14 mio. kr. skal give ny viden på fertilitetsområdet

Fertilitet og den faldende fødselsrate i Danmark har efterhånden været på dagsordenen i en længere årrække, og nedsat fertilitet påvirker rigtig mange mennesker verden over. Med uddelingen af lidt mere end 14 mio. kr. til forskning på fertilitetsområdet, ser to nye forskningsprojekter dagens lys. 

Se de to forskningsprojekter under ’Forskning i fertilitet’ i 2026 her. 

Kan kvinder påvirke et barns biologiske udvikling, selvom de ikke er genetisk beslægtede?

Det ene af de nye forskningsprojekter står Line Hjort fra Københavns Universitet i spidsen for. Her skal hun og hendes hold af forskere undersøge, om kvinder kan påvirke et barns biologiske udvikling, selvom de ikke er genetisk beslægtede. Det gør de ved at kigge på graviditeter opnået gennem ægdonation, hvor moderen altså ikke er genetisk beslægtet med barnet. 

Nærmere bestemt undersøger de moderens helbred, livsstil, stofskifte og immunsystem for at finde ud af, hvordan det spiller en rolle for barnets udvikling og graviditetens forløb. Målet er at mindske forskellige risici som f.eks. svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, som graviditeter med ægdonation ellers er i øget risiko for. 

Læs mere om Line Hjorts projekt her: Måske kan en mor påvirke sit barns biologi, selvom hun er gravid med et donoræg

Hvordan påvirkes fødselsraten i Danmark?

Det andet projekt skal ledes af Ayo Wahlberg fra Københavns Universitet, som sammen med sit hold af forskere vil kigge på den faldende fødselsrate fra et antropologisk og kulturanalytisk perspektiv. For fertilitet er ikke længere et privat problem, men et samfundsmæssigt problem, og derfor ser man også statsledere fra flere dele af verden aktivt opfordre deres borgere til at få flere børn. 

Forskergruppen vil derfor undersøge de sociokulturelle forhold, der påvirker fødselsraten i Danmark og gennem bl.a. observationer, fokusgrupper og interviews undersøge de politiske budskaber, som unge mennesker modtager omkring forplantning, samt deres overvejelser om hvornår og hvordan de skal have børn – eller om de overhovedet skal have dem. 

Et klart behov for forskning på området

Det er første gang, at Danmarks Frie Forskningsfond uddeler midler til forskning i fertilitet under sin egen pulje, men allerede sidste år var der øremærkede midler til området under puljen ’Klinisk og uafhængig forskning’. Aleksander Giwercman, som er forperson for DFF | Ad hoc-udvalget for Forskning i fertilitet, der har uddelt midlerne, er ikke i tvivl om vigtigheden af forskning på området: 

”Det lave fødselsniveau i Danmark og mange andre lande understreger behovet for forskning i biologiske, kulturelle, økonomiske og psykosociale forhold, der påvirker menneskers ønsker om og muligheder for at få børn. Blandt mange ansøgninger af høj kvalitet prioriterede vi projekter, der bedst kombinerede videnskabelig originalitet med relevans for temaet og potentiale for samfundsmæssig betydning. Vi forventer, at de bevilligede forskningsprojekter kommer at bidrage til at give os større indsigt i, hvorfor fødselsniveauet falder, og hvordan både sundhedsvæsenet og samfundets rammer kan understøtte, at mennesker får de børn, de ønsker.”

Indtil videre uddeles der midler under ’Forskning i fertilitet’ årligt til og med 2029.

Se de to forskningsprojekter under ’Forskning i fertilitet’ i 2026 her. 

Samlet er der afsat 20 mio. kr. til ’Forskning i fertilitet’, og Danmarks Frie Forskningsfond forventer at kunne udmønte resten af midlerne til det første projekt på ventelisten inden årets udgang. 

Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.

Fakta om uddelingen

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 38 ansøgninger til ’Forskning i fertilitet’, og der er uddelt midler til to projekter. Succesraten er 5% målt på antal ansøgninger. 

’Forskning i fertilitet’ er ét blandt de 14 politisk fastsatte temaer og programmer, som Danmarks Frie Forskningsfond skal uddele midler til i 2026. Nogle af temaerne er flerårige og uddeles igen i 2027-2029.

Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Programmerne er åbne for ansøgninger fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Politisk prioriteret, tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.

Se alle tematiske puljer som DFF skal uddele midler til i 2026

Danmarks Frie Forskningsfond udmønter i efteråret 2026 midler til forskning inden for følgende 14 politisk fastsatte temaer og programmer:

12 mio. kr. til temaet ”Antisemitisme”
20 mio. kr. til temaet ”Forskning i fertilitet”
20 mio. kr. til temaet ”Forskning i rigsfællesskabet”
30 mio. kr. til temaet ”Ældreforskning og demens”
35 mio. kr. til temaet ”Forskning i udsathed samt mistrivsel”
35 mio. kr. til temaet ”Forskning i læring og trivsel i grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne”
40 mio. kr. til temaet ”Forskning i kunstig intelligens på kræftområdet”
40 mio. kr. til temaet ”Forskning inden for det specialiserede socialområde”
50 mio. kr. til temaet ”Arktisk forskning”
60 mio. kr. til temaet ”Forskning i kunstig intelligens”
81,8 mio. kr. til ”Forskertalentprogrammet Inge Lehmann”.
150 mio. kr. til temaet ”Grøn forskning”
165 mio. kr. til temaet ”Psykiatriforskning”
200 mio. kr. til temaet ”Klinisk og uafhængig forskning”

Derudover vil fonden som altid udmønte midler til fri forskning, hvor det samlede beløb i 2026 vil være ca. 1,27 mia. kr.