Acid Arab bringer parisisk klubkultur og arabiske musiktraditioner til Amager Bio
30.10.2026 10:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Det franske electro-kollektiv indtager København med et hypnotisk liveshow, hvor elektronisk musik, tranceformer og musikalske traditioner fra Nordafrika, Mellemøsten og Middelhavet mødes. Billetsalget starter mandag den 2. november kl. 10 via DTD Concerts og Ticketmaster.

Den 20. marts 2027 bliver Amager Bio rammen om Acid Arabs særegne musikalske univers, når det franske kollektiv vender tilbage til Danmark. I mere end et årti har Acid Arab skabt et musikalsk territorium, hvor elektronisk produktion og musikalske traditioner mødes på lige fod – med en lyd, der er både kraftfuld, præcis og skabt til dansegulvet.
Acid Arab opstod i Paris’ klubkultur og har siden udviklet en umiskendelig signatur, hvor tranceformer, traditionelle vokaler og percussion flettes sammen med pulserende beats, acid-linjer og melodier fra langt uden for den vestlige musiks grænser.
Med mere end 600 koncerter verden over gennem det seneste årti har Acid Arab spillet på nogle af Europas mest markante klubber og festivaler, fra Rex Club og KOKO til Fabric, Nuits Sonores og Fusion Festival. I København spillede gruppen senest i Store VEGA i 2024, hvor Acid Arab leverede en berusende liveoplevelse med den energi, præcision og musikalitet, der har gjort kollektivet til et markant navn på den internationale klubbscene.
Nu åbner Acid Arab et nyt kapitel med det nye album Resonance, hvor gruppens grundidéer – dans, trance, stemmer, sonisk præcision og mødet mellem kulturer – møder en bredere og mere moderne form for sangskrivning. Gennem årene har samarbejder med blandt andre Yasmine Hamdan, Sofiane Saidi, Wael Alkak og Cem Yıldız løbende udvidet Acid Arabs musikalske univers. På scenen samles de mange møder i én fælles bevægelse: Nemlig musik, der ikke bare bringer forskellige verdener sammen, men får dem til at resonere. Glæd dig til at blive revet med live, når Acid Arab indtager Amager Bio den 20. marts 2027.
Billetsalget starter mandag den 2. november kl. 10.00 via ticketmaster.dk og dtdconcerts.dk.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Jesse Welles tager sin kompromisløse folkrock med til København30.10.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Grammy-nominerede amerikanske sangskriver har på rekordtid bevæget sig fra hjemmelavede videoer i Arkansas’ skove til millioner af lyttere verden over. Den 9. februar 2027 indtager han DR Koncertsalen med sange, der skærer gennem tidens støj og rammer en nerve. Billetsalget starter fredag den 6. november kl. 10 via DTD Concerts og DR Koncerthuset.
Saxon brøler sig tilbage til Danmark med nyt album på ”Gods of Thunder Tour”26.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De britiske heavy metal-legender indtager Amager Bio den 5. marts 2027, hvor publikum kan se frem til udødelige metalhymner, benhårde riffs og nyt materiale fra det kommende album Gods of Thunder, der udkommer 22. januar. Billetsalget starter fredag den 30. oktober kl. 10 på dtdconcerts.dk.
Bicep indtager K.B. Hallen: Elektronisk sværvægterduo vender tilbage til Danmark23.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. marts 2027 indtager Bicep K.B. Hallen i København med deres karakteristiske blanding af pulserende klubbeats og melodisk elektronisk musik. Med et anmelderrost liveshow og ny musik i bagagen må du ikke gå glip af den Belfast-fødte duo i Danmark. Billetsalget starter fredag den 30. oktober kl. 10 via Billetlugen og DTD Concerts.
Fra klassisk klavervirtuos til internationalt musikfænomen: Tyske Levi.Sct indtager DR Koncertsalen13.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en hurtigt udsolgt koncert i DR Koncerthusets Studie 2 tidligere i år vender det internationale klaverfænomen Levi.Sct tilbage den 5. maj 2027 – denne gang i DR Koncertsalen. Billetsalget starter torsdag den 15. oktober kl. 10.00 på drkoncerthuset.dk og dtdconcerts.dk.
Pomme tager sin poetiske pop til Danmark med koncert i Amager Bio22.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske sanger og sangskriver Pomme kommer til København med sit nye album la forteresse. Den 4. april 2027 indtager hun Amager Bio med et musikalsk univers, hvor folk, pop og svævende arrangementer møder fortællinger om frihed, sårbarhed og at bryde ud af sine egne mure. Billetsalget starter fredag den 25. september kl. 10 via dtdconcerts.dk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum