DI roser regeringens planer om ny sikkerhedsorganisation med erhvervslivet
29.10.2026 11:40:09 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Regeringen vil etablere et langt stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og myndighederne om sikkerheden i det danske samfund. Det kom frem, da ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, i dag præsenterede planerne om at etablere Erhvervslivets Samfundssikkerhedsorganisation på DI’s Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed. Planerne får en særdeles positiv modtagelse i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).

– Den seneste tids hændelser og et forværret trusselsbillede viser, at vi skal op i gear for at sikre trygheden og sikkerheden i Danmark. Derfor er det et rigtig godt og nødvendigt initiativ, ministeren i dag har præsenteret. Det er et syvmileskridt for totalberedskabet, fordi det åbner for et helt tæt og struktureret samarbejde og videndeling mellem erhvervslivet og myndighederne om Danmarks sikkerhed, siger administrerende direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
Når cyberangreb, forsyningssvigt eller andre alvorlige hændelser rammer, skal samfundets vigtigste funktioner fortsat virke. Der skal være vand i hanen, strøm i kontakten og varer på hylderne. Virksomhederne driver kritisk infrastruktur og de forsyningskæder, Danmark er afhængigt af, og råder over mange af de kapaciteter, der skal bruges, når krisen rammer.
Reelt gearskifte
- Et tæt og permanent samarbejde i Erhvervslivets Samfundssikkerhedsorganisation vil betyde et reelt og nødvendigt gearskifte i arbejdet med at styrke samfundssikkerheden. I dag inddrages erhvervslivet ofte først i beredskabet, når krisen er indtruffet. Erhvervslivets Sikkerhedsorganisation skal styrke samarbejdet før, under og efter kriser. Det gælder blandt andet hurtig deling af viden om trusler og hændelser, bedre mulighed for at bringe virksomhedernes kapaciteter i spil under en krise og fælles læring bagefter, siger Lars Sandahl.
Initiativet imødekommer et klart behov hos virksomhederne. 81 pct. af virksomhederne vil gerne bidrage til en fælles beredskabsindsats ved en lokal krise, men kun 17 pct. ved allerede, hvordan de konkret kan bidrage.
Virksomhederne vil bidrage
- Virksomhederne vil gerne bidrage til Danmarks sikkerhed, men mangler en tydeligere vej ind i beredskabet. Den nye organisation skal gøre det lettere for virksomhederne at styrke deres eget beredskab og bringe deres viden og kapaciteter i spil. Det er både ambitiøst og et udtryk for tillid til virksomhedernes rolle, siger Lars Sandahl.
Den konkrete model skal nu udvikles sammen med erhvervslivet, herunder opgaver, arbejdsdeling og organisering.
Fakta: Virksomhederne vil gerne bidrage
- 81 pct. af virksomhederne vil gerne bidrage til en fælles beredskabsindsats ved en lokal krise.
- Kun 17 pct. ved allerede, hvordan de kan bidrage.
- 58 pct. arbejder i høj eller nogen grad med egen sikkerhed og beredskab.
Kilde: DI Analyse, Virksomheder står klar til at hjælpe i kriser, men mangler viden om hvordan, oktober 2026. Undersøgelsen er gennemført blandt 7.749 virksomheder i perioden april-juni 2026.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI lancerer plan for dansk totalberedskab: Danmark skal kunne fungere under kriser og angreb29.10.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sat en klar ambition om at etablere et dansk totalberedskab. Nu fremlægger landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) et konkret politisk udspil til, hvordan ambitionen kan omsættes til virkelighed. DI ønsker bl.a. klare mål for samfundets robusthed og etablering af et informationsberedskab som værn mod misinformation.
DI: Stort flertal af virksomhederne vil hjælpe i kriser28.10.2026 17:03:38 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er klar til at tage ansvar for samfundssikkerheden. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 81 procent af virksomhederne gerne vil bidrage til en fælles beredskabsindsats ved kriser som stormflod, forsyningssvigt eller sabotage. Men samtidig ved hele 64 procent af virksomhederne ikke hvem de skal kontakte for at hjælpe.
DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata25.10.2026 14:52:42 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder bør straks undersøge, om deres it-systemer gør det muligt at hente store mængder personoplysninger ved hjælp af CPR-numre eller andre identifikationsnumre. Sådan lyder advarslen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Advarslen kommer efter nye sager, hvor uvedkommende har misbrugt eksisterende adgange frem for at hacke sig ind.
DI med kraftig opfordring: Opdatér jeres systemer NU - ikke i morgen21.10.2026 17:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fundet to meget alvorlige sårbarheder i et af de mest udbredte programmeringssprog bag hjemmesider, webshops og webportaler - de såkaldte PHP-systemer. DI opfordrer alle virksomheder, der bruger PHP til at opdatere dem nu.
DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum