Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro
3.11.2026 09:37:13 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.

Ny Lillebæltsbro, som fører E20-motorvejen over Lillebælt, skal renoveres, så den kan bestå mange år endnu. Med 80.000 trafikanter i døgnet er broen en helt essentiel trafikåre for både private og erhvervslivet. Det er derfor både nødvendigt og vigtigt, at broen bliver renoveret.
Broen skal igennem et større arbejde med ny fugtisolering, ny belægning på bropladen samt udskiftning af fuger. Udover at forlænge broens levetid, forventer Vejdirektoratet, at de nye fuger vil få en positiv effekt for naboerne i form af mindre støj.
For at begrænse gener for trafikanterne og samtidig udføre opgaven under optimale vejrforhold, er arbejdet opdelt i to etaper, som udføres i henholdsvis 2027 og 2028. Hver etape udføres i perioden fra april til og med oktober.
De indledende arbejder starter i slutningen af 2026 og vil forløbe over nogle måneder. I 2027 vil der blive arbejdet på den østgående del af broen, og i 2028 er det de vestgående spor, som renoveres.
Fuld fokus på trafikken
I Vejdirektoratet er planlægningen af renoveringsarbejdet i fuld gang. Der er et særligt fokus på at få trafikafviklingen planlagt, så generne bliver færrest mulige.
”Vi kommer til have smalle kørespor og 50 km/t hen over broen. Det gør vi for at sikre, at vi både kan have en god afvikling af trafikken samtidig med, at vi kan renovere broen,” fortæller Projektchef Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet.
I dagtimerne på hverdage, når der er mest trafik, vil der være tre smalle spor i hver retning på tværs af Ny Lillebæltsbro. Om aftenen, natten og i weekender vil der være minimum to smalle spor i hver retning.
Vejdirektoratet indleder desuden dialog med blandt andet transportbranchen for at sikre, at branchens perspektiv og praktiske erfaring indgår i den videre planlægning af arbejdet.
Frem mod at renoveringsarbejdet starter op, vil Vejdirektoratet fortælle nærmere om arbejdet.
Fakta:
Ny Lillebæltsbro blev indviet i 1970
Broen fører E20 over Lillebælt mellem Jylland og Fyn
Omkring 80.000 køretøjer passerer broen i døgnet
Den tunge trafik udgør cirka 12 % af trafikken
De østgående spor renoveres fra april til oktober i 2027
De vestgående spor renoveres fra april til oktober i 2028
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
Genåbning af Kronprins Frederiks Bro er forsinket27.10.2026 10:25:11 CET | Nyhed
Siden august har en større reparation af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund været i gang. Broarbejdet var planlagt til at være færdigt den 1. november. Desværre er arbejdet blevet forsinket, og det betyder en ekstra uge med en lukket bro for både biltrafik og sejlere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum