Nyt botilbud skal placeres i Møldrup
22.10.2026 14:15:22 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune har enstemmigt besluttet, at kommunens nye botilbud skal placeres i Møldrup v. Bag Højen. Beslutningen er taget efter en grundig vurdering af mulige placeringer og dialog med borgere og naboer.

Møldrup er valgt, fordi udvalget samlet ser, at den placering i størst muligt omfang imødekommer de kriterier der, er lagt til grund for placering, herunder blandt andet muligheden for rekruttering. Samtidigt bidrager den valgte placering til en balanceret udvikling på tværs af kommunen.
Beslutningen blev taget på Social- og Sundhedsudvalgets møde torsdag den 22. oktober 2026.
– Vi er enige i udvalget om, at Møldrup er den bedste placering for det nye botilbud. Vi har nu fundet et sted, hvor vi vurderer, at der er gode muligheder for at skabe de rette rammer for beboerne og samtidig blive en naturlig del af lokalsamfundet. Jeg er rigtig glad for, at vi som udvalg står sammen om beslutningen, siger Brian Roed (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Borgernes input har haft betydning
Forud for beslutningen har Viborg Kommune holdt borgermøder om tre mulige placeringer. Fra Møldrup var der også en række borgere mødt op, som havde input, spørgsmål og holdninger til en placering i netop deres område.
Der var positive tilbagemeldinger, men der blev også rejst konkrete spørgsmål om blandt andet trafik, adgangsveje, byggeriets størrelse og hensynet til de nærmeste naboer.
– Jeg vil gerne takke alle, der har engageret sig i processen. Vi har mødt både opbakning og bekymringer, og begge dele har været vigtige for vores overvejelser. Vi har oplevet en konstruktiv tilgang til, hvordan botilbuddet kan blive en del af lokalsamfundet. Det giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde, siger Brian Roed.
Trafik og nabohensyn skal undersøges nærmere
Selvom placeringen nu er valgt, er det endnu ikke besluttet præcist, hvordan bygningerne skal placeres og udformes. I den videre planlægning skal kommunen blandt andet undersøge mulighederne for vejadgang, trafikafvikling, parkering og afstand til nabobebyggelse.
Der skal også arbejdes med et byggeri, der passer til omgivelserne og giver beboerne gode muligheder for både fællesskab og privatliv.
– Vi har hørt bekymringerne om trafikken og om, hvordan byggeriet kommer til at se ud. Dem tager vi alvorligt. Derfor skal vi nu undersøge løsningerne nærmere og fortsætte dialogen med de nærmeste naboer og andre interessenter. Vores ambition er at skabe et godt hjem for beboerne og et godt naboskab fra begyndelsen, siger Brian Roed.
Nu begynder den konkrete planlægning
Med valget af Møldrup kan arbejdet med at udvikle det konkrete byggeprojekt gå i gang. Det omfatter blandt andet undersøgelser af trafik og adgangsforhold, udformningen af bygningerne og den nødvendige planlægning og myndighedsbehandling.
Borgere og naboer vil fortsat få mulighed for at følge arbejdet og komme med input undervejs.
Læs mere om projektet og den videre proces på Viborg Kommunes hjemmeside.
Fakta om det nye botilbud
Med beslutningen er der taget et vigtigt skridt mod at skabe flere botilbudspladser i Viborg Kommune, så flere borgere kan få et godt og trygt hjem tættere på deres familie og netværk.
Det nye botilbud får plads til 36 borgere. Det drejer sig om borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende støtte og hjælp i hverdagen. Målgruppen svarer i udgangspunktet til borgere på kommunens øvrige længerevarende botilbud, eksempelvis Katrinehaven.
Botilbuddet er budgetteret til at koste 120 mio. kr. og forventes efter den foreløbige tidsplan at kunne tages i brug i foråret 2030.
Nøgleord
Kontakter
Brian Roed (A)Formand for Social- og Sundhedsudvalget
Tlf:30 30 29 02broed@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Wibergis vinder international designpris før åbning22.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i Viborgs historie og arkitektur har Museum Wibergis og Domkirkekvarteret modtaget hver sin Red Dot Award, der er blandt verdens mest anerkendte designpriser.
Byrådet vil sætte retning for Viborg Kommunes udvikling8.10.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi gode rammer for nye virksomheder, attraktive byer og levende landsbyer i fremtidens Viborg Kommune? Det skal en ny planstrategi sætte retningen for, og byrådet har nu sat arbejdet i gang.
Kloster Allé 11 vinder Arkitekturens Pris 20265.10.2026 20:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En nænsomt restaureret villa på Kloster Allé i Viborg vinder Arkitekturens Pris 2026. Her er husets oprindelige kvaliteter bevaret med stor respekt for både arkitektur, materialer og håndværk.
Viborg og Skive bliver værter for Byplanmødet 20272.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når landets planlæggere, rådgivere og politikere samles til Byplanmødet den 7.-8. oktober 2027, bliver det med Viborg og Skive kommuner som fælles værter. Her kan deltagere fra hele landet opleve, hvordan de to kommuner arbejder med byplanlægning og udvikler attraktive byer, landsbyer og lokalsamfund.
Lokal Grøn Trepart Randers Fjord holder fremdriften: 36 nye projektansøgninger sendt afsted30.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Randers Fjord-oplandet holder snuden i det fælles spor og fortsætter arbejdet med projekter, som bidrager til et bedre vandmiljø, en mindre klimabelastning, mere natur og lavere regulering af landbruget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum