Tønder Festival

Tønder Festival offentliggør nye navne: Verdensstjerne inden for country topper feltet.

30.10.2026 06:00:00 CET | Tønder Festival | Pressemeddelelse

Del

Publikum kan glæde sig til Charley Crockett (USA), Begonia (CAN), Beauxmont (CAN), Magtens Korridorer (DK), Dorthe Gerlach (DK) og Serras (DK).

Charley Crockett
Charley Crockett

Det største navn i offentliggørelsen er uden tvivl den amerikanske countrystjerne Charley Crockett, som i disse år regnes blandt de absolut største og mest markante navne på den internationale countryscene. Da han sidst gæstede Tønder Festival i 2019, var han allerede et navn i fremgang. Siden da er hans karriere eksploderet, og han har udviklet sig til en af genrens mest efterspurgte kunstnere med udsolgte turnéer og et stadigt voksende publikum verden over.

"Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere Charley Crockett på Tønder Festival. Han er et af de største navne inden for countrymusik lige nu, og det er et kæmpe scoop for Tønder Festival, at vi kan tilbyde publikum hans eneste danske koncert i 2027," siger kunstnerisk leder Maria Theessink.

Også fra Nordamerika kommer to spændende navne, som begge får deres debut på Tønder Festival. Den canadiske sanger og sangskriver Begonia har med sin stærke vokal og personlige sangskrivning høstet store roser på den internationale musikscene. Sammen med landsmændene i Beauxmont besøger hun festivalen for første gang, og begge koncerter bliver de eneste danske optrædener i 2027.

En af festivalens store publikumsfavoritter vender tilbage til Tønder Festival. Dorthe Gerlach har gennem årene skabt en særlig forbindelse til publikum, og hendes nærværende sange og stærke formidling har gjort hende til et navn, mange festivalgæster glæder sig til at opleve igen

Et nyt bekendtskab på Tønder Festival bliver rockbandet Magtens Korridorer. Selvom bandet aldrig tidligere har stået på festivalens scener, er der stor forventning til mødet mellem gruppens energiske liveformat og det engagerede Tønder-publikum.

Festivalen byder også på et glædeligt gensyn med Serras, der ikke har optrådt siden 2010. Det danske folkemusikorkester har gennem årene opnået en særlig status blandt mange folkemusikelskere, og genforeningen giver publikum en sjælden mulighed for igen at opleve gruppens karakteristiske lyd og musikalske univers.

Med offentliggørelsen af de seks navne fortsætter Tønder Festival arbejdet med at sammensætte et program, der favner både internationale stjerner, markante nye stemmer og elskede danske kunstnere.

Interessen for Tønder Festival 2027 er allerede stor, og billetsalget er godt i gang. Frem til 1. december, eller så længe de rabatterede billetter er tilgængelige, kan festivalpublikummet købe en partoutbillet med en rabat på 355 kr. Dagsbilletter til festivalen kommer i salg den 1. december. Billetter kan købes på tf.dk/koeb-billet.

Kunstnere indtil videre

49 Winchester (USA), Begonia (CAN), Beauxmont (CAN), Charley Crockett (USA) ,Dorthe Gerlach (DK) Magtens Korridorer (DK), Serras (DK), The Savage Rose (DK) og mange flere...

Tønder Festival 25-28 August 2027

www.tf.dk

facebook.com/tonderfestival

@tonderfestival

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Beauxmont
Beauxmont
Download
Begonia
Begonia
Calvin Lee Joseph
Download
Charley Crockett
Charley Crockett
Download
Dorthe Gerlach
Dorthe Gerlach
Download
Magtens Korridorer
Magtens Korridorer
Download
Serras
Serras
Download

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye