Line Barfod i hårdt angreb på Elon Musk
20.10.2026 17:01:31 CEST | Enhedslistens gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Københavns klima-, miljø- og teknikborgmester, Line Barfod (Ø), retter på Facebook et hårdt angreb mod Elon Musk, efter at milliardæren har gjort grin med Københavns Kommunes nye ordning for sortering af brugte bleer.

Line Barfod skriver følgende i sit Facebook-opslag:
"I København laver vi grøn energi af lortebleer og gør os uafhængige af russisk gas. Imens gør Elon Musk livet lettere for Putin.
Jeg kan forstå, at mens jeg var på efterårsferie, så har verdens rigeste mand har nu kastet sig ind i debatten om Københavns nye affaldssortering. Han synes nemlig, det er helt til grin, at vi nu også skal sortere brugte bleer.
Men måske skulle Elon Musk bekymre sig lidt mindre om københavnernes affald og lidt mere om, hvad der foregår i hans eget land.
Donald Trump har endnu en gang kastet sig i armene på Putin. Og ifølge ukrainske myndigheder har Elon Musks virksomhed SpaceX begrænset ukrainernes adgang til satellittjenesten Starlink, som Ukraine bruger til at forsvare sig mod den russiske invasion. Musk afviser dog selv at stå bag beslutningen og peger i stedet på det amerikanske militær og Donald Trump.
Hvem der præcis har truffet beslutningen, er der altså uenighed om. Men sagen viser, hvor sårbart det er, når en enkelt milliardær og hans virksomhed har så stor magt over teknologi, som er afgørende for et lands forsvar.
Her i København går vi den modsatte vej. Vi har nemlig gjort os uafhængige af russisk gas.
København er nemlig blevet verdens første storby, der er selvforsynende med biogas. Den grønne gas producerer vi blandt andet af vores madaffald og spildevand. Og nu skal de brugte bleer også bidrage.
Det er ikke bare godt for klimaet. Det gør os også uafhængige af gas fra Rusland og USA.
Vi har set, hvordan Putin bruger energi som et politisk våben. Og Elon Musk viser, hvor sårbare vi er, når vi er afhængige af amerikanske milliardærer og deres teknologi. Derfor skal vi producere mere af vores egen grønne energi. Og med vores nye blesortering tager vi endnu et skridt i den retning.
For i stedet for at brænde de brugte bleer af kan vi genanvende op mod 94 procent af bleaffaldet. Plasten kan blive til nye produkter, mens andet indhold kan blive til biogas, strøm og fjernvarme.
Det er godt for klimaet, det er sund fornuft, og det er endnu et skridt mod en grønnere by, hvor vi udnytter vores ressourcer langt bedre.
Så Elon Musk må gerne grine af vores affaldssortering.Vi kommer til at fortsætte med at gøre København grønnere. Så vi sikrer, at hverken Putin eller Musk har nogen som helst magt over Københavns energiforsyning. ”
Kontakter
Line Barfod via pressetelefon 20808111
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Enhedslistens gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Enhedslistens gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Københavnske pædagoger får tid til forberedelse3.9.2026 09:46:06 CEST | Pressemeddelelse
Fremover får pædagogerne i vuggestuer og børnehaver bedre tid til at forberede aktiviteter for børnene. Det er blandt resultaterne i det budgetforlig som partierne i Borgerrepræsentationen indgik torsdag.
Movia strammer op efter kritik fra Enhedslisten14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Da medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten, Gorm Gunnarsen, for nylig kørte med en af Københavns busser, opdagede han, at reklamefolie dækkede for udsynet gennem vinduet. Det fik ham til at rette kritik mod Movia og spørge, hvilke regler der egentlig gælder for reklamer på busruderne.
København tager vigtigt skridt mod billigere og grønnere strøm19.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt forslag fra Enhedslisten, SF og Alternativet vil partierne på sigt gøre det nemmere for københavnerne at sætte solceller på deres tage og etablere energifælleskaber. Et stort skridt mod en grønnere storby og for en billigere elregning for hårdt pressede københavnere.
Line Barfod jubler over ny regering: Jeg er så glad for, at vi får en regering, der vil København2.6.2026 11:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Enhedslistens Klima-, miljø- og teknikborgmester er ovenud lykkelig for den kommende regering, og fremhæver særligt muligheden for at omdanne hundedyre private udlejningsboliger til billigere almene boliger. Det er blevet alt for dyrt at bo i København. Derfor mener borgmesteren, at det er en kæmpe sejr for både Enhedslisten og København som by.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum