Ny direktør for COWI i Danmark
29.10.2026 11:30:00 CET | Cowi A/S | Pressemeddelelse
Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for COWIs danske forretning.

I juni tiltrådte Sidsel som konstitueret direktør efter flere år som leder i COWI inden for tunneler, transport og infrastruktur. Hendes permanente udnævnelse sikrer kontinuitet i ledelsen af COWIs største forretningsområde og bygger videre på den retning, hun har sat i de seneste måneder. Udnævnelsen sker efter et grundigt rekrutteringsforløb med tests, interviews og vurdering af både interne og eksterne kandidater.
"Jeg er utroligt glad for at have fået muligheden for at fortsætte med at lede COWI i Danmark, og jeg er taknemmelig for den støtte og opbakning, jeg har modtaget. Mit fokus er på at genopbygge momentum i vores forretning ved at komme endnu tættere på vores kunder, sikre stabile og professionelle leverancer på vores projekter og udnytte vores samlede ekspertise på tværs af COWI til at skabe vækst og stærkere resultater," siger Sidsel Stabell Hoppe.
Sidsel får dermed det overordnede ansvar for COWIs aktiviteter i Danmark og bliver samtidig en del af COWIs øverste ledelse.
"Sidsel har taget rollen på sig med et klart blik for den danske forretning og for, hvad der skal til for at skabe fremdrift med fornyet styrke. Hun kender COWI, har international erfaring og et indgående kendskab til det danske marked. Jeg er meget tryg ved den retning, Sidsel har sat for forretningen, og ved at have hende i spidsen for vores danske aktiviteter," siger Jens Højgaard Christoffersen, CEO i COWI.
Sidsel har været en del af COWI siden 2007 og har bred ledererfaring fra både Danmark og internationale markeder, bl.a. Australien.
Kontakter
Søren Kragh PedersenVP Public Affairs & Public RelationsCOWI
Tlf:+45 20 25 70 18skpn@cowi.comMartin BernthPresserådgiver
Tlf:+45 41 76 13 24mnbt@cowi.comBilleder
Om Cowi:
COWI er en global rådgivningsvirksomhed med hovedkontor i Danmark og 7.500 medarbejdere over hele verden. Sammen med vores kunder, arbejder vi for at skabe en mere bæredygtig verden. Det gør vi ved i fællesskab at udvikle innovative løsninger, der øger livskvaliteten for mennesker i dag og mange generationer frem. Vores ydelser omfatter ingeniørteknik, arkitektur, vedvarende energi, miljø med mere. Med vores stærke tilstedeværelse i Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika samt projekter i mere end 35 lande støtter vi vores kunder i at opnå deres bæredygtighedsmål. Læs mere om COWI på www.cowi.com.
Følg pressemeddelelser fra Cowi A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cowi A/S
COWI leverer vækst og styrker indtjeningen31.8.2026 05:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Den positive udvikling fortsatte for COWI i første halvår af 2026 med en omsætning på 4,5 mia. kr., forbedringer i indtjeningen og et stærkt fundament for fremtidig vækst. Resultaterne viser effekten af den transformation, der er gennemført de seneste år, og understøtter fortsatte investeringer i innovation og vækst.
COWI ansætter Chief People Officer25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
COWI har ansat Marianne Bie Frydendahl i en nyoprettet stilling som chief people officer (CPO) og medlem af executive leadership team med virkning fra 1. oktober 2026. I den rolle får hun ansvaret for People and Organisation samt innovation på tværs af virksomheden.
Virksomhedsberedskabet opruster16.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
COWI bliver en del af en ambitiøs beredskabskoalition og stiller data og analysekapacitet til rådighed for samfundet i krisesituationer.
COWI opkøber stor irlandsk ingeniørvirksomhed2.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opkøbet styrker COWIs tilstedeværelse i Irland og udvider koncernens kapacitet til at levere bæredygtige bygge-, infrastruktur- og energiprojekter.
COWI fortsætter fremgangen og leverer rekordindtjening3.3.2026 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et år præget af global usikkerhed leverede COWI en rekordhøj indtjening. På trods af et fravalg af aktiviteter med lav margin lykkedes det at fastholde omsætningen på niveau med året før. En historisk høj ordrebeholdning giver et stærkt udgangspunkt for at øge væksten på tværs af COWIs kerneområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

