Høj risiko for angreb: Sweco udgiver nyt notat om sikkerhed i den danske forsyningssektor
4.11.2026 08:00:00 CET | Sweco | Pressemeddelelse
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres

Det skærpede trusselsbillede øger behovet for at beskytte de anlæg, der hver dag sikrer danskerne vigtige forsyninger som vand, varme og elektricitet.
Sweco har udarbejdet et nyt notat om, hvordan forsyningsvirksomheder kan styrke sikkerheden i deres anlæg og skabe et mere robust beredskab.
Notatet bygger på Swecos erfaringer fra sikkerhedsanalyser og screeninger af forsyningsvirksomheder.
Det beskriver de udfordringer, som mange anlæg står over for, og peger på behovet for en mere systematisk tilgang til sikring og risikostyring.
“Det aktuelle trusselsbillede gør det nødvendigt, at man forholder sig aktivt til sikkerhed. Det handler ikke om at overinvestere eller sikre alt mod alt, men om at forstå sine sårbarheder og prioritere de tiltag, der reducerer risikoen mest,” siger Carsten Werner Lund, chefrådgiver for Sikkerhed & Forsvar i Sweco.
Sikkerhed i lag
De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren, oplever Sweco, som i notatet giver otte konkrete anbefalinger, der effektivt kan sikre et anlæg.
En central pointe i notatet er, at beskyttelsen bør opbygges i flere lag.
Hvis ét lag svigter, skal de øvrige fortsat bidrage til at begrænse risikoen og give organisationen tid til at reagere.
Samtidig skal sikkerhedsniveauet tilpasses det enkelte anlægs funktion, størrelse og det aktuelle trusselsbillede.
Forhøjet trusselsniveau
Notatet lander i en tid, hvor danske myndigheder for nyligt har skærpet retorikken omkring risikoen for hybridangreb.
Samtidig stiller EU's CER-direktiv større krav til forsyningsvirksomheders modstandsdygtighed over for kritiske hændelser.
I slutningen af september hævede Styrelsen for Samfundssikkerhed trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark fra middel til høj.
Vurderingen bygger på Forsvarets Efterretningstjenestes og Politiets Efterretningstjenestes vurderinger af, at Rusland vil intensivere sin hybridkrig mod Vesten og NATO, herunder konkret planlægning af sabotage mod Danmark.
Læs mere i vedhæftede Sweco Sikkerhedsnotat.
Kontakter
Mathias RoseKommunikationspartner
Tlf:+45 53883104mathias.rose@sweco.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco satser på sjællandsk vækst med stærk lederprofil fra COWI3.11.2026 09:48:06 CET | Pressemeddelelse
Oliver Wiig tiltræder som ny afdelingsdirektør for Swecos afdeling i Roskilde med et klart mål om at få forretningen til at vokse. Afdelingen har tidligere rådgivet om byggeriet af bl.a. Steno Diabetes Center i Holbæk, Odsherred Teater, Hedehusene Ny Skole og Mungo Park Teater i Allerød.
Sweco henter nye profiler til storsats: Vil fordoble medarbejderstab3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco opruster på vand- og klimaområdet med tre fremtrædende profiler. De skal understøtte og styrke eksisterende rådgivning om fremtidens løsninger på et område, hvor mere ekstremt vejr lægger stigende pres på byer og det åbne land. De kommende år skal afdelingen udvides markant, fortæller direktør
I skyggen af klimasikring og cyberfrygt: Danske vandforsyningsledninger samler milliardgæld30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske vandinfrastruktur forfalder i det skjulte. Med det nuværende tempo vil det eksempelvis tage 143 år at foretage den nødvendige renovering af drikkevandsnettet. Sweco advarer om, at den udskudte vedligeholdelse skubber en voksende milliardregning foran samfundet, som i sidste ende truer forsyningssikkerheden.
Sweco Danmark leverer fortsat højt indtjeningsniveau i tredje kvartal29.10.2026 10:25:47 CET | Pressemeddelelse
Sweco fastholder et højt indtjeningsniveau med en EBITA-margin på 15,2 procent i årets tredje kvartal. Aktiviteten udvikler sig positivt på tværs af forretningen, mens pharma-markedet fortsat er præget af et væsentligt lavere aktivitetsniveau.
Sweco får gennembrud på naturgenopretning og vinder tre opgaver27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco har vundet tre af de første kommunale rammeaftaler under Den Grønne Trepart. Med en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang vil Sweco skabe sammenhængende løsninger for klima, miljø og natur
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

