DI: Aftaler lukkes på stribe til dansk-vietnamesisk business forum
20.10.2026 15:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
15 samarbejdsaftaler mellem vietnamesiske og danske virksomheder er i dag blevet skrevet under til business forum i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg i Danmark.

H.E. Præsidenten for Den Socialistiske Republik Vietnam Tô Lâm besøger i disse dage Danmark og H.M. Kong Frederik. I den forbindelse har de to statsoverhoveder lagt vejen forbi Industriens Hus for at deltage i dansk-vietnamesisk business forum. Her overværede de blandt andet underskriftceremonien af hele 15 nye samarbejdsaftaler.
- Det er overvældende at opleve den massive interesse i at indgå konkrete partnerskaber. De mange aftaler tegner et tydeligt billede af, hvor tætte bånd vi har med Vietnam, og hvordan vi ønsker at styrke de bånd yderligere. Så det tegner også rigtig godt for fremtidens samarbejde og samhandel med Vietnam, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.
Danmark er allerede i dag blandt de europæiske lande, der investerer allermest i Vietnam, viser DI-analyse, der er udarbejdet i forbindelse med besøget. Det er kun Nederlandene, der har investeret mere i Vietnam i perioden 2021-2025, når investeringerne sættes i forhold til BNP.
Det er investeringer i alt fra kæmpe produktionsfaciliteter, udbygning af energiinfrastruktur, logistik- og havnecentraler og lokale uddannelsestilbud. For at understøtte virksomhedernes interesse i Vietnam har Dansk Industri åbnet eget kontor i Ho Chi Minh City for at give dem en stærkere lokal platform, der kan bidrage til at udbygge samarbejdet med vietnamesiske virksomheder og erhvervsorganisationer.
- Vores samarbejde med Vietnam er ikke kommet over natten. Vi var i sin tid et af de første lande til at anerkende Vietnam som en suveræn stat efter genforeningen af Nord- og Sydvietnam. De historiske tråde mærker jeg trække helt op til i dag. De 15 aftaler i dag står altså på skuldrene af årtiers diplomatiske og handelsmæssige forbindelser. Det kan vi godt være stolte af, siger Lars Sandahl Sørensen.
Aftalerne øger blandt andet samarbejdet om transport og logistik, uddannelse og energiprojekter. Nogle af de samme temaer var på dagsordenen, da seks danske virksomheder havde fornøjelsen af at sidde med til rundbordsmøde med præsidenten og Kongen. De seks virksomheder var Mærsk, Carlsberg, Pandora, Lego, CIP og Vestas.
- Efter at have overværet både rundbordsmødet og underskriftceremonier er det svært ikke at gå herfra med en stor optimisme på vegne af det dansk-vietnamesiske samarbejde. Vi har allerede et stærkt fundament, og i dag har vi bygget endnu et lag ovenpå. Nu handler det om at omsætte den gode vilje og de nye konkrete aftaler til endnu mere samhandel, flere investeringer, stærkere partnerskaber og udviklingen mellem vores to lande, siger Lars Sandahl Sørensen.
Se listen over indgåede samarbejdsaftaler her:
|
Vietnamesisk partner |
Dansk partner |
Sektor |
|
Vietravel Tourism Joint Stock Company |
Nordic Travel Associates (NTA) |
Transport & logistik |
|
VinaCapital Logistics Holdings Ltd |
A.P. Møller Capital (APMC) |
Transport & logistik |
|
Petrovietnam Fertilizer and Chemicals Corporation (PVFCCo), Viet Nam National Industry – Energy Group (Petrovietnam) |
Topsoe |
Energi |
|
PTSC M&C (a wholly owned subsidiary of PTSC) |
Semco Maritime A/S (Semco) |
Transport & logistik, Energi |
|
Vietjet |
Satair |
Transport & logistik |
|
FPT Corporation |
Niels Bohr Institute, University of Copenhagen |
Tech |
|
Hateco Group |
APM Terminals (Maersk Group) |
Transport & logistik |
|
Vietnam Airlines |
Copenhagen Airport |
Transport & logistik |
|
Vietnam Airlines |
Confederation of Danish Industry (DI) |
Transport & logistik |
|
Vietnam Airlines |
Scandinavian Airlines System (SAS) |
Transport & logistik |
|
Viet Nam National Industry – Energy Group (Petrovietnam) |
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) |
Energi |
|
19-8 Hospital, Ministry of Public Security |
Aalborg University Hospital, Denmark |
Life Science |
|
Hue City People’s Committee |
Carlsberg |
Produktion |
|
Da Nang City People’s Committee |
Carlsberg |
Produktion |
|
Hanoi People's Committee |
LEGO Group |
Uddannelse |
Kontakter
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI og State of Green: Biodiversitetskrisen rammer også erhvervslivet: Danske virksomheder tager løsninger med til COP1720.10.2026 09:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Tabet af biodiversitet er en udfordring for virksomheder, der er afhængige af naturens ressourcer. Derfor deltager flere danske virksomheder og Dansk Industri i FN's biodiversitetstopmøde, COP17, der begyndte i går og løber frem til slutningen af oktober.
DI: Vigtigt strategisk løft af partnerskabet mellem Danmark og Vietnam19.10.2026 18:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Det nye omfattende strategisk partnerskab med Vietnam er en vigtig milepæl, som kan bidrage til at fjerne barrierer og skabe nye muligheder for danske virksomheder i en af Asiens hurtigst voksende økonomier, lyder det fra Dansk Industri.
DI samler minister, PET-chef og erhvervsliv om Danmarks sikkerhed19.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at Danmark kan holde hjulene og samfundet i gang, når en alvorlig krise pludselig rammer? Krigen i Europa, geopolitisk uro og hybride trusler stiller helt nye krav til samfundssikkerheden og beredskabet. Det betyder også, at virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle for Danmarks samlede modstandskraft. Derfor holder Dansk Industri for første gang DI's Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed og samler en stor kreds af politikere, topledere fra det myndighederne og fra private virksomheder og eksperter.
DI: Tre ud af fire danskere frygter ikke, at AI tager deres job14.10.2026 06:38:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Industri (DI) og Epinion viser, at trods en ofte dyster debat om kunstig intelligens forventer et klart flertal af danskerne ikke, at AI vil erstatte deres job. Samtidig oplever mange allerede, at teknologien gør dem hurtigere og bedre til deres arbejde.
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum