Byen holder på varmen – også når kroppen trænger til pause
27.10.2026 13:04:57 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
På varme nætter er danske storbyer omkring to grader varmere end det åbne land. Lokalt kan forskellen overstige tre grader. Den nye DMI-rapport ‘Klimastatus 2026’ sætter fokus på den varme, der bliver hængende efter solnedgang, og som kan blive en voksende udfordring for sundheden.

En varm sommerdag slutter ikke nødvendigvis, når solen går ned.
Asfalt, tage og bygninger har opsuget varme i løbet af dagen og afgiver den langsomt igen. Derfor køler byen langsommere ned end det åbne land. På varme nætter er forskellen omkring to grader i gennemsnit, mens varmeø-effekten de varmeste steder kan komme over tre grader.
Det fremgår af den nye rapport ‘Klimastatus 2026’, hvor Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI samler den nyeste viden om klimaets udvikling og konsekvenser.
Forskellen er vigtig, fordi kroppen har brug for nattens lavere temperaturer til at komme sig efter varme om dagen. Mangler den afkøling gennem flere døgn, stiger varmebelastningen.
Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut siger:
- Denne sommers ekstreme hedebølge i Vesteuropa var et alarmerende signal om de alvorlige sundhedskonsekvenser af et varmere klima i Europa. Gennem overvågningssystemet EuroMOMO har vi hen over sommeren estimeret omkring 36.000 ekstra dødsfald i de deltagende lande, med særlig høj overdødelighed i Belgien, Tyskland og Frankrig. Varme belaster både kredsløbet og kroppens væske- og saltbalance, og særligt ældre og mennesker med underliggende sygdomme er udsatte.
Tyra Grove Krause deltager på Danish Climate Science Symposium 2026 med et oplæg om klimaforandringer som en dansk folkesundhedsudfordring.
Temperaturen skifter fra gade til gade
DMI-forskere har tidligere kortlagt varmeø-effekten i blandt andet København. Undersøgelsen viser, at selv inden for den samme by kan temperaturen variere markant. Tæt bebyggede områder er typisk varmest, mens træer, parker og nærhed til vand kan sænke temperaturen lokalt.
Det betyder også, at noget kan gøres. De detaljerede temperaturkort kan vise, hvor varmebelastningen er størst, og hvor eksempelvis flere træer, grønne områder eller andre ændringer i byen kan gøre størst forskel.
– Udfordringen vokser i takt med temperaturen. Derfor bliver byplanlægning ikke kun et spørgsmål om bygninger og trafik, men også om at skabe steder, hvor mennesker kan komme af med varmen, siger klimaforsker Hjalte Jomo Danielsen Sørup fra DMI
Fakta | Byen efter solnedgang
- København er på varme nætter omkring 2 °C varmere end de omkringliggende landområder.
- De varmeste steder kan have en varmeø-effekt på mere end 3 °C.
- Tæt bebyggelse, asfalt og andre hårde overflader holder på varmen.
- Træer, parker og nærhed til vand kan dæmpe temperaturen lokalt.
- Den manglende afkøling om natten øger varmebelastning på mennesker.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Højere hav giver stormfloden tag i flere bygninger26.10.2026 10:25:42 CET | Pressemeddelelse
En halv meter højere hav kan øge det bygningsareal, der trues af en 100-års stormflod, med mere end 150 procent. Ny analyse i DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026’ viser, hvordan stigende havniveau gør stadig større dele af Danmarks bebyggelse sårbar.
Stormsæsonen er skudt i gang23.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterår og vinter er højsæson for storme i Danmark. Derfor er det tid til at spænde trampolinen fast, sikre havemøblerne og holde øje med gamle træer i haven. Denne weekend kan give en forsmag på det blæsende vejr, der kan ramme os i de kommende måneder.
Presseinvitation: DMI tager temperaturen på klimaet21.10.2026 15:01:42 CEST | Pressemeddelelse
De seneste 11 år er de varmeste, der nogensinde er målt på kloden. DMI samler for andet år i træk den nyeste viden om temperaturer, havet, is og ekstremt vejr. Rapporten ’Klimastatus 2026’ præsenteres på Danish Climate Science Symposium den 27.–28. oktober i København, hvor 200 forskere og brugere af klimaviden mødes.
Europa rykker tættere på fremtidens varsling af ekstremt vejr16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark holder efterårsferie, samler DMI omkring 80 europæiske vejreksperter i København for at tage næste skridt i Destination Earth-projektet. Målet er en digital tvilling af Jorden, der automatisk opdager ekstreme vejrhændelser og sætter meget detaljerede prognoser i gang dér, hvor vejret kan få store konsekvenser.
Ny forskning: AMOC kan svækkes kraftigt – og komme sig igen15.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye modelberegninger fra DMI viser, at AMOC, et stort system af havstrømme i Atlanterhavet, kan blive markant svagere i et gradvist varmere klima, men genvinde sin styrke, hvis opvarmningen vendes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum