske landes energisystemer samt et veletableret samarbejde om energiforskning og innovation. I løbet af de næste fire år vil AI4GRIDS uddanne mere end 30 ph.d.-studerende, postdocs og andre specialister på tværs af de tre universiteter. Initiativet skal også samle forskere, operatører, teknologiudviklere, myndigheder og andre interessenter, så forskningen er relevant for fremtidens behov. Målet er at skabe det videnskabelige fundament for en mere robust og effektiv drift af fremtidens elnet og samtidig styrke Nordens og Europas position inden for energi, AI og kritisk infrastruktur.

Projektet forventes at starte i første kvartal 2027.