Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

Hvordan kan de mere end 14 millioner genstande, Statens Naturhistoriske Museum råder over, være med til at fortælle, hvordan naturen har forandret sig gennem tiden – og hvad kan det betyde for fremtiden?

Det skal forskere fra museet nu undersøge med nye forskningsfaciliteter, der gør det muligt at analysere DNA fra historiske genstande i museets samlinger af planter, dyr og svampe fra hele verden.

– Museets samlinger rummer et unikt arkiv over naturen gennem flere hundrede år. Med museomics kan vi begynde at bruge DNA'et til at undersøge den historie og få et langt tidsperspektiv på, hvordan naturen har forandret sig. Det åbner for, at vi kan undersøge forskningsspørgsmål, som vi hidtil ikke har haft mulighed for at besvare, siger Natasha de Vere, professor, kurator for botanik og projektleder for Danish Facility for Museomics.

Museomics er en forskningsmetode, hvor man analyserer DNA fra planter, dyr og svampe i naturhistoriske samlinger. Den genetiske information fra historiske genstande kan blandt andet bruges til at undersøge, hvordan arter og biodiversitet har forandret sig over lange tidsperioder.

DNA fra museets samlinger indeholder vigtig viden om fremtidens natur

De nye forskningsfaciliteter skal blandt andet bruges til at undersøge, hvordan arter og økosystemer har reageret på klima- og miljøforandringer og dermed bidrage til en bedre forståelse af fremtidens natur.

Natasha de Vere vil blandt andet bruge laboratorierne til at undersøge, hvordan arktisk natur har forandret sig gennem de seneste 200 år.

– Jeg er særligt interesseret i at undersøge, hvordan klimaforandringer har påvirket samspillet mellem arktiske planter og deres bestøvere gennem de seneste to århundreder. Ved at analysere DNA fra historiske plante- og insektprøver kan vi følge forandringerne over tid og dermed blive klogere på, hvad det kan betyde for de arktiske økosystemers modstandsdygtighed i fremtiden, siger Natasha de Vere.

Hendes forskning er ét eksempel på, hvad de nye faciliteter kan bruges til. Andre forskere vil blandt andet undersøge, hvordan DNA fra historiske fisk og havpattedyr kan bruges til at overvåge biodiversiteten og udvikle strategier for naturbevaring i havområder, der er under pres fra miljøforandringer.

Museomics kan også gøre det lettere at opdage og klassificere nye arter. Det kan blandt andet give forskerne ny viden om den globale biodiversitet og bidrage til at forstå og begrænse tabet af biodiversitet.

Kan tiltrække europæiske forskningsmiljøer

Danish Facility for Museomics skal ikke kun give museets forskere adgang til nye laboratorier. Faciliteterne skal udfylde et hul i den danske og europæiske forskningsinfrastruktur og samtidig placere Statens Naturhistoriske Museum centralt i det voksende internationale forskningsfelt inden for museomics.

– Statens Naturhistoriske Museum er et af Villum Fondens store og langsigtede engagementer, og denne bevilling er et naturligt næste skridt. Med det nye state-of-the-art forskningslaboratorium kan museet udnytte sine unikke samlinger endnu bedre og blive et attraktivt samlingspunkt for naturhistoriske forskningsmiljøer i Europa. Samlingerne rummer et enormt potentiale, og med de nye faciliteter kan forskerne stille nye spørgsmål og finde nye svar om naturens historie og udvikling. Det er vigtig viden i en tid, hvor biodiversitet og klima er under pres, og hvor der er brug for forskning, som også når ud til samfundet gennem museets formidling, siger direktør i Villum Fonden Lars Bo Nielsen.

Laboratorierne skal etableres på Statens Naturhistoriske Museum som en del af det nye museum. Faciliteterne forventes at være klar til brug inden udgangen af 2026.