Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind
24.10.2026 23:44:26 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.

Igen i år har børn og voksne, ildsjæle, musikere, foreninger og virksomheder over hele landet samlet penge ind til kræftsagen. Resultatet blev 135.277.630 kroner til forskning i tidligere opsporing, bedre behandling og støtte til mennesker, der lever med og efter kræft.
Hos Kræftens Bekæmpelse er man både glad og rørt over opbakningen:
- Når så mange mennesker går sammen om Knæk Cancer, er det et stærkt udtryk for, hvor meget kræftsagen betyder for os alle. Hver eneste donation er med til at skabe fremskridt, som kan give mennesker med kræft flere muligheder og mere tid med dem, de holder af. Det er jeg dybt taknemmelig for, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Lørdag aften kulminerede indsamlingen med 'Knæk Cancer - et show for sagen', der blev sendt live på TV 2 direkte fra Royal Stage i Hillerød. Her kunne seerne donere penge til kræftsagen, mens en lang række kunstnere bidrog med alt fra sang og musik til dans og trylleri.

Store danske musiknavne har bidraget med Knæk Cancer-støttesang
Knæk Cancer fik i år sin første officielle støttesang, da 15 af landets store musiknavne gik sammen om sangen 'Alle kender nogen', skrevet af Soleima, Thomas Helmig og Emil Falk og produceret af Emil Falk. På tværs af generationer og genrer bidrog Alex Vargas, Annika, Ella Augusta, Guldimund, Lea Romea, Lord Siva, Malte Ebert, MAS, Mekdes, Mille, ozzy, Peter A.G., Sanne Salomonsen, Soleima og Thomas Helmig, og sangen har samlet mere end én million kroner ind til Knæk Cancer.

- Man kan ikke blive andet end rørt og taknemmelig, når man mærker den lyst og opbakning, der er til at støtte op om Knæk Cancer på tværs af aldersgrupper og geografi, og uanset om man kan skrive musik, synge, trylle, sy hjerter eller køre på ethjulet cykel. Den sammenhængskraft og det fællesskab som Knæk Cancer viser, er vi simpelthen så glade for at kunne bakke op om på TV 2. Vi har alle sammen brug for håb, og det synes jeg i høj grad, at opbakningen ude i landet, støttesangen og årets 'Knæk Cancer - et show for sagen' har bidraget med, siger TV 2-redaktør Peter Toldberg Gamborg.

Knæk Cancer har gennem tiden støttet næsten 600 projekter. Med årets resultat kan 41 nye projekter gå i gang - projekter, der gør en konkret forskel for mennesker berørt af kræft.
Læs om projekterne, og hvad pengene går til:
https://www.cancer.dk/forskning/forskning-vi-stoetter/det-gaar-pengene-til/?take=20&140843=140844
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
Underholdning
Kræftens Bekæmpelses pressetelefon
Tlf:35257400Billeder





TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Rasmus Wallbridge troede, han udviklede en spillefilm – men i fire måneder var han hovedperson i sin egen tv-serie12.10.2026 09:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Alt omkring Rasmus Wallbridge er iscenesat. Alle omkring ham spiller en rolle. Men Rasmus tror, det hele er virkeligt.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
Tag på en modig mission med Luna og Storm i TV 2s nye familiejulekalender5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
'I nissernes tjeneste' åbner et helt nyt og spændende univers, og lågekalenderen kan købes fra mandag 5. oktober. Overskuddet går som altid til børn på Julemærkehjemmene.
Tre nye TV 2-programmer tager den tredje alder under kærlig behandling1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De kommende uger sætter TV 2 med afsæt i tre nye programserier fokus på det gode ældreliv, men også hvilke stereotyper og fordomme man kan blive mødt af i en høj alder. Programmerne udspringer af samarbejdet 'Ingen alder' med Ældre Sagen og VELUX FONDEN.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum