Ahlsell Danmark

Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

23.10.2026 07:53:00 CEST | Ahlsell Danmark | Pressemeddelelse

Del

Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden. Dermed får også virksomheder i kølebranchen dokumentation for Ahlsells systematiske arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Ahlsells Fyldestation i Skejby er nu omfattet af virksomhedens ISO-certificeringer inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Produktionsleder Per H. Antonsen (tv) ses her sammen med tre kolleger fra Fyldestationen, der distribuerer kølemidler til hele Norden.

På Fyldestationen i Skejby ved Aarhus fylder Ahlsell kølemidler på flasker til videre distribution i hele Norden. Herfra finder de vej til blandt andet fødevare- og medicinalbranchen, hvor køling er afgørende for, at alt fra koteletterne i køledisken til temperaturfølsomme lægemidler kan opbevares ved de rette grader. Samtidig er kølemidler et specialiseret område, hvor der stilles høje krav til kompetencer, udstyr, processer og håndtering.

Nu har Ahlsell fået ekstern dokumentation for, at der arbejdes systematisk med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på Fyldestationen. Den er blevet omfattet af de tre ISO-standarder, som Ahlsells  centrale logistikcenter i Billund netop er blevet re-certificeret i: ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO 14001 for miljøledelse og ISO 45001 for arbejdsmiljø.

Papir på det gode arbejde

Det er ikke noget, der kommer til at vende op og ned på hverdagen på Fyldestationen. Certificeringerne bygger nemlig videre på den måde, der allerede arbejdes på, pointerer produktionsleder Per H. Antonsen:

”Vi har i forvejen fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i det daglige arbejde på Fyldestationen. Certificeringerne sætter en systematisk ramme omkring det, vi allerede gør, og forpligter os samtidig til løbende at følge op og blive bedre.”

Ekstra sikkerhed for kunderne

Certificeringerne har også betydning i mødet med kunderne, hvor Ahlsell oplever stigende krav til dokumentation:

”For kunderne giver det en ekstra sikkerhed for, at der er styr på tingene, når de handler med Ahlsell. Med certificeringen af Fyldestationen har vi nu også papir på det, når vores kunder inden for køl efterspørger dokumentation,” siger Nichlas Amdisen Zurhaar, salgschef for Køleteknik,  Ahlsell.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fra Ahlsell Danmarks logistikcenter i Billund sendes varer videre til kunder i byggeriet, industrien og installationssektoren. En stor del af vareflowet går gennem det automatiserede AutoStore-anlæg, som er et centralt knudepunkt i den daglige logistik og et af Danmarks største af sin slags.

Download
På Fyldestationen i Skejby fylder Ahlsell kølemidler på flasker til videre distribution i hele Norden. Fyldestationen er nu omfattet af de samme ISO-certificeringer inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø som logistikcenteret i Billund, der netop er blevet recertificeret i alle tre standarder.

Køleteknik er også en del af Ahlsells lokale tilbud. I en række Ahlsell-butikker landet over kan køleteknikere og kølemontører finde produkter til arbejdet direkte på hylderne. Ved kølenedbrud er hurtig adgang til de nødvendige produkter afgørende for at få anlægget i drift igen.

Om Ahlsell

Ahlsell er førende teknisk distributør i Norden. Koncernen er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen og har samlet set en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre.  

Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024, hvor det tidligere Sanistål og Ahlsell REF blev lagt sammen og skiftede navn. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere.

Ahlsell-gruppen i Danmark omfatter VVS-Trading, KJV A/S og Bacher Workwear.  

www.ahlsell.dk

Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye