Niels Krause-Kjær vinder MARTHA prisen 2026
31.10.2026 15:40:00 CET | Bog & idé | Pressemeddelelse
Tusindvis af læsere har stemt, og Niels Krause-Kjær er årets MARTHA vinder med romanen Ude for uden. Lørdag blev han overrasket med Bog & idés læserpris på Bogforums Store Scene.

Niels Krause-Kjær var i samtale med journalist og moderator Diana Bach på Bogforums Store Scene, da han fik en uventet gæst. Bog & idés administrerende direktør Marianne Lyngby Pedersen trådte ind på scenen og overrakte ham MARTHA prisen 2026. Han vidste ikke på forhånd, at læserne havde valgt ham som årets vinder.
Tusindvis af danskere har stemt på deres favorit blandt otte nominerede forfattere, og Niels Krause-Kjær modtager prisen for sin roman Ude for uden.
En vedvarende læserfavorit
Siden udgivelsen i august 2025 har Ude for uden uge efter uge været blandt de ti bedst sælgende skønlitterære bøger hos Bog & idé. I mere end 30 af ugerne har romanen indtaget førstepladsen.
”Niels Krause-Kjær fortæller om et Danmark, som mange af vores læsere kender fra deres egen opvækst eller deres families historie. De kan genkende det liv, han skildrer, og spejle sig i personerne. Jeg tror, at netop den genkendelse er med til at forklare bogens vedvarende popularitet blandt vores kunder,” siger Marianne Lyngby Pedersen.
Læsernes pris
Bog & idés MARTHA pris er siden 1989 blevet uddelt til danskernes yndlingsforfatter. Hvert år nomineres otte forfattere til prisen, hvorefter læserne stemmer på den, de synes, skal vinde.
”MARTHA prisens modtager vælges af Bog & idés læsere. At læserne har valgt Niels Krause-Kjær, er en stor anerkendelse af ham og den læseoplevelse, han har givet dem med Ude for Uden,” siger Marianne Lyngby Pedersen.
Med hædren følger også den særlige MARTHA statuette designet af billedkunstner Kaj Rungholm samt et håndtegnet portræt af tegner Morten Ingemann.
Foruden Niels Krause-Kjær var følgende syv forfattere nominerede til prisen:
- Hella Joof for bogen Hvorfor er lykken
- Morten Pape for bogen Månebarn
- Anne-Marie Vedsø Olesen for bogen Vølvens vej – Flammesværdet
- Johanne Mygind for bogen Giftig
- Sara Blædel for bogen ILKA – Jagten på Anita
- Mich Vraa for bogen Ithaka
- Tine Høgh for bogen Ultramarin
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Billeder
Links
Om Bog & idé
Bog & idé
Mossvej 2
8700 Horsens
76752000
https://www.bog-ide.dk/
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 112 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2025 en omsætning på 1,3 milliarder kr..
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Børnene har stemt: Her er Årets Børnebog 20268.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med børnenes egne stemmer er bogen "Møgmis 8" netop kåret til Årets Børnebog 2026, mens "Lille Bille på evenDyr" er kåret til Årets Højtlæsningsbog. Priserne uddeles af Bog & idé og skal bidrage til et større fokus på børns læsning.
Brætspillet lever i bedste velgående: Her er Årets Spil 202630.9.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske familier har igen i år spillet sig gennem et stort felt af brætspil for at finde de bedste. Nu kan Bog & idé løfte sløret for Årets Spil 2026 i fire kategorier. Kåringen kommer i et år, hvor interessen for brætspil fortsat er stor, og salget endnu en gang er på vej frem.
Vi vil nulmomsen på bøger: Men giv os tid til at gøre det ordentligt15.9.2026 13:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé bakker op om nulmoms på bøger. Men hvis de nye regler først er endeligt vedtaget kort før årsskiftet, er 1. januar for tidligt. En så stor ændring kræver reel tid til implementering, hvis den skal fungere i butikkerne fra første dag.
Årets bedste børnebøger skal vælges af børnene16.7.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu inviterer Bog & idé børn og familier til at læse årets nominerede børnebøger. Sammen skal de finde de historier, der fortjener titlen som Årets Børnebog og Årets Højtlæsningsbog 2026.
Bog & idés koncept får boghandlere til at blomstre lokalt4.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Genåbningen af boghandlen i Hinnerup er et konkret eksempel på, hvordan Bog & idés platform og fælles setup skaber levedygtige butikker i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

