Europas første gældende AI-standard er klar med Danmark i hovedrollen

EU vedtog i 2024 AI-forordningen som verdens første lovgivning om AI. Formålet er at beskytte borgernes rettigheder og skabe fælles rammer for ansvarlig anvendelse af AI. Nu er den første europæiske standard, der understøtter forordningen, offentliggjort og harmoniseret.

”Jeg er meget glad for, at Europa nu har fået sin første fælles standard for kunstig intelligens. Det er vigtigt for danske virksomheder, at de kan få den rette hjælp og støtte til at møde kravene i forordningen om kunstig intelligens. Det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, men det er også med til at styrke vores tillid til det fortsatte arbejde med kunstig intelligens,” siger Christina Egelund, forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister.

Standarden, EN 18286, skal give virksomheder et fælles rammeværk til at arbejde med kvalitet, risikostyring, dokumentation og løbende forbedringer af AI-systemer. Dermed får virksomheder et konkret værktøj til at implementere, styre og dokumentere ansvarlig brug af AI.

"AI-forordningen sætter retningen for ansvarlig brug af AI i Europa. Med den nye standard får virksomheder et konkret værktøj til at arbejde med kravene i praksis. Det gør det lettere at udvikle, implementere og dokumentere AI-løsninger, som både lever op til lovgivningen og skaber tillid hos brugerne," siger Torben Jansen, direktør for Dansk Standard.

Fra lovgivning til praksis

AI er allerede en integreret del af hverdagen i de fleste organisationer og rummer et betydeligt potentiale for vækst, innovation og effektivisering. Men udviklingen er mange steder løbet foran de fælles rammer for, hvordan AI-systemer udvikles, testes og kontrolleres.

Samtidig anvender virksomheder i stigende grad åbne AI-systemer, hvor det ikke altid er gennemsigtigt, hvordan data behandles, hvilke oplysninger modellerne bygger på, eller hvordan resultaterne fremkommer. Det er særligt udfordrende, når AI anvendes inden for områder som sundhed, sikkerhed og borgernes grundlæggende rettigheder. Manglende gennemsigtighed kan skabe usikkerhed og udfordre de europæiske værdier om tillid, ansvarlighed og transparens.

AI-forordningen stiller blandt andet krav til de såkaldte højrisikosystemer, som kan få direkte betydning for menneskers rettigheder og muligheder. Det gælder blandt andet systemer til kreditvurdering, rekruttering og biometrisk identifikation.

Hvor AI-forordningen beskriver, hvilke krav virksomheder skal leve op til, giver standarden et fælles grundlag for, hvordan de kan arbejde med kravene i praksis. Det gør det lettere at identificere risici, dokumentere AI-løsninger og indarbejde sikkerhed og ansvarlighed i udviklingen af nye systemer.

"Europa kommer formentlig ikke til at konkurrere med de mest åbne AI-løsninger på færrest mulige krav. Til gengæld har Europa mulighed for at blive førende inden for troværdig og ansvarlig AI. Tillid kan i sidste ende vise sig at være en af vores stærkeste konkurrencefordele," siger Torben Jansen.

Danmark har været med til at forme Europas AI-standarder

Den nye standard er resultatet af et omfattende samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, forskningsmiljøer og eksperter fra hele Europa. Arbejdet har været særligt komplekst, fordi AI udvikler sig hurtigt, og fordi der ikke fandtes eksisterende standarder at bygge videre på.

Det europæiske samarbejde har været afgørende. Hvis AI skal skabe værdi på tværs af lande og sektorer, kræver det fælles standarder, som virksomheder kan navigere efter, og som skaber tillid til teknologien.

Danmark har spillet en central rolle i arbejdet. Dansk Standard har ledet udviklingen af den første standard og står samtidig i spidsen for udviklingen af en række kommende AI-standarder, der skal understøtte implementeringen af AI-forordningen.

"Danmark har haft en central rolle i arbejdet med at udvikle de standarder, der skal understøtte AI-forordningen. Det er lykkedes, fordi danske virksomheder, myndigheder og eksperter har bidraget aktivt med deres viden og erfaring. Det vil jeg gerne sige en stor tak for," siger Torben Jansen, og slutter:

"Fælles standarder gør det lettere for virksomheder at arbejde systematisk med AI. Det handler ikke kun om at leve op til kravene, men om at udvikle løsninger, som markedet og samfundet har tillid til."

En harmoniseret standard er en europæisk standard, som er udviklet på anmodning fra Europa-Kommissionen for at understøtte konkrete krav i EU-lovgivningen. Når standarden er offentliggjort i EU-Tidende, giver en harmoniseret standard det, man kalder formodning om overensstemmelse. Standarden for kvalitetsledelse i AI-systemer blev harmoniseret i EU-Tidende den 14. oktober 2026. Det betyder, at organisationer med højrisiko-AI-systemer kan leve op til lovgivningen ved at følge standarden, når lovgivningen træder i kraft den 2. december 2027.