Pas på den økonomiske Halloween-gyser
27.10.2026 06:00:00 CET | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Halloween er heldigvis kun uhyggelig én gang om året. Digitale svindlere går efter danskernes penge hver eneste dag. Sidste år forsøgte kriminelle at stjæle 548 mio. kr. fra danskernes konti – og slap afsted med mere end 280 mio. kr.

Skeletter og spøgelser er i de her dage rykket ind i hækken og indkørslen op til Halloween, men den virkelige økonomiske gyser kan udspille sig på din konto – oftest via din mobil.
Svindelforsøget kan ligne en sms fra banken, et opkald fra politiet eller en mail fra en myndighed. Og mens plastikspøgelserne bliver pakket væk efter 31. oktober, arbejder de digitale svindlere desværre hele året rundt.
”Vi bør tænke beskyttelse mod digital svindel ind i privatøkonomien på linje med opsparing, pension og forsikringer, ” siger privatøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask.
I 2025 forsøgte kriminelle ifølge Finans Danmark at stjæle 548 mio. kr. fra danskernes konti. Mere end 280 mio. kr. endte hos svindlerne. Samme år modtog politiet, ifølge Nationalt Center for It-Kriminalitet godt 28.000 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet
For Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank, peger tallene på en side af privatøkonomien, som let bliver overset:
”Vi taler meget om, hvordan vi investerer og får pengene til at vokse. Men der er ikke meget ved et godt afkast, hvis en svindler kan få adgang til pengene på få minutter. Vi skal være lige så optagede af at beskytte formuen, som vi er af at bygge den op.”
Svindlerne går efter dig, ikke bankboksen
Digital svindel handler i stigende grad om at få mennesker til selv at lukke de kriminelle ind.
Det kan begynde med en henvendelse fra en person, der udgiver sig for at være fra banken, politiet, Skattestyrelsen eller måske ligefrem et familiemedlem. Fællesnævneren er ofte, at modtageren presses til at reagere hurtigt. Og det kan blive dyrt.
Det kan være ferieopsparingen, familiens økonomiske buffer eller penge, der er sat til side til pension eller børnebørn, som pludselig er på spil.
”Når man har brugt 10, 20 eller 30 år på at bygge en økonomi op, er det brutalt at kunne miste en del af den på få minutter. Digital sikkerhed bør derfor være en lige så naturlig del af den private økonomi som forsikringer, pension og opsparing,” siger Bettina Brask.
Gør ingenting
Hendes vigtigste råd er næsten provokerende enkelt: Gør ingenting. I hvert fald ikke med det samme.
”Svindlernes bedste våben er hastværk. Hvis nogen vil have dig til at overføre penge, udlevere oplysninger eller handle med det samme, så stop. Læg på, luk beskeden og tjek selv, hvem der står bag. Fem minutters skepsis kan være rigtig mange penge værd,” slutter Bettina Brask.
Sådan holder du de digitale spøgelser ude:
- Del aldrig MitID-oplysninger, koder eller adgangskoder.
- Vær ekstra skeptisk, når nogen kræver, at du handler hurtigt.
- Vær skeptisk, hvis du får at vide, at dine handlinger skal holdes fortroligt.
- Klik ikke på links i uventede sms'er eller mails.
- Kontrollér selv afsenderen, før du reagerer.
- Kontakt din bank med det samme, hvis du er i tvivl.
Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Stiger gasprisen om lidt?26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa har gas nok, men prisen kan blive udfordringen denne vinter, både for virksomheder og husholdninger. Kulde, geopolitisk uro eller stigende efterspørgsel fra Asien kan hurtigt presse gasprisen op og gøre vinteren dyrere.
Millioner kan ende hos den forkerte22.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når livet flytter sig, bør pensionen følge med. Vi tager stilling til pensionen, når vi starter på jobbet, køber hus eller stifter familie. Men mens livet bevæger sig videre, bliver pensionsordningen ofte stående på perronen. Pensionsdagen den 25. oktober er en oplagt anledning til at tjekke, om pensionen stadig passer til det liv, du lever i dag.
Andelsboligejere kan spare tusindvis af kroner19.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank er netop igen kåret som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk og tilbyder nogle af markedets laveste priser. Samtidigt er der en forsigtig positiv udvikling på andelsboligmarkedet i København.
Geopolitisk uro og pres på gasmarkedet kan holde energiudgifterne høje gennem hele vinteren18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den usikre verdenssituation betyder, at danske husholdninger og virksomheder fortsat risikerer høje regninger på gas, el og brændstof i vintermånederne.
Hvad sker der, hvis din løn pludselig forsvinder?15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er et spørgsmål, som de fleste ikke bryder sig om. Og endnu flere kender ikke svaret og konsekvenserne. Vi bruger tid på at planlægge pensionstilværelsen, men hvad sker der, hvis sygdom eller en ulykke pludselig gør det umuligt at arbejde?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum