7-Eleven Danmark

Jesper Østergaard stopper som CEO for 7-Eleven i Danmark efter 20 år

22.10.2026 07:30:00 CEST | 7-Eleven Danmark | Pressemeddelelse

Del

I 20 år har Jesper Østergaard stået i spidsen for Reitan Convenience Danmark, der driver 7-Eleven. Ved årsskiftet giver han stafetten videre. På hans vagt er kæden vokset fra 44 til 180 butikker – og gået fra at være kiosken på hjørnet til at være en fast del af mange danskeres hverdag.

Den 1. november 2026 kan Jesper Østergaard fejre 20 år som CEO for Reitan Convenience Danmark. I de to årtier har 7-Eleven bredt sig til alle større byer, de største hospitaler, langt de fleste DSB-stationer, Københavns Lufthavn og de danske landeveje. Og kurven peger stadig opad: 2025 blev et af de stærkeste år nogensinde med en omsætning i butikkerne på knap 3 mia. kr. og et resultat efter skat, der blev mere end fordoblet. Nu venter et nyt kapitel for Jesper Østergaard: Den 1. januar 2027 rykker han til Oslo som CEO for Reitan Convenience Norge, der driver tre stærke kædekoncepter: 7-Eleven, Narvesen og Northland. Samme dag tager salgsdirektør Tania Hartmann Jacobsen over i Danmark.

Jesper Østergaard, CEO, Reitan Convenience Danmark:
“Vi er der, hvor danskernes hverdag går stærkt – på stationen, i lufthavnen, på hospitalet og på vej til og fra arbejde. Vi er for længst holdt op med at være kiosken, man tilfældigvis går forbi. I dag er vi et aktivt valg – stedet, hvor danskerne vælger at få deres kaffe, morgenmad og frokost, fordi de ved, at kvaliteten er i orden. Den rejse har vi taget sammen med nogle fantastiske købmænd og medarbejdere. Det er dem, der gør forskellen i butikkerne hver eneste dag. Jeg er enormt stolt af det, vi har bygget sammen, og jeg giver stafetten videre med ro i maven. Tania kender forretningen bedre end de fleste, og jeg glæder mig til at følge hende fra Oslo.”

Fra regionschef til topchef
Tania Hartmann Jacobsen kender Reitan indefra efter 18 år i virksomheden. Hun kom til i 2008 som regionschef, blev salgschef i 2010 og har siden marts 2025 været salgsdirektør.

Tania Hartmann Jacobsen, kommende CEO, Reitan Convenience Danmark:
“Jesper efterlader en stærk forretning, og nu tager vi det næste skridt. Vores kunder vil have det, de mangler – lige når og lige der, hvor de mangler det. Derfor skal vi endnu tættere på dem. Udover at være store på Wolt lancerer vi i næste måned vores egen delivery-platform, som i højere grad henvender sig til B2B-kunder og større ordrer. Vi breder også vores vending-løsninger ud, vi har flere butiksåbninger på radaren i det kommende år, og snart kommer der et helt nyt loyalitetsprogram i Danmark. Samtidig løfter vi maden og åbner hylderne for nye danske fødevareiværksættere, så vi får dansk innovation ind i butikkerne og kan give kunderne de nyeste produkter. Og vi skal blive ved med at styrke samarbejdet med vores købmænd. Det er dem, der driver butikkerne – og når de lykkes, lykkes vi.”

Tanias plads som salgsdirektør overtages af Søren Ring, der tiltræder den 1. januar 2027.

Kontakter

Om 7-Eleven

  • 7-Elevens købmænd er selvstændige og driver selv deres butikker som franchisetagere. Købmændene på togstationerne er ansat af DSB. 
  • 7-Eleven Danmark drives af Reitan Convenience Danmark.
  • Reitan Convenience Danmark er en del af Reitan Retail, som tilsammen udgøres af bl.a. Rema 1000 Danmark, Rema 1000 Norge og Uno-X Mobility.
  • 7-Eleven er en del af den norske familieejede Reitangruppen, hvis overordnede vision er at blive kendt som det mest værdidrevne selskab. Reitan er til stede i syv lande i Norden og Baltikum og omfatter tre forretningsområder: Reitan Retail, Reitan Ejendomme og Reitan Kapital.

Følg pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

7-Eleven åbner på Aalborgs nye supersygehus26.1.2026 11:07:18 CET | Pressemeddelelse

7-Eleven udvider sin tilstedeværelse i Aalborg med en hospitalsbutik på det nyopførte supersygehus. Med åbningen på Aalborg Universitetshospital i Gistrup er 7-Eleven nu repræsenteret på 10 hospitaler i Danmark. I spidsen for den nye butik står den erfarne og lokale købmand Kai Mandrup. Sammen med sin hustru, Susie Mandrup, der bliver butikschef, glæder de sig til at gøre butikken til et centralt samlingspunkt – både som et sted, hvor man hurtigt kan finde det nødvendige, og som et lille pusterum på hospitalet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye