Pas på den økonomiske Halloween-gyser

Skeletter og spøgelser er i de her dage rykket ind i hækken og indkørslen op til Halloween, men den virkelige økonomiske gyser kan udspille sig på din konto – oftest via din mobil.

Svindelforsøget kan ligne en sms fra banken, et opkald fra politiet eller en mail fra en myndighed. Og mens plastikspøgelserne bliver pakket væk efter 31. oktober, arbejder de digitale svindlere desværre hele året rundt.

”Vi bør tænke beskyttelse mod digital svindel ind i privatøkonomien på linje med opsparing, pension og forsikringer, ” siger privatøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask.

I 2025 forsøgte kriminelle ifølge Finans Danmark at stjæle 548 mio. kr. fra danskernes konti. Mere end 280 mio. kr. endte hos svindlerne. Samme år modtog politiet, ifølge Nationalt Center for It-Kriminalitet godt 28.000 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet

For Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank, peger tallene på en side af privatøkonomien, som let bliver overset:

”Vi taler meget om, hvordan vi investerer og får pengene til at vokse. Men der er ikke meget ved et godt afkast, hvis en svindler kan få adgang til pengene på få minutter. Vi skal være lige så optagede af at beskytte formuen, som vi er af at bygge den op.”

Svindlerne går efter dig, ikke bankboksen
Digital svindel handler i stigende grad om at få mennesker til selv at lukke de kriminelle ind.

Det kan begynde med en henvendelse fra en person, der udgiver sig for at være fra banken, politiet, Skattestyrelsen eller måske ligefrem et familiemedlem. Fællesnævneren er ofte, at modtageren presses til at reagere hurtigt. Og det kan blive dyrt.

Det kan være ferieopsparingen, familiens økonomiske buffer eller penge, der er sat til side til pension eller børnebørn, som pludselig er på spil.

”Når man har brugt 10, 20 eller 30 år på at bygge en økonomi op, er det brutalt at kunne miste en del af den på få minutter. Digital sikkerhed bør derfor være en lige så naturlig del af den private økonomi som forsikringer, pension og opsparing,” siger Bettina Brask.

Gør ingenting
Hendes vigtigste råd er næsten provokerende enkelt: Gør ingenting. I hvert fald ikke med det samme.

”Svindlernes bedste våben er hastværk. Hvis nogen vil have dig til at overføre penge, udlevere oplysninger eller handle med det samme, så stop. Læg på, luk beskeden og tjek selv, hvem der står bag. Fem minutters skepsis kan være rigtig mange penge værd,” slutter Bettina Brask.

Sådan holder du de digitale spøgelser ude:

• Del aldrig MitID-oplysninger, koder eller adgangskoder.
• Vær ekstra skeptisk, når nogen kræver, at du handler hurtigt.
• Vær skeptisk, hvis du får at vide, at dine handlinger skal holdes fortroligt.
• Klik ikke på links i uventede sms'er eller mails. 
• Kontrollér selv afsenderen, før du reagerer.
• Kontakt din bank med det samme, hvis du er i tvivl.