Kræftens Bekæmpelse

Jesper Fisker valgt ind i bestyrelsen for international kræftorganisation

21.10.2026 08:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Del

Valget til UICC styrker Kræftens Bekæmpelses internationale samarbejde og fremskridt for mennesker berørt af kræft i Danmark.

Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker er netop blevet valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem i den internationale kræftorganisation UICC.
Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker er netop blevet valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem i den internationale kræftorganisation UICC. Foto: Thomas Lekfeldt Kræftens Bekæmpelse

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, er blevet valgt ind i bestyrelsen for Union for International Cancer Control (UICC), der samler nogle af verdens førende kræftorganisationer.  

- Jeg ser meget frem til at skulle træde ind i UICC’s bestyrelse. Det er en mulighed for at lære af nogle af de mest erfarne kræftorganisationer i verden og samtidig bringe danske erfaringer i spil internationalt, siger Jesper Fisker. 

Hvad vil Jesper Fisker arbejde for?
Kræft kender ingen landegrænser. Mange lande står med de samme udfordringer som i Danmark, hvad enten det drejer sig om forebyggelse, tidlig opsporing, patientstøtte eller adgang til behandling.  

Derfor vil Jesper Fisker bl.a. arbejde for udfasning af tobak og nikotinprodukter: 

- Hvert år er tobak skyld i 8 mio. dødsfald på verdensplan og er fortsat den største enkeltstående årsag til kræft, som kan forebygges. Samtidig skal vi have mindsket uligheden i kræftbehandling, for der er i dag ikke lige adgang til den livsvigtig hjælp, understreger han. 

Til gavn for patienter i Danmark
Når Jesper Fisker og Kræftens Bekæmpelse engagerer sig i det internationale arbejde, handler det ikke kun om globale strategier og udsyn. Det handler også om konkrete forbedringer, der kan mærkes i Danmark. 

- Det internationale samarbejde styrker vores hjemlige indsats. Når vi lærer af andre landes erfaringer og deler vores egne, kan det også gøre en forskel for patienter og pårørende i Danmark, forklarer Jesper Fisker. 

Bestyrelsen består af 14 medlemmer samt en formand og en kommende formand. Den nye bestyrelse mødes første gang til februar 2027.    
___________

Faktaboks: Hvad er UICC? 
- Union for International Cancer Control (UICC) er en global organisation, der består af kræftforeninger, forskningsinstitutter, hospitaler og andre aktører på kræftområdet.

-UICC samler kræftsagen på tværs af lande og varetager fælles interesser i internationale rammer, blandt andet i FN, WHO og IARC. 

- UICC blev grundlagt i 1933 i Genève og har i dag omkring 1.100 medlemsorganisationer i mere end 170 lande. Kræftens Bekæmpelse har været medlem af UICC siden 1962. 

Nøgleord

Kontakter

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye