Flere og flere kvinder vælger tekniske fag på midtjysk erhvervsskole
21.10.2026 08:00:00 CEST | Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier | Pressemeddelelse
Syv års intensivt arbejde med at gøre Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier mere attraktiv for kvinder har fået andelen af kvinder på klassiske mandefag til at stige.

Siden 2019 er der ifølge skolens nyeste opgørelse sket en vækst på 124% i antallet af kvinder, der bliver optaget[i] på bl.a. tømrer-, VVS-, smed-, snedker-, elektriker-, industritekniker og mureruddannelsen[ii]. Andelen af kvinder er dermed steget fra 7,4% i 2019 til 14,2% i 2026.
Den positive udvikling kan bl.a. tilskrives Herningsholms målrettede samarbejde med Fonden Divers og projektet Boss Ladies, der har bidraget til at skabe et studiemiljø, hvor kvinder i højere grad føler sig inkluderede.
”Det målrettede arbejde med at skabe bedre diversitet på de tekniske erhvervsuddannelser har stået på i syv år, og i dag ser vi de klare resultater. Vi har brug for at uddanne mange flere til fremtidens tekniske fag, og det siger sig selv, at vi ikke kan løse vores samfundsopgave og uddanne det fornødne antal faglærte, hvis vi overser halvdelen af talentmassen,” siger Allan Kortnum, direktør for Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Projektet Boss Ladies har været katalysator for flere håndgribelige tiltag som for eksempel etableringen af et netværk for kvindelige elever på tværs af uddannelser, opførelsen af omklædnings- og toiletfaciliteter til alle, udarbejdelsen af en officiel sexismepolitik samt forbedringen af skolens visuelle kommunikationsmateriale, så der for eksempel er flere billeder af kvinder.
”De nye tal viser, at det rent faktisk er muligt at skabe konkrete forandringer. Ligesom i andre dele af samfundet handler det om, hvordan og hvor ambitiøst man går til udfordringerne,” siger stifter og direktør for Divers, Nina Groes.
Kvindelige rollemodeller inspirerer
Udviklingen på Herningsholm er vigtig – ikke blot for skolen og de enkelte kvinder, men for Danmark som helhed. For fremskrivninger viser, at der i 2026 være op mod 160.000 færre faglærte medarbejdere[iii].
”Der er brug for alle talenter, hvis udfordringen skal løses. Vi ved, at når piger og kvinder oplever andre kvinder, der nedbryder typiske kønsstereotyper, så bliver det lidt nemmere at se sig selv gøre det samme. Det handler om at have rollemodeller og om at føle sig repræsenteret”, siger Nina Groes.
Det er også en positiv nyhed for både det faglige og sociale miljø på skolen og for landets virksomheder.
”Når vi bringer forskellige perspektiver i spil, løfter det kvaliteten af vores faglige resultater – uanset om det er på skolen, i værkstedet eller ude i industrien. En mere varieret elevsammensætning skaber et bedre og mere rummeligt studiemiljø, som i den sidste ende sikrer erhvervslivet endnu stærkere kandidater,” siger Allan Kortnum.
De nye tal kommer samtidigt med, at Boss Ladies projektet i samarbejde med Byggeriets Uddannelser besøger Herningsholm den 21. oktober for at byde nye, kvindelige elever på tværs af de tekniske uddannelser velkommen og sørge for, at de får en god studiestart.
Derudover får de nye kvindelige elever mulighed for at møde tømrer og Boss Ladies ambassadør, Hanna Petersen, der vil sætte fokus på, hvad fællesskabet kan, hvordan man får en god start på sin uddannelse, og hvordan man finder en god læreplads.
Siden 2022 har Boss Ladies initiativet gennemført 62 besøg på 28 erhvervsskoler og nået mere end 900 kvindelige elever samt over 200 uddannelsesledere, vejledere og faglærere.
OM BOSS LADIES
Boss Ladies er en landsdækkende indsats under Fonden Divers, der styrker rekruttering, trivsel og fastholdelse af kvindelige elever på de tekniske erhvervsuddannelser.
Siden 2018 har Boss Ladies arbejdet for at udfordre stereotyper og skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelsernes tekniske fag, i industrien, i bygge, anlægs- og installationsbranchen og i de maritime fag.
Boss Ladies er støttet af Villum Fonden, Grundejernes Investeringsfond, Realdania, Den Danske Maritime Fond og Danske Maritime, STARK Fonden, Byggeriets Uddannelser, Industriens Uddannelser og EVU, Dansk Industri, Dansk Metal, 3F, DI Byggeri, Dansk El-forbund, Blik & Rør, Tekniq, Arbejdsgiverne, Danske Malermestre, Malerforbundet og Kommunernes Landsforening
[i] Kvinder optaget på GF2 (grundforløb 2)
[ii] På Herningsholm udgør de tekniske uddannelser: Bygningssnedker, Cykel/MC-mekaniker, Data og Kommunikation, Elektriker, Industritekniker, Maskinsnedker, Murer, Møbelsnedker, Smed, Tømrer, VVS, Struktør og Landbrug
Nøgleord
Kontakter
Lars HaslevKommunikationschef
Tlf:+45 25 42 48 50laha@herningsholm.dkHerningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er placeret i Herning og Ikast og er arbejdsplads for cirka 430 medarbejdere og uddannelsesinstitution for de cirka 10.000 elever og kursister, der hvert år gør brug af skolens mange tilbud. Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er udpeget som klimaerhvervsskole med fokus på bæredygtigt byggeri og klimavenligt landbrug
Følg pressemeddelelser fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Nyt initiativ sætter skub i grønt elevengagement på erhvervsskoler10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaerhvervsskolen Herningsholm har i samarbejde med Fonden Divers taget initiativ til ’Generation Green'
1800 elever deltager i stor løbefest24.8.2026 12:28:30 CEST | Pressemeddelelse
Elever på tværs af mere end 40 uddannelser deltager torsdag 27. august i motionsløb på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Herningsholm fejrer 150-årsjubilæum20.8.2026 10:21:16 CEST | Pressemeddelelse
Fra undervisning i en dansesal til Skills City: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier kan midt i et rekordår fejre 150-årsjubilæum
54 unge dropper sommerferien for at bygge bæredygtigt i Herning29.6.2026 10:01:40 CEST | Pressemeddelelse
Mens andre holder ferie, samles 54 unge håndværkere fra ind- og udland i denne uge på Klimaerhvervsskolen i Herning. På campen Green Skills Camp skal murer-, tømrer-, struktør- og bygningssnedkerelever eksperimentere med fremtidens bæredygtige byggeteknikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum