Regionshospitalet Randers

Borgere gav politikerne værdifulde input til nærsundhedsplanen

23.10.2026 13:23:42 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse

Del

Hvad skal den første nærsundhedsplan for Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs tage fat på? Det gav borgerne deres bud på, da de tirsdag og onsdag satte sig ved bordene sammen med politikerne fra Sundhedsråd Kronjylland.

Borgere er samlet til et dialogmøde i Kolind
Dialogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026 Regionshospitalet Randers

Dialogen i Hadsten og Kolind tog udgangspunkt i tre livsfaser: barndom og ungdom, midt i livet og ældrelivet. Ved hvert bord var spørgsmålet, hvad nærhed, lighed og sammenhæng i sundhedsvæsenet betyder, når man står netop dér i livet. Lighed i sundhed optog mange, og flere spurgte til, hvem der skal have mindre, for at andre kan få mere.

- Der var et flot fremmøde med engagerede kommentarer og mange konkrete input. Det er præcis den viden, vi har brug for, når vi skal beslutte, hvad planen skal sætte fokus på. Borgerne var også med til at sætte ord på nogle af de prioriteringer, vi skal drøfte i rådet. Ikke mindst, hvad lighed i sundhed skal betyde i praksis, siger Jakob Søgaard Clausen (DD), formand for Sundhedsråd Kronjylland.

Hold fast i det, der fungerer
Mange deltagere fortalte om gode erfaringer med nogle af de tilbud, der i dag findes i kommunerne, men som 1. januar 2027 overgår til hospitalet. De lagde vægt på, at de erfaringer bliver taget med, når opgaverne får en ny organisering.

- Borgerne er glade for meget af det, der findes i dag, og det er værdifuld viden for os. Vi tager deres erfaringer med i arbejdet, så det, der fungerer godt, også præger det nære sundhedsvæsen fremover, siger Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), medlem af Sundhedsråd Kronjylland for Syddjurs Kommune.

Flere pegede på de frivillige som en vigtig støtte i kanten af og mellem de kommunale og regionale sundhedstilbud. Også som brobygger for borgeren, når sundhedstilbuddet afsluttes og civilsamfundets muligheder tager over.

Du kan stadig nå at komme med dit bidrag
Hvis du ikke havde mulighed for at deltage i møderne, kan du stadig nå at bidrage med skriftlige input til fremtidens nære sundhedsvæsen.

Det kan du gøre ved at udfylde et spørgeskema, der tager udgangspunkt i samme temaer og spørgsmål som blev drøftet ved dialogmøderne. Du bestemmer selv, om du vil svare på ét eller flere spørgsmål. 

Spørgeskemaet er tilgængeligt til og med søndag den 15. november 2026.

Input til politiske drøftelser
Sundhedsrådet tager alle input med i den politiske drøftelse af, hvad nærsundhedsplanen skal fokusere på. Det gælder både dialogmøderne, spørgeskemaet og input fra fagpersoner og organisationer. Dertil kommer data om sundheden i Kronjylland.

Udkastet til nærsundhedsplanen forventes at blive sendt i offentlig høring fra midten af januar til midten af februar. Planen skal træde i kraft 1. juni 2027 og gælder frem til 2030. Den bliver rammen for sundhedsrådets arbejde og kommer til at sætte retningen for, hvordan det nære sundhedsvæsen i Kronjylland skal udvikle sig.

Om nærsundhedsplanen

En af opgaverne for Sundhedsrådet er at udarbejde en nærsundhedsplan, der skal være med til at indfri målene i sundhedsreformen om mere lige, nære og sammenhængende sundhedstilbud.

Sundhedsrådet har ansvaret for at udvikle, drøfte og godkende planen samt for at indstille dem til videre politisk behandling og godkendelse i Regionsrådet.

Nærsundhedsplanen er sundhedsrådets lokale planlægningsværktøj og skal beskrive omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan hospitalerne understøtter behandling tæt på borgerne.

Planen udarbejdes inden for rammerne af den nationale sundhedsplan og i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan. Den skal træde i kraft senest 1. juni 2027.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

DIalogmøde i Hadsten tirsdag den 20. oktober 2026
DIalogmøde i Hadsten tirsdag den 20. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download
DIalogmøde i Hadsten tirsdag den 20. oktober 2026
DIalogmøde i Hadsten tirsdag den 20. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download
DIalogmøde i Hadsten tirsdag den  20. oktober 2026
DIalogmøde i Hadsten tirsdag den 20. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download
DIalogmøde i Hadsten tirsdag den 20. oktober 2026
DIalogmøde i Hadsten tirsdag den 20. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
DIalogmøde i Kolind onsdag den 21. oktober 2026
Regionshospitalet Randers
Download

Links

Sundhedsråd Kronjylland

Sundhedsråd Kronjylland dækker Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Rådet har 11 medlemmer – seks repræsentanter fra regionsrådet og fem fra de fire kommunalbestyrelser/byråd.

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye