FDM

Nyt tjek skal gøre det billigere at aflevere leasingbilen

20.10.2026 10:22:24 CEST | FDM | Pressemeddelelse

Del

Flere danskere leaser deres bil, men for mange ender afleveringen med en uventet regning for skader og mangler. Med et nyt tjek af bilen før aflevering vil FDM Test & Bilsyn hjælpe forbrugere med at få overblik over fejl og skader, der bør udbedres, inden bilen afleveres, og dermed mindske risikoen for en stor efterregning.

Testassistent tager billeder af skade på leasingbil
Nyt tjek af bilen skal give forbrugere overblik over fejl og skader, der bør udbedres, inden leasingbilen afleveres. Foto: FDM

Leasing fylder stadig mere på det danske bilmarked. Mere end hver anden nye personbil registreres i dag som leasingbil, og omkring hver sjette personbil på de danske veje er leaset. 

Men mens mange bruger tid på at vælge den rigtige leasingbil og den rigtige aftale, kan processen omkring afleveringen komme bag på forbrugeren. Det koster i gennemsnit 10.000 kr. at aflevere en leasingbil, som i gennemsnit har fem fejl, viser tal fra FDM Test & Bilsyn. Derfor lancerer FDM nu et nyt returtjek, hvor leasingbilen bliver gennemgået inden den endelige aflevering. 

“Mange forbrugere er usikre på, hvilken stand bilen forventes at være i, når den skal afleveres, og hvilke skader de risikerer at få en regning for. Med vores nye returtjek får man en faglig gennemgang af bilen. Det giver en mulighed for selv at få udbedret ridser og buler inden aflevering, da det typisk er billigere. Det kan også være, at skader er dækket af forsikringen, som så skal anmeldes og laves inden aflevering,” forklarer kvalitets- og teknisk chef i FDM Test & Bilsyn Michael Haarup.

FDM Test & Bilsyn anbefaler, at et returtjek laves mindst to måneder, inden leasingbilen skal afleveres, så der er tid til for eksempel at melde skader til forsikringen, og der er tid til at få bilen repareret. Får man selv udbedret skader inden aflevering, kan man nemlig spare op mod 30 procent i forhold til, hvis leasingselskabet skal gøre det.

Overblik inden bilen afleveres 

Ved et returtjek gennemgår FDM Test & Bilsyn bilen og registrerer de skader og forhold, som kan få betydning ved den senere aflevering. Efter gennemgangen får forbrugeren en rapport og vejledning om de registrerede skader og mangler. Formålet er at give forbrugeren et bedre grundlag for at vurdere, om det eksempelvis kan betale sig at få en skade udbedret eller nå at anmelde den til forsikringen, inden bilen afleveres.  

“Det vigtigste er, at forbrugeren ikke først forholder sig til bilens stand, når nøglerne er afleveret, for så er det for sent. Det er ærgerligt at betale for udbedring af fejl og mangler, man selv kunne få lavet billigere eller dækket af sin forsikring. Vi vil gerne give bilisten viden og et bedre beslutningsgrundlag inden afleveringen,” siger direktør i FDM Test & Bilsyn Helle Söderhamn. 

Returtjekket erstatter ikke leasingselskabets endelige afleveringsgennemgang og er ikke en garanti for den endelige opgørelse. 

Læs mere om FDMs returtjek på FDMs hjemmeside

FAKTA: FDM returtjek 

Ved et returtjek gennemgår FDM leasingbilen før aflevering. Forbrugeren får: 

  • en professionel gennemgang af bilens stand 

  • registrering af relevante skader og forhold 

  • hjælp til at identificere forsikringsskader i tide 

  • en rapport efter gennemgangen med fotodokumentation af evt. skader 

  • vejledning om mulighederne for at håndtere konstaterede skader inden aflevering 

Et returtjek hos FDM er ikke det samme som den endelige afleveringsgennemgang, og er heller ikke en garanti for, hvad slutregningen bliver. Der kan blandt andet opstå nye skader mellem de to gennemgange, ligesom den endelige vurdering sker på baggrund af leasingselskabets afleveringsbetingelser.  

Medlemspris: 1.185 kr. (inkl. medlemsrabat 15%) 

Pris for ikke-medlemmer 1.395 kr. 

Top-10 hyppigste fejl – og hvad de koster* 

1 

Dør 

1.332 kr. 

2 

Skærm 

1.359 kr. 

3 

Forkofanger 

2.681 kr. 

4 

Kofanger 

2.419 kr. 

5 

Hjelm 

854 kr. 

6 

Rude 

2.254 kr. 

7 

Fælg Højre - for 

1.573 kr. 

8 

Fælg Højre - bag 

1.576 kr. 

9 

Bagklap 

1.722 kr. 

10 

Fælg Venstre - for 

1.556 kr. 

Kilde: FDM Test & Bilsyn 

*Gennemsnitspris på tværs af bilmærker baseret på 1.561 personbiler  

Ikke alle betaler lige meget for at aflevere leasingbilen.* 

0 kr. 

18,4% 

Over 0 til under 5.000 kr. 

16,8% 

5.000 til under 10.000 kr. 

21,8% 

10.000 til under 20.000 kr. 

27,8% 

20.000 til under 30.000 kr. 

11,3% 

30.000 til under 40.000 kr. 

2,8% 

40.000 til under 50.000 kr. 

0,7% 

50.000 kr. og derover 

0,3% 

*Gennemgang af 1.561 personbiler 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Testassistent tager billede af skade på leasingbil
Leasingbiler har i gennemsnit skader og fejl for 10.000 kr. Nyt returtjek fra FDM Test & Bilsyn skal give forbrugere overblik over, hvad der bør laves, inden leasingbilen afleveres tilbage. Dermed kan man nemt spare omkring 30 pct. i forhold til, hvis leasingselskabet står for udbedringen.
Foto: FDM
Download

Om FDM

FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.

FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.

Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.

Læs mere om FDM

Følg pressemeddelelser fra FDM

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FDM

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye