Jesper Fisker valgt ind i bestyrelsen for international kræftorganisation
21.10.2026 08:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Valget til UICC styrker Kræftens Bekæmpelses internationale samarbejde og fremskridt for mennesker berørt af kræft i Danmark.

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, er blevet valgt ind i bestyrelsen for Union for International Cancer Control (UICC), der samler nogle af verdens førende kræftorganisationer.
- Jeg ser meget frem til at skulle træde ind i UICC’s bestyrelse. Det er en mulighed for at lære af nogle af de mest erfarne kræftorganisationer i verden og samtidig bringe danske erfaringer i spil internationalt, siger Jesper Fisker.
Hvad vil Jesper Fisker arbejde for?
Kræft kender ingen landegrænser. Mange lande står med de samme udfordringer som i Danmark, hvad enten det drejer sig om forebyggelse, tidlig opsporing, patientstøtte eller adgang til behandling.
Derfor vil Jesper Fisker bl.a. arbejde for udfasning af tobak og nikotinprodukter:
- Hvert år er tobak skyld i 8 mio. dødsfald på verdensplan og er fortsat den største enkeltstående årsag til kræft, som kan forebygges. Samtidig skal vi have mindsket uligheden i kræftbehandling, for der er i dag ikke lige adgang til den livsvigtig hjælp, understreger han.
Til gavn for patienter i Danmark
Når Jesper Fisker og Kræftens Bekæmpelse engagerer sig i det internationale arbejde, handler det ikke kun om globale strategier og udsyn. Det handler også om konkrete forbedringer, der kan mærkes i Danmark.
- Det internationale samarbejde styrker vores hjemlige indsats. Når vi lærer af andre landes erfaringer og deler vores egne, kan det også gøre en forskel for patienter og pårørende i Danmark, forklarer Jesper Fisker.
Bestyrelsen består af 14 medlemmer samt en formand og en kommende formand. Den nye bestyrelse mødes første gang til februar 2027.
___________
Faktaboks: Hvad er UICC?
- Union for International Cancer Control (UICC) er en global organisation, der består af kræftforeninger, forskningsinstitutter, hospitaler og andre aktører på kræftområdet.
-UICC samler kræftsagen på tværs af lande og varetager fælles interesser i internationale rammer, blandt andet i FN, WHO og IARC.
- UICC blev grundlagt i 1933 i Genève og har i dag omkring 1.100 medlemsorganisationer i mere end 170 lande. Kræftens Bekæmpelse har været medlem af UICC siden 1962.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse Genbrug i Ringsted fylder 10 år: ”Hver dag, jeg er her, giver en følelse af mening”21.10.2026 09:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Butikkens frivillige står klar med kage, konkurrencer og genbrugsfund, og alle er velkommen til fødselsdagen 22. oktober. Borgmester Andreas Karlsen lægger også vejen forbi.
Ny podcast skal styrke kræftopsporing i almen praksis20.10.2026 14:38:10 CEST | Pressemeddelelse
’Er det kræft, doktor?’ er målrettet praktiserende læger og sætter fokus på de svære vurderinger i almen praksis, når symptomerne er uklare, men kan være alvorlige.
Grønlands første rådgivningshus for kræftpatienter åbnet i Nuuk9.10.2026 19:40:45 CEST | Pressemeddelelse
Huset i Nuuk skal give kræftpatienter og pårørende i hele Grønland støtte, rådgivning og fællesskab.
Vælgerne har talt: Mindst 104 kr. for cigaretter1.10.2026 11:06:53 CEST | Pressemeddelelse
Helt ny måling viser bred opbakning fra de fleste partiers vælgere.
Unge trodser kræftrisiko for at være solbrune hele året28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt unge under 18 år udsætter sig for de farlige uv-stråler i solariet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum