To nordjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 2026
3.11.2026 19:16:32 CET | PwC | Pressemeddelelse
Morten Hybertz Bak fra S.P. Jensen A/S og Søren Hansen fra Bentax A/S, begge placeret i Svenstrup, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Nordjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.

Morten Hybertz Bak fra S.P. Jensen A/S, der leverer en lang række håndværksydelser, og Søren Hansen fra kaffeleverandørvirksomheden Bentax A/S er udnævnt som de to finalister, som går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026. Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der gennem strategiske investeringer har sikret deres virksomhed vækst og øget robusthed.
”I en tid præget af forandring er strategiske investeringer afgørende for at sikre fremtidig vækst og innovation. Finalisterne til dette års Temapris har udmærket sig ved at have udvist mod til at handle og samtidig formået at balancere stabilitet og forandring, hvilket har været afgørende for virksomhedernes succes,” siger Line Borregaard, partner i PwC i Aalborg.
Morten Hybertz Bak fra S.P. Jensen A/S (Svenstrup)
Gennem strategiske investeringer og ansvarligt lederskab har Morten Hybertz Bak været med til at skabe dokumenterede resultater og opbygge en stærkere organisation i S.P. Jensen, der leverer håndværksydelser og specialiserede løsninger inden for bl.a. kloak, tømrerarbejde, brandsikring, teknisk isolering, glas og betonrenovering.
Gennem praktisk erfaring og ansvar har Morten arbejdet sig frem til rollen som ejerleder. Han blev en del af virksomheden som projektleder i 2006, blev medejer i 2012 og trådte ind i rollen som direktør i 2019. Under hans ledelse har virksomheden foretaget langsigtede investeringer i bl.a. teknologi, materiel og strategiske opkøb. Virksomheden har fx udviklet en AI-baseret app i samarbejde med Aalborg Universitet, der bidrager til at automatisere rapportering og reducere administration.
Som ejerleder skiller Morten sig ud ved at kombinere forretningsmæssig indsigt med social ansvarlighed. Han ønsker at skabe en arbejdsplads, der hjælper mennesker med personlige udfordringer med at få en stabil hverdag og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomheden har desuden gennemgået en markant medarbejdervækst fra 23 ansatte i 2003 til omkring 160 medarbejdere i dag.
Søren Hansen fra Bentax A/S (Svenstrup)
Søren er en handlekraftig og investeringsvillig ejerleder, der har stået bag transformationen af Bentax fra en mindre kaffeautomatforretning til én af Danmarks største uafhængige leverandører af kaffeløsninger. Under hans ledelse har virksomheden oplevet mangeårig vækst med et øget aktivitetsniveau og forbedret lønsomhed.
Som ejerleder har Søren en evne til at foretage langsigtede investeringer, hvilket har været afgørende for virksomhedens udvikling og forbedret markedsposition. Han har været med til at gennemføre strategiske investeringer i digitale systemer, CRM, automatisering, AI, risteri, produktionsudstyr og organisationsudvikling. I dag omfatter virksomheden både eget risteri, udlejning af kaffeautomater, levering af kaffe samt service og rådgivning.
Søren har som ejerleder gået forrest i at etablere en professionel organisation med en ledelsesgruppe og ekstern bestyrelse. Han lægger stor vægt på at skabe en virksomhedskultur baseret på ansvar, ordentlighed og tillid, og han arbejder målrettet på at uddelegere ansvar for at gøre virksomheden mindre afhængig af ham som leder.
Ejerlederne styrker investeringskraften
Temaprisen til Årets Ejerleder sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft. Prisen hylder ejerledere, som har stået i spidsen for strategiske investeringer, der driver vækst og stabilitet i en verden præget af forandring.
Jyske Bank er ofte i dialog med danske ejerledere, da de udgør en central del af bankens kunder. Lars Helm, erhvervscenterdirektør for Jyske Bank Erhvervscenter Nordjylland, understreger betydningen af ejerledernes evne til at investere strategisk:
”De to finalister er eksempler på, at det kræver mod og strategisk indsigt at realisere værdifulde investeringer. Deres investeringer har været med til at åbne nye muligheder i et hurtigt skiftende marked og har sikret virksomheden større økonomisk robusthed.”
Dansk Erhverv ser også ejerlederne som afgørende i at styrke konkurrencekraften i dansk erhvervsliv:
"Vellykkede investeringer handler ikke kun om kapital. For at lykkes med sine investeringer skal man som ejerleder både mestre timing og prioritering og have mod til at handle, hvilket de to finalister er lykkedes med. Disse kompetencer har været et vigtigt led i ejerledernes arbejde med at styrke deres virksomheders robusthed og konkurrencekraft,” udtaler Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC, Trine Tapdrup, på mobil 6057 7067 eller pressechef i Jyske Bank, Susanne Faber, på mobil 2629 1129 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.
Tid og sted for Årets Ejerleder landskåring
Den 12. november 2026 kl. 15:00-18:00, PwC Hellerup, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Fakta om Årets Ejerleder 2026
PwC, Jyske Bank, Dansk Erhverv og Finans står bag Årets Ejerleder, der i år afholdes for 23. gang. Årets tema er ejerledernes investeringskraft.
Ved regionskåringen er der udvalgt én vinder af Årets Ejerleder og to finalister til Årets Temapris, som går videre til landskåringen.
Juryen for kåringen i Nordjylland består af regionsvinderen fra 2025, repræsentanter fra Dansk Erhverv, Jyske Bank og PwC samt to erhvervsprofiler.
Tidligere vinder af Årets Temapris
Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S (2025), Peter Grøftehauge fra Autorola A/S (2024), Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comBilleder
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Personligt lederskab og langsigtet vækst: Carsten Thornsohn Madsen fra PM ENERGI vinder Årets Ejerleder 2026 i Nordjylland3.11.2026 19:10:28 CET | Pressemeddelelse
Carsten Thornsohn Madsen fra PM ENERGI A/S er netop kåret som vinder af Årets Ejerleder 2026 i Nordjylland. Han har stået bag en bemærkelsesværdig vækst og fastholdt fokus på at skabe en flad struktur, hvor medarbejderne spiller en aktiv rolle i virksomhedens succes. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aalborg.
Tre finalister i Østjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202630.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 5. november afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Østjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To virksomheder i Sydjylland er finalister til Årets Temapris 202629.10.2026 19:30:17 CET | Pressemeddelelse
Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte fra DM Greenkeeping ApS i Kolding samt Toke Værndal og Henrik Jensen fra 2care4 Group ApS i Esbjerg er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Fra første kollektion til internationalt modebrand: Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh vinder Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland29.10.2026 19:20:36 CET | Pressemeddelelse
Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S er netop kåret som vindere af Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland. Gennem en stærk vision og vedvarende tro på virksomhedens idégrundlag har de skabt en robust forretning i en branche med hård konkurrence. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Vejle.
Tre finalister fra Midt- og Vestjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202629.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 4. november afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Midt- og Vestjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
