Ny bestyrelsesformand for FDB Møbler

21.10.2026 18:16:09 CEST | Coop amba | Pressemeddelelse

Del

Thomas Finnerup, CFO i Coop amba, bliver ny bestyrelsesformand for FDB Møbler. Han afløser Carsten Bank-Mikkelsen, der har haft posten de seneste tre år.

FDB Møbler får ny bestyrelsesformand. Den nye formand bliver Thomas Finnerup, der er CFO i selskabets majoritetsejer, Coop amba.

“Thomas har gennem sit arbejde i Coop amba stort kendskab til FDB Møbler og de bedste forudsætninger for at varetage formandsposten. Jeg ser frem til samarbejdet om selskabets videre udvikling,” siger Rasmus Willig, bestyrelsesformand i Coop amba.

Thomas Finnerup har stor erfaring som både direktør og bestyrelsesmedlem i en række af Coop ambas datterselskaber, bl.a. FDB Møbler, reklamebureauet Republica og African Coffee Roasters. Han har været dybt involveret i transformationen af selskaberne og stået for salgene af bl.a. Coop Bank og Catering Danmark, og har desuden mange års erfaring fra Vækstfonden, Falck og Novo Nordisk.

Efter fælles aftale udtræder den hidtidige formand, Carsten Bank-Mikkelsen, af FDB Møblers bestyrelse for at prioritere sine øvrige hverv, herunder formandsposten i Brugsforeningen TRYG.

“Jeg vil gerne takke Carsten for hans indsats som formand for FDB Møbler gennem de seneste tre år. Efter fælles aftale prioriterer han nu sine øvrige hverv i brugsbevægelsen,” siger Rasmus Willig.

Carsten Bank-Mikkelsen siger:

“Det har været en vigtig opgave for mig at være med til at udvikle FDB Møbler. Jeg vil nu prioritere mine øvrige hverv og vil gerne takke bestyrelsen, Ole Kiel og medarbejderne for samarbejdet.”

FDB Møbler er et datterselskab til Coop amba og står bag designklassikere af bl.a. Børge Mogensen og Poul M. Volther. Gennem det seneste par år har selskabet gennemgået en succesfuld turnaround.

Nøgleord

Kontakter

Coop amba

Foreningen Coop amba er med over 2 millioner medlemmer en af Danmarks største. Sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer vi dagligvarekoncernen Coop Danmark A/S og de cirka 900 Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount-butikker, du møder landet over. Lige siden stiftelsen af Danmarks første brugsforening i 1866, har foreningen Coop amba arbejdet for en mere bæredygtig hverdag til gavn for vores medlemmer, for samfundet og kommende generationer. Vi står bag månedsmagasinet Samvirke og Madpyramiden, og vi er stolte over at have introduceret økologi i supermarkederne og kvalitetsmøbler til folket gennem ikoniske FDB Møbler, som vi driver den dag i dag.

Følg pressemeddelelser fra Coop amba

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop amba

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye