Erhvervsskolernes ElevOrganisation

EEO vælger nyt formandskab

27.10.2026 11:27:17 CET | Erhvervsskolernes ElevOrganisation | Pressemeddelelse

Del

På EEO's 31. ordinære kongres i weekenden har organisationen, der repræsenterer elever og lærlinge på landets erhvervsuddannelser, herunder social- og sundhedsuddannelserne, samt elever på de tekniske gymnasier, valgt ny hovedbestyrelse, nyt forretningsudvalg og nyt formandskab.

Fra venstre: Julie Andersen, Karl Hannibal Tiedt og Bella Victoria Knive
Fra venstre: Julie Andersen, Karl Hannibal Tiedt og Bella Victoria Knive

I weekenden afholdt Erhvervsskolernes ElevOrganisation kongres, hvor der blev valgt et nyt formandskab, der skal stå i spidsen for organisationens arbejde.

Det nye formandskab består af:

Formand: Karl Hannibal Tiedt

Politisk næstformand: Julie Andersen

Organisatorisk næstformand: Bella Victoria Knive


I forbindelse med valget udtaler tiltrædende formand Karl Hannibal Tiedt:

“Vi står over for store forandringer af vores ungdomsuddannelser. Derfor vil vi gå konstruktivt ind i det verserende reformarbejde og arbejde for, at EPX bliver en reel praksisfaglig gymnasial uddannelse i særklasse. 

Samtidig skal vi styrke lærlingenes rettigheder og skabe et mere fleksibelt lærepladssystem, hvor lærlinge har større frihed til at skifte læreplads og ikke risikerer deres uddannelse, hvis forholdene på lærepladsen ikke er i orden. Og så skal vi sikre bevarelsen af HTX som en selvstændig gymnasial uddannelse.”


Valget af det nye formandskab markerer samtidig en afsked med Aske Christiansen og Andrea Thastum, der takker af efter det seneste år i formandsskabet. 

Det nyvalgte formandskab tiltræder formelt den 16. november.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om EEO

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) repræsenterer elever fra de tekniske erhvervsuddannelser, EUX, SOSU, PAU og HTX.
Det er os, der varetager elevernes interesser og holdninger i den offentlige debat.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Erhvervsskoleelever er glade for ny karakterskala med 12-stjerne, der hylder faglig dygtighed6.11.2025 12:57:58 CET | Pressemeddelelse

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) hilser regeringens forslag om en ny karakterskala varmt velkommen. Ændringen af skalaen har længe været tiltrængt, da den nuværende 7-trins skala rummer nogle væsentlige skævheder i form af et 7-tal, der favner for bredt og -3, der udgør en stor demotiverende faktor for de svageste elever. Samtidigt er vi meget tilfredse med karakteren 12-stjerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye