Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet

VISMANDSRAPPORT

Med sin nye efterårsrapport dokumenterer Det Økonomiske Råds formandskab, at arbejdsrelateret stress reducerer arbejdsudbuddet og det økonomiske råderum.

Ifølge vismændene reducerer arbejdsrelateret stress arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer og koster statskassen op mod 11 milliarder kroner.

”De økonomiske vismænd viser, at det kan betale sig at forbedre arbejdsmiljøet,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

”Når flere kan arbejde mere, giver det flere indtægter til staten, som politikerne kan bruge på for eksempel velfærd. Så når politikerne vil forbedre arbejdsmiljøet, er det også en investering, der forbedrer arbejdsudbuddet og de offentlige finanser,” siger Michael Rosholm.

Rosholm mener, at vismandsrapporten bør give anledning til, at de økonomiske ministerier begynder at regne på de positive effekter af at investere i bedre arbejdsmiljø.

”Når Finansministeriet og andre ministerier regner på politiske forslag, lægger de hovedet på blokken, når det for eksempel kommer til skattenedsættelser og besparelser på dagpenge. Men deres praksis ser helt anderledes ud, når det kommer til investeringer i velfærd og arbejdsmiljø,” siger Michael Rosholm.

”Investeringer i arbejdsmiljø bliver for eksempel set som rene udgifter, mens skattelempelser bliver set som at være delvist selvfinansierende. Det kan give en skævhed i debatten og den førte politik,” siger Michael Rosholm, der peger på, at investerings-casen faktisk kan være endnu bedre.

I en tidligere analyse har AE vist, at arbejdsrelateret stress mindsker arbejdsudbuddet med op mod 56.000 fuldtidspersoner.

”Når vismændene kommer frem til 39.000 personer, mener vi, at der er tale om et underkantsskøn. Potentialet er faktisk endnu højere,” siger Michael Rosholm.

Flere penge i forebyggelsesfond er en investering

Som en del af sit nye finanslovsudspil foreslår regeringen at afsætte 50 millioner kroner i en ny forebyggelsesfond i 2027.

Ifølge regeringsgrundlaget fra juni skal formålet med fonden blandt andet være at forebygge stress. Her skriver regeringen også, at fonden skal have fokus på evaluering af, hvor meget de forebyggende aktiviteter øger den strukturelle beskæftigelse.

Politikerne bør tage vismandsrapporten med i den betragtning, mener økonomiprofessor Michael Rosholm.

”Vismændenes økonomiske konsekvensanalyse af stress er virkelig solidt arbejde, og rapporten sætter to streger under, at det også samfundsøkonomisk er en god idé at forebygge stress,” siger Michael Rosholm.

”Den nye forebyggelsesfond er en vej frem mod at forbedre arbejdsmiljøet og reducere stress, men politikerne kan roligt investere mere end de 50 millioner kroner, de er i gang med at sætte af,” siger Michael Rosholm.

Vismændene undervurderer sandsynligvis råderummet

I en anden del af rapporten opgør vismændene det finanspolitiske råderum til at være 86 milliarder kroner. Men vurderingen bygger ifølge AE på et pessimistisk skøn for den strukturelle beskæftigelse.

Dansk økonomi er lige nu i en højkonjunktur, og det illustrerer vismændene blandt andet med et skøn for BNP-væksten på 4,2 procent i 2026, hvilket ligger på linje med AE’s prognose fra august.

I modsætning til vismændene vurderer den økonomiske tænketank dog, at en større del af dem, der er i arbejde lige nu, også vil være det i en mere konjunkturneutral situation.

”Vi har påpeget det tidligere, og vi mener stadig, at vismændenes skøn ender med at undervurdere råderummet, fordi de mener, at en større del af den rekordhøje beskæftigelse er midlertidig,” siger Michael Rosholm.

Andre udvalgte pointer fra AE’s samlede kommentarer til vismandsrapporten:

• Ingen tegn på ubalancer i dansk økonomi
• Stramme budgetrammer kan få oprustningen til at gå ud over velfærden
• Boliger bør beskattes på niveau med afkast fra andre kapitalformer
• Generationsregnskaber er usikre
• Permanent reduktion af elafgift er mere målrettet end differentieret moms
• Stærke fagforeninger fremmer ligheden i samfundet, produktiviteten i virksomhederne og beskæftigelsen generelt
• Større frihed til kommuner kan øge effektivitet
• Stress har en social slagside
• Arbejdsliv og ledelse spiller centrale roller i stressreaktioner