Søndag bliver strømmen billig hele dagen
24.10.2026 15:38:53 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Efter en lørdag med lave elpriser bliver strømmen endnu billigere søndag. Med en gennemsnitlig elpris på omkring 10 øre pr. kilowatttime bliver søndag en af årets billigste dage for strøm.

Det bliver svært at finde et dyrt tidspunkt at bruge strøm på søndag.
Elprisen holder sig nemlig på et usædvanligt lavt niveau døgnet igennem i hele landet. I gennemsnit lander søndagens elpris på blot 9,9 øre pr. kilowatttime i Vestdanmark og 11,8 øre i Østdanmark.
Det gør søndag til årets tredje billigste dag for strøm.
"Det blæsende efterårsvejr er måske ikke lige det, de fleste har ønsket sig i weekenden, men det er til gengæld godt nyt for landets elkunder. Når elprisen ligger så lavt gennem hele dagen, er der rigtig gode muligheder for at spare penge på elregningen. For at udnytte de lave elpriser skal man dog have en elaftale, hvor prisen følger den aktuelle timepris på strømmen," siger Lars Pedersen, presseansvarlig i energikoncernen NRGi.
Søndag ligger den rene elpris under fem øre pr. kilowatttime i mere end 14 timer i træk i hele landet. Og selv i døgnets dyreste time kommer den gennemsnitlige spotpris ikke over 56 øre pr. kilowatttime.
God tid til at udnytte de lave elpriser
Søndagens lave elpriser hænger blandt andet sammen med det blæsende efterårsvejr. Når vinden tager til, producerer vindmøllerne mere strøm, og det er med til at presse elpriserne ned.
De lave elpriser giver således ekstra god tid til at få klaret weekendens strømkrævende gøremål.
"Det er en af de søndage, hvor man ikke behøver tænke så meget over, hvornår man bruger strøm. Der er god tid til både at lade elbilen, vaske tøj og få klaret opvasken, mens priserne er helt i bund. Og selv om der stadig er forskel på de billigste og dyreste timer, er der gode muligheder for at udnytte de lave priser uden at skulle planlægge dagen efter elprisen," siger Lars Pedersen.
Han opfordrer dog til, at man gør det til en vane at holde øje med elpriserne. For selv om den rene elpris er lav, kan der være forskel på, hvad strømmen samlet set koster i løbet af døgnet, fordi tarifferne for transport af strøm også varierer.
Om elprisen
Priserne for søndag er baseret på spotprisen inklusive moms, men eksklusive transport (tariffer), abonnement og eventuelle tillæg fra elselskabet.
I Danmark er elmarkedet opdelt i to prisområder. DK1 dækker den vestlige del af landet, det vil sige Jylland og Fyn, mens DK2 dækker den østlige del, det vil sige Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.
Nøgleord
Kontakter
Lars PedersenPresseansvarlig
lped@nrgi.dkLinks
Om NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Millioner til energirenovering står urørt: Nu lukker pulje snart15.10.2026 08:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil energirenovere deres hjem. Over 11 millioner kroner står tilbage i årets Energirenoveringspulje, selvom ansøgningsfristen nærmer sig.
Elprisen dykker lørdag: Mere end 17 timer med billig strøm9.10.2026 17:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag kan danskerne se frem til lave elpriser fra midnat til langt ud på eftermiddagen. I mere end 17 timer i træk holder den rene elpris sig under 50 øre pr. kilowatttime, og midt på dagen falder den helt ned til få øre. Det giver gode muligheder for at spare penge ved at flytte strømforbruget til de billigste timer.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Valg i Aarhus: Nu kan 128.000 aarhusianere stille op til NRGi’s repræsentantskab7.10.2026 13:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Vil du have indflydelse på en af landets største energikoncerner? Frem til 1. december kan andelshavere i Aarhus stille op til NRGi's repræsentantskab, der er med til at sætte retningen for det østjyske andelsselskab.
Nu åbner pulje igen: 4 millioner kroner klar til projekter i Østjylland1.10.2026 07:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum