TDC Erhverv

TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation

22.10.2026 06:06:00 CEST | TDC Erhverv | Pressemeddelelse

Del

TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat, en af verdens førende satellitoperatører, og skal styrke robustheden og holde kritisk kommunikation i gang, hvis fiber- og mobilnet svigter.

Digitale forbindelser er blevet en forudsætning for, at vores samfund fungerer. Virksomheder er afhængige af dem for at holde driften i gang, myndigheder for at levere vigtige tjenester og kritisk infrastruktur for at fungere.

I takt med at afhængigheden vokser, stiger behovet også for alternativer, hvis de normale forbindelser bliver afbrudt eller sat under pres.

Derfor går TDC Erhverv nu sammen med den europæiske satellitoperatør Eutelsat om at gøre satellitkommunikation tilgængelig for danske virksomheder og myndigheder. Det skal gøre Danmarks digitale infrastruktur mere robust, mindske sårbarheden, hvis de normale forbindelser svigter, og samtidig reducere Europas teknologiske afhængighed:

”Vi er blevet så afhængige af digitale forbindelser, at det ikke længere kun er et it-problem, hvis forbindelsen ryger. Hvis de normale netværk svigter, skal virksomheder, myndigheder og kritiske funktioner stadig kunne kommunikere. Her kan satellit være med til at holde forbindelsen i gang og styrke vores samlede robusthed,” siger John Henriksen, CEO i TDC Erhverv.

Samarbejdet kommer på et tidspunkt, hvor geopolitisk usikkerhed, cybertrusler mod kritisk infrastruktur og Europas teknologiske afhængighed fylder mere. Muligheden for at kommunikere via forskellige teknologier og infrastrukturer er derfor blevet en vigtig del af både virksomheders og samfundets beredskab.

Satellit skal supplere fiber- og mobilnet
Satellitkommunikation skal ikke erstatte de eksisterende fiber- og mobilnet. Den skal supplere dem og styrke robustheden, når den normale infrastruktur er utilgængelig, bliver forstyrret eller ikke når ud til det sted, hvor der er behov for forbindelse.

Eutelsats europæiske satellittjenester bliver integreret med TDC Erhvervs eksisterende kommunikations- og netværksløsninger og bliver dermed tilgængelige for danske virksomheder og myndigheder.

I første omgang er løsningen særligt relevant, hvor kommunikation er forretnings- eller samfundskritisk, og hvor nedetid kan have store konsekvenser. Det gælder blandt andet energi, transport, forsyning, forsvar, kritisk infrastruktur og offentligt beredskab.

”Hvis vi skal holde samfundet forbundet, kræver det i stigende grad, at forskellige teknologier spiller sammen. Eutelsats OneWeb-netværk kan sammen med fiber- og mobilnet styrke robustheden i den kritiske kommunikation. Sammen med TDC Erhverv styrker vi den danske kommunikationsinfrastruktur og bidrager til, at kritiske funktioner kan holde forbindelsen, når det virkelig gælder,” siger Eva Birgitte Bisgaard, President for Connectivity, Eutelsat.

Nye spændende muligheder
I første omgang vil fokus være på at gøre eksisterende satellittjenester tilgængelige for danske kunder. Samtidig vil TDC Erhverv og Eutelsat undersøge nye anvendelsesmuligheder på det danske marked.

Ambitionen er at give virksomheder og offentlige organisationer adgang til flere sikre kommunikationsløsninger, der kan styrke driftssikkerheden og samfundets beredskab.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

About Eutelsat

Eutelsat is a global leader in satellite communications, delivering connectivity and broadcast services worldwide. Eutelsat was formed through the combination of the Company and OneWeb in 2023, becoming the first fully integrated GEO-LEO satellite operator with a fleet of 31 Geostationary (GEO) satellites and a Low Earth Orbit (LEO) constellation of more than 600 satellites. Eutelsat addresses the needs of customers in four key verticals of Video, where it distributes around 6,300 television channels, and the high-growth connectivity markets of Mobile Connectivity, Fixed Connectivity, and Government Services.

Eutelsat's unique suite of in-orbit assets and ground infrastructure enables it to deliver integrated solutions to meet the needs of global customers. The Company is headquartered in Paris and Eutelsat employs more than 1,600 people across more than 75 countries. Eutelsat is committed to delivering safe, resilient, and environmentally sustainable connectivity to help bridge the digital divide. The Company is listed on the Euronext Paris Stock Exchange and the London Stock Exchange. www.eutelsat.com

Om TDC Erhverv

TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.

Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Cyber Security Festival 2026: Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

18. og 19. november samler Cyber Security Festival mere end 1.800 deltagere i København. Over 80 talere fra blandt andre Nordea, Finanstilsynet, TDC Erhverv, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, University of Greenland og Systematic deler erfaringer med cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, digital suverænitet og beredskab. Se programmet her.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye