Unge uden job og uddannelse: Politisk 2025-mål misset i 74 kommuner

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE

I langt størstedelen af kommunerne er andelen af unge uden job og uddannelse ikke reduceret med 20 procent i forhold til niveauet i 2016.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Tilbage i 2017 aftalte et bredt flertal i Folketinget, at andelen af unge uden job og uddannelse skulle være halveret i 2030 på landsplan i forhold til niveauet i 2016. Samtidig blev der fastsat et delmål om, at andelen skulle være reduceret med 20 procent i 2025.

På landsplan blev delmålet kun halvvejs indfriet i 2025. Antallet af unge uden job og uddannelse er nemlig kun reduceret med 8,3 procent siden 2016.

Med den nye analyse har AE undersøgt, hvor i landet andelen er reduceret med mindst 20 procent i perioden 2016-2025.

Analysen viser, at andelen er reduceret med 20 procent i cirka hver fjerde kommune. Omvendt er der 74 kommuner, hvor andelen af unge ikke er reduceret med 20 procent.

Med 40,2 procent færre unge uden job og uddannelse er Glostrup den kommune, der har oplevet den største reduktion i antallet fra 2016 til 2025.

Med en stigning på 45,1 procent er Middelfart den kommune, der har oplevet den største stigning.

”Først og fremmest bærer landspolitikerne et kæmpe ansvar for at nå det mål, som de selv satte for snart et årti siden. Det kræver investeringer i indsatser og uddannelser målrettet de her unge, hvis 2030-målet skal nås. Alligevel er det nye regeringsgrundlag blottet for sådanne investeringer,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Kommuner arbejder under forskellige vilkår, og kommunerne med mange unge uden job og uddannelse er typisk også presset på andre områder i deres budget. Det gør det sværere at investere i løsninger, der kan give de unge en god indgang til uddannelse eller arbejdsmarkedet,” siger Troels Lund Jensen.

”Når det er sagt spiller kommunerne en vigtig rolle for gruppen af unge uden job og uddannelse, der af forskellige årsager risikerer at blive efterladt på perronen. Vi ved, at kommunerne virkelig kan rykke noget med investeringer i de rette indsatser,” siger Troels Lund Jensen.

Kommunerne hjælper unge uden job og uddannelse gennem den kommunale ungeindsats ved blandet andet at visitere til den forberedende grunduddannelse (FGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og andre indsatser, der giver de unge mulighed for at komme tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet.

”Vi ved, at den forberedende grunduddannelse er et relativt effektivt redskab til at rykke unge fra kanten til uddannelse og beskæftigelse. Men der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne visiterer de unge til FGU’en,” siger Troels Lund Jensen.

Flyttemønstre øger de kommunale forskelle 

På landsplan er der lidt over 43.000 unge uden job og uddannelse. Det svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Tallet er kun reduceret med 0,6 procent i perioden fra 2016-2025.

På tværs af kommunerne har mellem 3,6 og 13,4 procent af kommunens unge ingen uddannelse og er hverken i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.

Analysen fra AE viser også, at de unges flyttemønstre øger forskellen i kommunernes andele af unge uden job og uddannelse. Flyttemønstrene betyder, at unge uden job og uddannelse i særlig grad stiger i land-, oplands- og provinskommuner, mens andelen falder i de større byer.

”Mange unge flytter til de store byer for at studere, og dem, der gør det, kan i høj grad klare sig selv. Omvendt bliver unge med behov for en ekstra hånd i højere grad i den kommune, de er vokset op i. Det forstærker forskellene mellem land og by,” siger Troels Lund Jensen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• På tværs af kommunerne har mellem 3,6 procent og 13,4 procent af kommunens unge ingen ungdomsuddannelse og er hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. På landsplan gælder det 6,4 procent svarende til 43.400 unge mellem 15 og 24 år.

• Hver fjerde ung bor i en anden kommune, end de boede i som 15-årig. Det gælder både unge uden job og uddannelse og blandt unge generelt. 

• Flyttemønstre øger alligevel forskellen i kommunernes andele af unge uden job og uddannelse. Næsten alle land-, oplands- og provinskommuner har en større koncentration af unge uden job og uddannelse som konsekvens af unges flyttemønstre. Omvendt er andelen af unge uden job og uddannelse mindre i København, Aarhus, Odense og Aalborg som følge af unges flyttemønstre.

Se, om delmålet for 2025 blev nået eller misset i din kommune

Tabellen viser antallet og andelen af unge uden job og uddannelse i den enkelte kommune samt den procentvise ændring siden 2016. På baggrund af dette vurderes, om kommunen har reduceret antallet af unge uden job og uddannelse med 20 procent.

Kommune	Antal unge uden job og uddannelse	Andel af kommunens unge uden job og uddannelse	Forskel i procent (2016-2025)	Blev antallet reduceret med 20 procent i 2025?
Albertslund	260 personer	7,2 procent	-23,0 procent	Ja
Allerød	120 personer	4,2 procent	-27,9 procent	Ja
Assens	360 personer	9,2 procent	+24,3 procent	Nej
Ballerup	400 personer	7,0 procent	-30,3 procent	Ja
Billund	180 personer	6,5 procent	-32,4 procent	Ja
Bornholm	240 personer	7,4 procent	-16,8 procent	Nej
Brøndby	330 personer	7,6 procent	-22,8 procent	Ja
Brønderslev	300 personer	7,9 procent	+17,9 procent	Nej
Dragør	60 personer	4,1 procent	-25,3 procent	Ja
Egedal	290 personer	5,9 procent	+11,1 procent	Nej
Esbjerg	930 personer	7,4 procent	+0,1 procent	Nej
Fanø	20 personer	7,7 procent	-15,7 procent	Nej
Favrskov	380 personer	7,1 procent	+20,3 procent	Nej
Faxe	360 personer	9,6 procent	+19,0 procent	Nej
Fredensborg	240 personer	5,9 procent	-22,7 procent	Ja
Fredericia	490 personer	8,7 procent	+22,2 procent	Nej
Frederiksberg	470 personer	3,9 procent	-28,6 procent	Ja
Frederikshavn	400 personer	7,7 procent	+7,1 procent	Nej
Frederikssund	380 personer	7,8 procent	-0,6 procent	Nej
Furesø	200 personer	4,7 procent	-23,8 procent	Ja
Faaborg-Midtfyn	400 personer	7,9 procent	+11,6 procent	Nej
Gentofte	330 personer	3,8 procent	-26,6 procent	Ja
Gladsaxe	490 personer	6,0 procent	-20,0 procent	Ja
Glostrup	130 personer	5,1 procent	-40,2 procent	Ja
Greve	350 personer	6,0 procent	-12,9 procent	Nej
Gribskov	300 personer	7,9 procent	-9,9 procent	Nej
Guldborgsund	590 personer	10,7 procent	+12,7 procent	Nej
Haderslev	510 personer	8,7 procent	+13,9 procent	Nej
Halsnæs	270 personer	9,1 procent	-10,1 procent	Nej
Hedensted	420 personer	8,4 procent	+0,2 procent	Nej
Helsingør	440 personer	6,7 procent	-25,9 procent	Ja
Herlev	220 personer	6,1 procent	-31,1 procent	Ja
Herning	740 personer	7,3 procent	+22,8 procent	Nej
Hillerød	410 personer	6,5 procent	-3,2 procent	Nej
Hjørring	570 personer	8,7 procent	+29,7 procent	Nej
Holbæk	700 personer	8,5 procent	+1,9 procent	Nej
Holstebro	450 personer	6,3 procent	+2,3 procent	Nej
Horsens	870 personer	8,2 procent	-1,7 procent	Nej
Hvidovre	380 personer	6,2 procent	-25,0 procent	Ja
Høje-Taastrup	430 personer	6,8 procent	-22,7 procent	Ja
Hørsholm	100 personer	4,0 procent	-23,3 procent	Ja
Ikast-Brande	360 personer	7,9 procent	+29,8 procent	Nej
Ishøj	220 personer	7,9 procent	-28,4 procent	Ja
Jammerbugt	330 personer	9,1 procent	+1,7 procent	Nej
Kalundborg	430 personer	9,1 procent	-7,4 procent	Nej
Kerteminde	150 personer	6,9 procent	-6,6 procent	Nej
Kolding	710 personer	6,4 procent	-5,9 procent	Nej
København	3.560 personer	4,5 procent	-31,0 procent	Ja
Køge	470 personer	6,8 procent	-15,8 procent	Nej
Langeland	110 personer	12,9 procent	+31,9 procent	Nej
Lejre	180 personer	6,2 procent	-12,5 procent	Nej
Lemvig	110 personer	6,3 procent	-5,6 procent	Nej
Lolland	440 personer	13,4 procent	+8,3 procent	Nej
Lyngby-Taarbæk	250 personer	3,6 procent	-25,3 procent	Ja
Læsø	10 personer	7,4 procent	-10,6 procent	Nej
Mariagerfjord	330 personer	8,1 procent	+27,2 procent	Nej
Middelfart	350 personer	8,8 procent	+45,1 procent	Nej
Morsø	140 personer	7,3 procent	-13,6 procent	Nej
Norddjurs	310 personer	9,0 procent	+24,3 procent	Nej
Nordfyns	270 personer	10,0 procent	+25,0 procent	Nej
Nyborg	250 personer	7,4 procent	+2,9 procent	Nej
Næstved	780 personer	8,3 procent	+7,0 procent	Nej
Odder	170 personer	6,7 procent	+0,6 procent	Nej
Odense	1.560 personer	5,1 procent	-6,3 procent	Nej
Odsherred	360 personer	13 procent	+6,1 procent	Nej
Randers	870 personer	7,8 procent	-7,2 procent	Nej
Rebild	150 personer	4,8 procent	-22,9 procent	Ja
Ringkøbing-Skjern	380 personer	6,2 procent	+4,4 procent	Nej
Ringsted	310 personer	8,1 procent	-1,2 procent	Nej
Roskilde	600 personer	5,3 procent	-20,4 procent	Ja
Rudersdal	290 personer	4,5 procent	-13,0 procent	Nej
Rødovre	310 personer	6,6 procent	-19,0 procent	Nej
Samsø	30 personer	12,6 procent	-7,4 procent	Nej
Silkeborg	700 personer	6,4 procent	-7,0 procent	Nej
Skanderborg	370 personer	5,4 procent	-7,8 procent	Nej
Skive	380 personer	8,0 procent	+7,1 procent	Nej
Slagelse	780 personer	8,6 procent	+0,2 procent	Nej
Solrød	140 personer	5,4 procent	+0,5 procent	Nej
Sorø	300 personer	9,8 procent	+2,6 procent	Nej
Stevns	190 personer	9,1 procent	-4,4 procent	Nej
Struer	130 personer	6,5 procent	-7,4 procent	Nej
Svendborg	490 personer	7,7 procent	+0,6 procent	Nej
Syddjurs	320 personer	8,0 procent	+11,6 procent	Nej
Sønderborg	590 personer	8,2 procent	+13,2 procent	Nej
Thisted	320 personer	7,1 procent	-19,1 procent	Nej
Tønder	270 personer	7,8 procent	+15,2 procent	Nej
Tårnby	360 personer	7,3 procent	-20,8 procent	Ja
Vallensbæk	90 personer	4,9 procent	-29,3 procent	Ja
Varde	330 personer	6,7 procent	-8,0 procent	Nej
Vejen	320 personer	7,3 procent	-9,7 procent	Nej
Vejle	870 personer	6,4 procent	-2,3 procent	Nej
Vesthimmerlands	330 personer	9,1 procent	+14,0 procent	Nej
Viborg	710 personer	6,2 procent	-14,0 procent	Nej
Vordingborg	470 personer	11,4 procent	+16,3 procent	Nej
Ærø	20 personer	5,8 procent	+2,7 procent	Nej
Aabenraa	440 personer	7,4 procent	+3,1 procent	Nej
Aalborg	1.660 personer	5,1 procent	+0,6 procent	Nej
Aarhus	2.560 personer	4,3 procent	-16,0 procent	Nej
I alt	43.410 personer	6,4 procent	-8,3 procent	Nej

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik.

Læs analysen her