HK Danmark

HK Danmark: Stress er et kæmpe samfundsproblem

20.10.2026 12:01:04 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse

Del

En ny rapport fra De Økonomiske Råd slår fast, at alvorlige stresstilfælde har store konsekvenser for både mennesker og det danske arbejdsmarked. HK Danmark kalder det et kæmpe samfundsproblem og opfordrer arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for forebyggelse.

Forbundsformand Mads Samsing
Forbundsformand Mads Samsing Foto: Lars Sandager Ramlow

Alvorlig stress har store konsekvenser for arbejdsmarkedet i Danmark. Mere end hver tiende, der bliver ramt af alvorlig stress, forlader arbejdsmarkedet, og mange ender på førtidspension.

Rapporten fra De Økonomiske Råd viser også, at hvis man kunne undgå alle alvorlige stresstilfælde, ville der være op mod 100.000 flere mennesker i arbejde.

"Det er et kæmpe samfundsproblem, at så mange mennesker i Danmark bliver ramt af alvorlig stress. Det har først og fremmest store menneskelige konsekvenser, men vi kan også se, at der kunne være op mod 100.000 flere i arbejde, hvis vi kunne undgå de alvorlige stresstilfælde. Det skal vi som samfund gøre noget ved," siger Mads Samsing, formand for HK Danmark, som har over 200.000 medlemmer.

Rapporten viser samtidig, at der er store forskelle i risikoen for stress. Det afhænger især af forholdene på den enkelte arbejdsplads. Derudover konkluderes det, at forebyggelse kan have en endnu større gevinst end tidligere antaget.

"Arbejdsgiverne har et enormt ansvar for at sikre, at folk kan gå på arbejde uden at blive syge af stress. Og der er desværre tydeligvis forskel på, hvor alvorligt forskellige arbejdsgivere tager det ansvar. Det er ikke i orden. Vi ved, at officielle stresspolitikker og forebyggelsestiltag gør en reel forskel. Så det er der ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang med," siger Mads Samsing.

Rapporten fra De Økonomiske Råd viser også, at alvorlige stressreaktioner er næsten dobbelt så hyppige blandt den halvdel af de beskæftigede, der har de laveste indkomster, som blandt den fjerdedel, der tjener mest.

"Mange af vores medlemmer står hver dag i frontlinjen. Det gælder dem, der sidder bag kassen i supermarkederne, sagsbehandlerne på det familieretlige område, kundeservicemedarbejderne og ansatte i Borgerservice. De møder mennesker, der kan være vrede og frustrerede, og må indimellem lægge øre til en rigtig grim tone. Desværre ser vi også flere tilfælde af vold, trusler og chikane. Det slider. Og hvis man ovenikøbet har for mange opgaver, for lidt indflydelse og en ledelse, der ikke griber ind, så kan det være opskriften på en alvorlig stresssygemelding," siger Mads Samsing.

HK Danmark, som er Danmarks næststørste fagforening, har fremlagt 15 konkrete forslag til en samlet indsats mod stress, herunder at ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø, og at alle virksomheder skal have en stresspolitik.

Læs hele udspillet her.

Kontakter

Billeder

Forbundsformand Mads Samsing
Forbundsformand Mads Samsing
Foto: Lars Sandager Ramlow
Download

Om HK

  • HK er landets næststørste fagforening med mere end 200.000 medlemmer.
  • HK organiserer primært medarbejdere inden for kontor, handel, it, kommunikation, sundhed og service, men HK's medlemmer breder sig over mere end 1500 jobtitler.
  • HK er opdelt i fire selvstændige sektorer: HK Privat, HK Handel, HK Kommunal og HK Stat.

https://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye